Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Papir. 601 Papir. ofte med Tilsætning af mineralske Stoffer, saasom Annaline, Kaolin etc., for at give Papiret en større Vægt. — Omtrent paa samme Maade behandles det i Algier, Tunis og Marokko vildtvoxende Espartogræs, som benyttes meget- til Papirfabrikation i Frank- rig og England, til hvilket sidste Land Ind- førselen deraf i 1872 udgjorde over 2V2 Mill. Centner. — Størst Betydning har imidlertid den af forskjellige Træsorter, saasom Poppel, Pyr, Gran, Bøg, Birk etc. fremstillede Træ- masse, som det i 1846 lykkedes Völter i Heidenheim at tilvirke ad mechaniskVei ved at slibe det fra Barken og Knasterne befriede Træ med en roterende Møllesten, imod hvil- ben Træet presses stærkt under en stadig Overgydning med Vand. De afslebne Træ- dele føres igjennem en Kende til Sigter af forskiellig Finhed, saa at de grovere Dele tilbageholdes for at ommales, imedens den finere Træmasse tildels befries fra Vandet i roterende Cylindre af Messingdug. Den her- Ved fremkomne Masse er allerede anvendelig til Papirfabrikation; men saafremt den er be- stemt til at forsendes langt, maa det endnu indeholdte Vand fjernes, hvilket enten sker i on hydraulisk Presse eller ved at forvandle den til Pap i en særlig Maskine, hvilket sidste Fabrikat tørres hurtigt og opløser sig igjen med Lethed, naar det skal bruges. Han har oftere forsøgt paa at blege denne Træmasse, men det har vist sig at være for kostbart at bortskaffe den i samme indeholdte Harpix, som forhindrer Blegemidlerne fra at virke. Asp, Gran og Fyr ere de Træsorter, som ere bedst- tjenlige til dette Brug; Aspen gi- ver den hvideste Træmasse, men kan paa Grund ijf sin Sjeldenhed ikke levere tilstrækkeligt ■Materiale, hvorfor man mest benytter Gran og Fyr. Henne mechaniske Behandling af Træ ud- krævede imidlertid en saa betydelig Kraft- oiivendelse, at den ikkun kunde svare Reg- ?ing, hvor man enten havde en betydelig ' andkraft eller meget billigt Brændsel ; Mas- son alene lod sig heller ikke benytte til Papir aj Mangel paa tilstrækkelig Evne til at filte og man forsøgte derfor paa at fremstille fumasse ved ad chemisk Vei at bortfjerne j*e Stoffer, som findes i Træet, saasom Saf- |er! Harpix etc., saa at kun den rene Cellu- 0se blev tilbage. Efter mange Forsøg op- fede man ogsaa et heldigt Kesultat i denne Henseende, og den ad chemisk Vei frem- stillede Træmasse er nu et fortrinligt og 1£jeget benyttet Raamateriale, som ganske Mene lader sig oparbeide til stærkt og godt “apir. Methoden bestaar i, at Træet først skares til Spaaner af henved x/2 Tommes hængde, som derefter underkastes en længere Hegning med kaustisk Lud under et stærkt yyk, hvorved Taverne blive saa løse og bløde, M de med Lethed kunne males, eller ogsaa Presser man blot Luden igjennem Træets Horer ved et stærkt Tryk, men uden forhøiet ^rme, i hvilket Tilfælde den mechaniske beharf'dling maa være saameget desto kraf- rigere. I den nyere Tid er der stadig fore- net Forbedringer med Hensyn til Frem- stillingen af denne chemiske Træmasse, og den vil utvivlsomt have en betydningsfuld Fremtid for sig. I Danmark findes der kun én Fabrik for mechanisk tilvirket Træmasse, nemlig Bred- vad Mølle ved Horsens, hvis Eier dog i 1874 udvidede sin Virksomhed ved ogsaa at ind- rette Klostermølle ved Gudenaa til Træsli- beri. 11865 anlagdes ved Veile et Træsliberi, som nu eies af Actieselskabet »Veile Træ- massefabriker« og som driver Fabrikationen efter en blandet mechanisk og chemisk Me- thode. Tilvirkningen af Træmasse ad chemisk Vei paabegyndtes senere paa Papirfabriken Ørholm ved Anlæget af en mindre Fabrik- bygning, hvor der tilvirkes omtrent 3000 Pund vaad Træmasse om Dagen, og i 1874 anlagdes paa Frijsenborg Gods en større Fa- brik, som hovedsagelig er baseret paa at be- nytte Resterne fra det nærliggende Træskæ- reri eller de mindre og tyndere Stammer, fol- li vilke der ikke er Brug i dette; denne Fa- brik leverer 6—8000 Pund Træmasse om Dagen. IS verig drives Træmassefabrikationen i det Store; foruden en Mængde Træsliberier findes der 12 chemiske Træmassefabriker. I Norge fandtes der i Aaret 1870 kun 5 Træ- massefabriker, men disses Antal er siden den Tid tiltaget meget betydeligt. Papir forekommer, som bekjendt, i mang- foldige Sorter og under forskjellige Benæv- nelser efter dets Kvalitet, Format, Anven- delse etc. Det ufarvede Papir kan i Almin- delighed henføres til 4 Klasser, nemlig Skriv- papir, Trykpapir, Trækpapir og Pakpapir. Skrivpapiret omfatter igjen mange Underaf- delinger, som ofte betegnes forskj elligt i de forskjellige Lande og Fabriker; efter Kvali- teten benævnes det sædvanlig Post- eller Brevpapir, Tegnepapir, Cancellipapir, Con- ceptpapir etc., og efter Formatet gives det atter forskjellige Navne, saasom Propatria, Imperial, Elephant, Median, Royal, Register, Colombier etc. — Trykpapir er enten ulimet eller halvt limet og tilvirkes ligeledes i flere Størrelser; undertiden i endeløse Stykker, som forsendes i tykke Ruller og navnlig an- vendes til Avisbrug. — Trækpapir er sæd- vanlig ulimet Bøttepapir og tilvirkes mest af ordinaire halvuldne Klude, de bedre Sorter ogsaa af forskjelligt farvede Bomuldsklude, saa at det forekommer i flere Farver. Hertil hører ogsaa Filtrerpapiret, som anvendes meget i de chemiske Laboratorier og som derfor maa tilberedes med særlig Omhu og navnlig ikke maa indeholde Jern eller Chlor; det bliver hverken bleget, limet eller presset. Det saakaldte Silkepapir, som benyttes til at svøbe om Guld- og Sølvgjenstande, til at lægge imellem Bladguld og Kobberstik etc., er ligeledes en Sort ulimet meget tyndt, glat, hvidt eller farvet Trækpapir. Noget stær- kere, men forøvrigt af samme Slags er Copi- papir; til begge disse Sorter anvendes lin- nede Klude, undertiden ogsaa gammelt Toug- værk. — Pakpapir tilvirkes som oftest af gammelt Tougværk, Blaar eller af de ordi- naireste Klude med Tilsætning af forskjellige Surrogater, ligesom ogsaa helt af Træmasse