Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Papir. 600 Papir. løselig Forbindelse med Harpixsyrerne. Til de finere Papirer benytter man andertiden Yox istedetfor Harpix, imedens man til Tryk- papir kan bruge almindelig Sæbe. I England anvender man ikke Masselimning, men lader Papirmaskinen tilvirke ulimet Papir, som strax efter at have forladt denne passerer en Limningsmaskine, hvor det ved Hjælp af en Valse føres ned i et Kar, fyldt med animalsk Lim, hvorefter det tørres ved at passere for- skjellige Valser, som ere anbragte i et op- varmet Locale. Denne Fremgangsmaade er imidlertid temmelig kostbar og indviklet og fordrer stor Plads. Papir fremstilles nu saa godt som i alle Fabriker paa Maskiner. Det Eiendommelige ved disse er, at de arbeide uden Afbrydelse og levere Papiret i en sammenhængende, 2 à 5 Meter bred Strimmel, hvis Længde kun retter sig efter den Tid, Maskinen holdes i Gang. Den tilberedte Papirmasse fyldes først i et stort Kar, hvori der er anbragt et Kors af Træ, der stadig gaar rundt for at Massen ikke skal samle sig og blive for fast. Fra dette Kar flyder Massen igjennem en Begu- lator, som afmaaler den Mængde, der skal flyde ud paa Maskinen, for at Papiret kan blive af ensartet Tykkelse og Kvalitet; den føres derefter igjennem det saakaldte »Sand- bord«, som bestaar af en Kasse med riflet Bund, hvor den befries for Sand, og derpaa igjennem en anden Kasse, den saakaldte »Knudefanger«, hvori der er anbragt en Me- talsi, som holdes i en rystende Bevægelse og som lader den fine Masse passere igjennem sig, imedens den holder Knuder og deslige tilbage. Tilsidst strømmer Massen ud igjen- nem Haner paa et Skraaplan, som spreder den ud over et fint vævet Messingtraadsnet uden Ende, som kaldes »Viren« og som be- væger sig om en Bække Valser i samme Bet- ning som Strømmen. Papirets Bredde be- stemmes ved to Filtlister eller Bemme uden Ende, der bevæge sig langs begge Kanter af Viren og kunne stilles i forskjellig Afstand fra hinanden efter den Bredde, som man øn- sker. Istedetfor disse Bemme anvender man i nogle Fabriker to Vandstraaler, der ligesom afskære en Strimmel paa hver Side og hvis Udløbsrør ligeledes kunne stilles i forskjellig Afstand fra hinanden. Ovenover Viren er der anbragt flere Linealer, hvis Underkanter trykke den fremadstrømmende Masse glat og jevn. Idet Massen løber ud paa Viren, flyder endel af Vandet bort igjennem dennes Me- taltraade, Massen bliver efterhaanden mere fast og sammenhængende, men indeholder dog endnu stedse endel Vand, som derpaa fjernes ved Hjælp af de saakaldte »Sugekas- ser«, som ere anbragte under Viren og som bortsuge Besten af Vandet ligesom en Luft- pumpe. Som oftest er enhver Maskine for- synet med to saadanne Kasser, som staa tæt ved hinanden, og imellem hvilke der ofte findes en udvendig med Messingtraad paa- langs beklædt Valse, der roterer ovenpaa Pa- piret, som derved modtager Indtryk af Metal- traadene og bliver stribet ligesom haandformet Papir. Med denne Valse kan der ogsaa frem- stilles Vandmærker i Papiret, naar tilsvarende Tegninger ere dannede paa Valserne; men da Papiret aldrig kan skæres saaledes i Stykker, at Mærket senere vil vise sig paa det samme Sted i hvert Ark, vil man heraf let kunne opdage, om Papiret er fabrikeret paa Ma- skine eller med Haandkraft. Papiret har nu opnaaet tilstrækkelig Fasthed til at kunne løsnes fra Viren, og imedens denne nn ven- der tilbage omkring Valserne, bevæger Papi- ret sig videre fremad paa en lang Filtdug uden Ende, der føres af en Bække mindre Valser paa samme Maade som Viren. Hvi- lende paa denne Dug føres Papiret derpaa ind imellem to polerede Støbejerns Valser, hvor det presses stærkt og glattes paa den øverste, imod Valsen vendende Flade, imedens den nederste, som hviler paa Filtdugen, bli- ver mere ujevn. For at ogsaa denne Side af Papiret skal blive glat, gaar det over paa en anden Filtdug og passerer en tredie Valse- presse, saaledes at den Side, som tidligere vendte opad imod den polerede Metalflade, nu vender nedad. Ved disse tre Presninger bliver Papiret befriet fra Størstedelen af Vandet og bliver med det Samme fastere og glattere. Efter den tredie Presning føres Papiret omkring store, hule, med Damp opvarmede Tørrecy- lindere, og derfra igjennem et Sæt Støbe- jerns Glittevalser, som glatte det under et stærkt Tryk og som i Begelen ere massive og kolde. Derefter skæres det i Stykker paa- langs i 2 eller 3 Strimler af den Bredde, som Arkene skulle have, hvorefter det op- rulles paa en stor Haspe, som ombyttes med en anden, naar den er bleven fuld. Hele Forvandlingsprocessen imellem Karret og Haspen sker i Løbet af et Par Minuter, og Papiret forlader Maskinen med en Hastighed af 30 til 150 Fod i Minutet, alt eftersom Papirsorterne ere forskjellige. Papiret paa den fulde Haspe aftages nu og lægges paa et Skærebord for at skæres i Længder, der svare til Arkenes Længde og for at skæres lige for begge Ender, hvilket sædvanlig skér ved Haandkraft, undertiden ogsaa med en dertil opfunden Maskine, som kan sættes i Forbindelse med Papirmaskinen. Som tidligere omtalt anvender man til Pa- pirfabrikationen istedetfor Klude flere andre Stoffer, af hvilke Straa, Espartogræs og Træ ere de vigtigste. Naar man vil benytte Straa dertil, t. Ex. af Mais, Bug, Hvede eller Havre, skæres det først i smaa Stykker af 4—6 Liniers Længde, hvorefter Ledde- knuderne, som ikke ere anvendelige, fjernes i en særlig Bensemaskine. Besten koges nu med en kaustisk Natronopløsning i store, runde, lukkede Jernkjedler, tildels for at bortskaffe den Mængde Kiselsyre, hvormed Straaene ere overdragne. Malingen til Masse skér i Hollændere eller Kværne, hvorpaa der følger en Blegning og tilsidst en omhyggelig Udvaskning i Vand. Undertiden fremstiller man hvidt Papir, som alene bestaar af en saadan Straamasse; men som oftest benyttes denne i Forbindelse med Halvtøi af Klude. Blandingen foretages da i Heltøishollænderen,