Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Papir. 599 Papir. og løber bort igjennem en dertil indrettet Rende, imedens Kludene falde tilbage i Hol- lænderen, der stadig tilføres rent Yand. I Regelen har man to Systemer af Hollændere, af hvilke det første leverer Productet i en mindre findelt Tilstand som det saakaldte Halvtøi, imedens det andet yderligere finde- ler dette sidste til Heltøi, i hvilken Tilstand det først er færdigt til at bringes i Papir- maskinen. Sædvanlig ere Heltøisvalserne be- satte med flere og finere Knive end Halv- tøisvalserne og dreie hurtigere rundt end disse, som sjelden gjøre flere end 180 Omløb i et Minut, imedens de første gaa indtil 220 Gange rundt. Hollænderne ere af forskjellig Størrelse og kunne rumme fra 50 til 200 Pd. Klude. Arbeidet i Halvtøishollænderen varer sædvanlig to til tre Timer, undertiden ogsaa længere, naar Massen skal anvendes til meget stærkt Papir. Imellem Massens Behandling i de nævnte to Maskiner ligger imidlertid en Operation af megen Vigtighed, nemlig Bleg- ningen, som sker enten med Chlorluft eller med en Chlorkalkopløsning i en særegen Hol- lænder, hvorfra Massen endnu bringes ind i et andet lignende Apparat for at udvaskes førend den overføres til Heltøishollænderen, i hvilken den findeles i enkelte Trævler i Vandet, saa at der fremkommer en tyndt- flydende Vælling. Lader man derpaa denne løbe henover en fin Metalsigte, vil Vandet sive bort og efterlade et Lag fine Trævler, som ved Tørring og Presning gives den for- nødne Sammenhængskraft og Styrke, og som da udgjøre Papiret. Den nævnte Frasining af Vandet foretoges tidligere ved Haandkraft, og ved enkelte Pa- pirsorter benyttes endnu denne Fremgangs- maade, hvorved man erholder det saakaldte Bøttepapir. Arbeideren har en flad Ramme af et Ark Papirs Størrelse, hvorover der er spændt Metaltvist, og paa denne anbringes en lodret Ramme, hvis Høide retter sig efter Papirets Tykkelse. Denne saakaldte Form sænkes ned i Bøtten, hvori Heltøict findes, tages op i vandret Stilling og rystes lidt, for at de enkelte Taver kunne filte sig sam- men, inden Vandet løber bort. En anden Arbeider tager da Formen med det bløde, raa Papirark, der har dannet sig paa Metal- sien, og trykker dette af paa et Stykke Filt, hvorefter et andet Stykke Filt lægges oven- paa. Arbeiderens Kunst bestaar hovedsagelig i at tage det passende Kvantum af Massen i Formen og at faa det til at fordele sig ens- artet i denne. Der anbringes nu vedblivende Papir og Filt ovenpaa dot første Lag, indtil der har dannet sig en høi Stabel paa om- trent 180 Ark; denne underkastes en Pres- ning, hvorefter Arkene tages ud og presses uden Filt, hvilket gj en tages flere Gange med de finere Papirsorter, og den Fugtighed, som endnu maatte være tilbage i Papiret, fjernes derpaa ved at ophænge Arkene paa Snore af Hestehaar eller Cocos bast i dertil indrettede Tørresale, som enten ere aabne for Luftens Gjennemtræk, eller tæt lukkede, saa at Tør- ringen kan foregaa ved Hjælp af Damp. Det med Haandkraft forfærdigede Papir er sædvanlig forsynet med et saakaldet »Vandmærke«, som enten kan fremtræde kla- rere eller mørkere end Resten af Arket, naar man holder dette op imod Lyset. I første Tilfælde dannes det ved at anvende en Form, paa hvis øverste Side man i Relief har an- bragt Stempler enten af Messingtraad eller af Metalplader; i sidste Tilfælde derimod ved at presse Mønsteret i den fine Metaldug. Den pli stiske Papirmasse vil da ved Form- ningen modtage Indtryk af de saaledes an- bragte Mønstre, og da alle Reliefpartierne sammentrænge og fortynde Papiret, imedens dette vil blive tykkere i de fordybede Dele, vil Mønsteret i første Tilfælde vise sig lysere end den øvrige Del af Arket, og i sidste Tilfælde mørkere. For flere Papirsor- ters Vedkommende er dette Vandmærke af stor Betydning, navnlig for det til Penge- sedler, Obligationer etc. bestemte Papir, hvis Eftergjørelse derved vanskeliggjøres i høi Grad. Undertiden fremtræder Mønsteret i saadant Papir med en forskjellig Farve, hvil- ket har sin Grund i, at Papiret bestaar af tre sammenlimede Ark af forskjellig farvet Masse, og naar da det yderste Ark er blevet gjennembrudt af Reliefstemplet i Formen, vil Mønsteret vise sig med det bagved liggende Arks Farve. Bøttepapiret skjelnes lettest fra Maskinpapiret derved, at det næsten altid er forsynet med Vandmærker, imedens disse kun undtagelsesvis findes anbragte i Maskinpapir. Et andet Kjendetegn er ogsaa, at det haand- forarboidede Papir sædvanlig kommer i Han- delen med ubeskaarne Kanter. Det er desuden ikke lidet stærkere end Maskinpapiret, tildels som en Følge af den animalske Limning, som Bøttepapir underkastes. Naar Papiret er tørret, gives det en stærk Presning, hvorved alle Folder forsvinde og Overfladen bliver jevn og glat. Derefter un- dersøges det Ark for Ark; de feilfulde Ark lægges tilside som Udskud, imedens de feil- fri undergives en gjentagen Presning, aftæl- les og sorteres i Pakker. Det tørrede Papir er imidlertid meget porøst og er kun tjenligt til Træk- eller Filtrerpapir, og for at gjøre det fastere og stærkere og for at hindre det i at trække Fugtighed til sig, er en Lim- ningsproces nødvendig. Ved Bøttepapir ud- føres Limningen paa den Maade, at de tør- rede Ark dyppes ned i en ufarvet Limopløs- ning, der indeholder Alun eller et andet opløseligt Lérjordsalt, som meddeler Limen den Egenskab ikke at kunne blødes op igjen efter at den er tørret, og som ligeledes be- skytter den imod Forraadnelse. Ved Maskin- papiret bruges derimod Masselimning, idet Limen røres ud med selve Papirmassen, Hel- tøiet, førend dette kommer paa Maskinen. Don sidste Maade kan ikke godt anvendes ved Bøttepapir, fordi det Meste af Limen vilde blive dreven ud igjen ved den paaføl- gende stærke Presning. Ved Masselimningen anvendes et Slags vegetabilsk-animalsk Lim, som bestaar af en ved Kogning af Harpix i Al- kalilud tilberedt Sæbe samt en Alunopløs- ning. Der indtræder da en dobbelt Decom- position, hvorved Lérjorden indgaar en uop-