Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Papir. 602 Papir. og Straa; det forekommer baade limet og ulimet, ligesom ogsaa forskjelligt farvet i Massen. — Af andre Papirsorter kan nævnes : Kalkérpapir, et tyndt, gjennemsigtigt, sæd- vanlig lidt gulligt Papir, der benyttes til Kalkering af Tegninger o. dsl. ; det fabrikeres navnlig af fortrinlig Kvalitet i Annonay i Frankrig, men efterlignes nu mange Steder ved at overstryge Silkepapir med en Blan- ding af varm Linoliefernis, som er kogt med kulsurt Manganforilte eller Borsyre, og Ter- pentinolie, Benzin, Petroleum eller Copaiva- balsam, hvorefter de enkelte Ark tørres fuld- stændigt ved at ophænges paa Snore i sæd- vanlig Temperatur. De af Fernissen gjen- nemtrængte Ark maa først lægges ovenpaa hverandre, naar de ere bievne aldeles tørre, da der ellers let kan indtræde en Selvantæn- delse. — Pergamentpapir eller vegetabilsk Pergament, som med Hensyn til Udseende og Egenskaber ligner det af Dyreskind til- beredte ægte Pergament, erholdes ved at dyppe ulimet Papir i concentreret Svovlsyre, som er fortyndet med 1I8 af sin Yægt Vand. Derved dannes Papirets Cellestof til en ge- léeagtig, i Vand uopløselig Masse, og efter en hurtig Yaskning i rent Yand bliver Papiret tæt og hornagtigt, hvorefter det presses imel- lem Tøivalser og tørres ved at passere hule Jern valser, som ere opvarmede ved Damp. — Chinesisk Silkepapir er ulimet, gjennem- skinnende, gulagtigt eller graaligt og forfær- diges i China af forskj ellige Stoffer, saasom Barken af Papirmorbærtræet (Broussonetia papyrifera), spæde Bambuskviste, Ris- og Hvedehalm, Spanskrør, Silkeaffald etc. Det gjennemgaar mange forskjellige Processer og fordrer meget Haandarbeide, mon det er i Regelen ogsaa meget stærkere end det euro- pæiske Papir; nogle Sorter have en saadan Styrke, at man i China forfærdiger Para- soller og Klædningsstykker af saadant Papir, der ogsaa hyppig anvendes istedetfor Glas- ruder i Vinduer. Istedetfor Lim bruge Chi- neserne Risvand, hvorfor Skriften sædvanlig løber ud, naar man benytter Blæk ; dette skér derimod ikke med det af Chineserne til Skriv- ning benyttede Tusch. Det eftergjøres nu næsten af samme Godhed i nogle Fabriker i Frankrig. Det anvendes mest til Kobberstik og Stentryk og lægges directe paa Pladerne, imedens der ovenpaa lægges tykkere almin- deligt Tegnepapir; den stærke Presning fæster da Arkene sammen. Lignende Papir forfær- diges i Japan. — Det saakaldte Rispapir er et hvidt, papirlignende Stof, som tilvirkes af Marven af Aralia pap y ri fera eller af Marven af Æschynomene aspera L. Det anvendes i China af Malere, hos os til Forfærdigelse af kunstige Blomster, og ligner i Glans og Ud- seende Silketøi ; det kom første Gang til England fra China i Aaret 1804. — Farvet Papir kommer i Handelen i mange Sorter og er nu næsten Gjenstand for en særegen In- dustri; det er enten farvet i Massen ved Hjælp af Farvestoffer, der tilsættes i Hol- lænderen, eller saakaldet naturfarvet og da tilvirket af farvede Klude, eller kun farvet paa den ene Side og da enten glittet eller uglittet som det saakaldte Fløilspapir; her- til hører ogsaa Kattunpapiret, som er paa- trykt brogede Mønstre med Træforme eller Valser, marmoreret Papir, Guld- og Sølv- papir, hvortil Papiret enten er paaklæbet uægte Bladguld og Bladsølv og derefter glit- tet, eller fremviser Guld- og Sølvmønstre paa farvet Grund. — Elfenbenspapir, som benyt- tes af Miniaturmalere istedetfor Elfenben, er omtalt under Bogstavet E. — Smergel- Pimpsten- Flintesten- og Sandpapir er over- draget med en af de nævnte fintmalede Sten- arter, som blandet med Linolie paaføres Pa- piret med en Pensel; det anvendes til Polering af rustne Staalgjenstande og af Snedkerar- beider. — Blyhvidtpapir, som ved Hjælp af et Bindemiddel er overdraget med fint Bly- hvidt og derefter glittet, anvendes til Adresse- kort og Visitkort. — Skiferpapir er over- trukket med et Lag, bestaaende af fintmalet Skifer og Limvand, saa at man kan skrive derpaa ligesom paa en Skifertavle; det be- nyttes især til at lægge i ordinaire Brev- tasker. — Nodepapir er et temmelig tykt, godt limet Papir, som tilvirkes af finere eller ordinair Kvalitet og i forskjelligt Format, -y Kobbertrykpapir forekommer baade limet, halvtlimet og ulimet og af meget forskjelhg Styrke og Format; som oftest er det dog et temmelig tykt, gullighvidt Papir, som f®r' trinsvis er fremstillet af fint, hvidt Bomulds- stof. — Cartonpapir er det tykkeste, stær- kest limede, som oftest hvide Maskinpapir og anvendes til Photographirammer, Ådre88®' kort etc. — Spillekortpapir tilvirkes i f°,r' skjellige Kvaliteter; ved Fremstillingen af o bedre Sorter klæbes 3 Ark sammen, af hvilke det, som danner Forsiden af Kortene er a fin Kvalitet, det mellemste Lag noget ringere og det paa Bagsiden af middelfin Kvalitet hovedsagelig kommer det an paa, at alle Lag fortrinsvis bestaa af Hør- og Hamp®' trævler, for at Kortene kunne bibeholde der® Stivhed og Elasticitet. — Endvidere have. Tapetpapirer, som ville blive omhandlede^ en særlig Artikel, pressede Papirer med oP' høiede Mønstre, hvortil hører det saakahj Saffians- eller Maroquinpapir; fremdel®“ Photographipapir, Cigaretpapir, Luxusp3' Pir etc. Pap er egentlig kun tykke og stive J- pirark og tilvirkes ligesom Papir baa ^ ved Haand- og Maskinkraft; den dertil jU vendte Masse er dog sædvanlig ikke saa im malet som Papirmassen. De Raastoffer, s° _ mest benyttes dertil, ere Klude, Straa, Tr^ masse, Tørvesmuld etc. med Iblanding ? forskjellige pulverformige Stoffer, saasom L® ■ Kridt etc.; men Limning foretages kun uu tagelsesvis. Formet Pap tilberedes paa sam® Maade som Bøttepapir paa éngang, sædva lig af den simpleste Papirmasse; gauske eller gudsket Pap bestaar af fra 3 til 12 $ dannede Papirark, der sammenpresses, imod® de endnu ere fugtige; af jo flere og tynd® enkelte Ark det er dannet, desto stærk® bliver det med samme Tykkelse og af sam<P Materiale. Limet Pap er den fineste S°^ det erholdes ved at sammenlime og pr®s