Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Papir.
602
Papir.
og Straa; det forekommer baade limet og
ulimet, ligesom ogsaa forskjelligt farvet i
Massen. — Af andre Papirsorter kan nævnes :
Kalkérpapir, et tyndt, gjennemsigtigt, sæd-
vanlig lidt gulligt Papir, der benyttes til
Kalkering af Tegninger o. dsl. ; det fabrikeres
navnlig af fortrinlig Kvalitet i Annonay i
Frankrig, men efterlignes nu mange Steder
ved at overstryge Silkepapir med en Blan-
ding af varm Linoliefernis, som er kogt med
kulsurt Manganforilte eller Borsyre, og Ter-
pentinolie, Benzin, Petroleum eller Copaiva-
balsam, hvorefter de enkelte Ark tørres fuld-
stændigt ved at ophænges paa Snore i sæd-
vanlig Temperatur. De af Fernissen gjen-
nemtrængte Ark maa først lægges ovenpaa
hverandre, naar de ere bievne aldeles tørre,
da der ellers let kan indtræde en Selvantæn-
delse. — Pergamentpapir eller vegetabilsk
Pergament, som med Hensyn til Udseende
og Egenskaber ligner det af Dyreskind til-
beredte ægte Pergament, erholdes ved at
dyppe ulimet Papir i concentreret Svovlsyre,
som er fortyndet med 1I8 af sin Yægt Vand.
Derved dannes Papirets Cellestof til en ge-
léeagtig, i Vand uopløselig Masse, og efter en
hurtig Yaskning i rent Yand bliver Papiret
tæt og hornagtigt, hvorefter det presses imel-
lem Tøivalser og tørres ved at passere hule
Jern valser, som ere opvarmede ved Damp. —
Chinesisk Silkepapir er ulimet, gjennem-
skinnende, gulagtigt eller graaligt og forfær-
diges i China af forskj ellige Stoffer, saasom
Barken af Papirmorbærtræet (Broussonetia
papyrifera), spæde Bambuskviste, Ris- og
Hvedehalm, Spanskrør, Silkeaffald etc. Det
gjennemgaar mange forskjellige Processer og
fordrer meget Haandarbeide, mon det er i
Regelen ogsaa meget stærkere end det euro-
pæiske Papir; nogle Sorter have en saadan
Styrke, at man i China forfærdiger Para-
soller og Klædningsstykker af saadant Papir,
der ogsaa hyppig anvendes istedetfor Glas-
ruder i Vinduer. Istedetfor Lim bruge Chi-
neserne Risvand, hvorfor Skriften sædvanlig
løber ud, naar man benytter Blæk ; dette skér
derimod ikke med det af Chineserne til Skriv-
ning benyttede Tusch. Det eftergjøres nu
næsten af samme Godhed i nogle Fabriker i
Frankrig. Det anvendes mest til Kobberstik
og Stentryk og lægges directe paa Pladerne,
imedens der ovenpaa lægges tykkere almin-
deligt Tegnepapir; den stærke Presning fæster
da Arkene sammen. Lignende Papir forfær-
diges i Japan. — Det saakaldte Rispapir er
et hvidt, papirlignende Stof, som tilvirkes af
Marven af Aralia pap y ri fera eller af Marven
af Æschynomene aspera L. Det anvendes i
China af Malere, hos os til Forfærdigelse af
kunstige Blomster, og ligner i Glans og Ud-
seende Silketøi ; det kom første Gang til
England fra China i Aaret 1804. — Farvet
Papir kommer i Handelen i mange Sorter og
er nu næsten Gjenstand for en særegen In-
dustri; det er enten farvet i Massen ved
Hjælp af Farvestoffer, der tilsættes i Hol-
lænderen, eller saakaldet naturfarvet og da
tilvirket af farvede Klude, eller kun farvet
paa den ene Side og da enten glittet eller
uglittet som det saakaldte Fløilspapir; her-
til hører ogsaa Kattunpapiret, som er paa-
trykt brogede Mønstre med Træforme eller
Valser, marmoreret Papir, Guld- og Sølv-
papir, hvortil Papiret enten er paaklæbet
uægte Bladguld og Bladsølv og derefter glit-
tet, eller fremviser Guld- og Sølvmønstre paa
farvet Grund. — Elfenbenspapir, som benyt-
tes af Miniaturmalere istedetfor Elfenben, er
omtalt under Bogstavet E. — Smergel-
Pimpsten- Flintesten- og Sandpapir er over-
draget med en af de nævnte fintmalede Sten-
arter, som blandet med Linolie paaføres Pa-
piret med en Pensel; det anvendes til Polering
af rustne Staalgjenstande og af Snedkerar-
beider. — Blyhvidtpapir, som ved Hjælp af
et Bindemiddel er overdraget med fint Bly-
hvidt og derefter glittet, anvendes til Adresse-
kort og Visitkort. — Skiferpapir er over-
trukket med et Lag, bestaaende af fintmalet
Skifer og Limvand, saa at man kan skrive
derpaa ligesom paa en Skifertavle; det be-
nyttes især til at lægge i ordinaire Brev-
tasker. — Nodepapir er et temmelig tykt,
godt limet Papir, som tilvirkes af finere eller
ordinair Kvalitet og i forskjelligt Format, -y
Kobbertrykpapir forekommer baade limet,
halvtlimet og ulimet og af meget forskjelhg
Styrke og Format; som oftest er det dog et
temmelig tykt, gullighvidt Papir, som f®r'
trinsvis er fremstillet af fint, hvidt Bomulds-
stof. — Cartonpapir er det tykkeste, stær-
kest limede, som oftest hvide Maskinpapir og
anvendes til Photographirammer, Ådre88®'
kort etc. — Spillekortpapir tilvirkes i f°,r'
skjellige Kvaliteter; ved Fremstillingen af o
bedre Sorter klæbes 3 Ark sammen, af hvilke
det, som danner Forsiden af Kortene er a
fin Kvalitet, det mellemste Lag noget ringere
og det paa Bagsiden af middelfin Kvalitet
hovedsagelig kommer det an paa, at alle
Lag fortrinsvis bestaa af Hør- og Hamp®'
trævler, for at Kortene kunne bibeholde der®
Stivhed og Elasticitet. — Endvidere have.
Tapetpapirer, som ville blive omhandlede^
en særlig Artikel, pressede Papirer med oP'
høiede Mønstre, hvortil hører det saakahj
Saffians- eller Maroquinpapir; fremdel®“
Photographipapir, Cigaretpapir, Luxusp3'
Pir etc.
Pap er egentlig kun tykke og stive J-
pirark og tilvirkes ligesom Papir baa ^
ved Haand- og Maskinkraft; den dertil jU
vendte Masse er dog sædvanlig ikke saa im
malet som Papirmassen. De Raastoffer, s° _
mest benyttes dertil, ere Klude, Straa, Tr^
masse, Tørvesmuld etc. med Iblanding ?
forskjellige pulverformige Stoffer, saasom L® ■
Kridt etc.; men Limning foretages kun uu
tagelsesvis. Formet Pap tilberedes paa sam®
Maade som Bøttepapir paa éngang, sædva
lig af den simpleste Papirmasse; gauske
eller gudsket Pap bestaar af fra 3 til 12 $
dannede Papirark, der sammenpresses, imod®
de endnu ere fugtige; af jo flere og tynd®
enkelte Ark det er dannet, desto stærk®
bliver det med samme Tykkelse og af sam<P
Materiale. Limet Pap er den fineste S°^
det erholdes ved at sammenlime og pr®s