Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Papir. 598 Papir. Stampemaskiner. Ogsaa i andre Lande gik Produetionen stadig fremad; men man ved- blev dog stadig med den møisommelige og tidspildende Tilvirkning Ark for Ark, indtil omtrent ved Aaret 1820 den i 1799 op- fundne, sindrige Papirmaskine blev indført mange Steder og muliggjorde en Massepro- duction ogsaa paa dette Omraade. Hertil sluttede sig den i 1814 opfundne Maskine til at sønderskære det endeløse Papir, som fremstilledes af Papirmaskinen; senere op- fandtes den saakaldte Knudefanger samt Glit- temaskinen, hvilke Maskiner efterhaanden bleve satte i Forbindelse med Papirmaskinen, saa at de alle nu sædvanlig danne et helt Complex. Et andet Fremskridt af Betydning var Limningen af hele Papirmassen paa én- gang, istedetfor at den tidligere først fore- toges, efterat Arkene vare formede. De føl- gende Tiders Opfindelser have hovedsagelig havt til Maal at finde nye Raastoffer til Pa- pirfabrikationen istedetfor linnede Klude, som paa Grund af det stadig i høi Grad tilta- gende Papirforbrug ikke kunde skatfes tilveie i tilstrækkelig Mængde, og man forsøgte der- for at anvende andre Plantetrævler, der havde den Egenskab at kunne filte sig sammen, saasom Straa, Affald af Jutegarn, Esparto- græs, Brændenelder, Kartoffelstengler, gam- melt Tougværk, Barken af Morbærtræet, Cineraria maritima, Træstof etc. Man op- naaede ogsaa heldige Kesultater med Hensyn til flere af disse Stoffer, af hvilke der dog kun findes tre, som fik væsentlig Betydning, nem- lig Straa, Espartogræs og navnlig Træstof, hvilket sidste i Nutiden anvendes i stor Ud- strækning i Papirfabrikerne, dels som Hoved- materiale og dels som Tilsætningsmiddel. Det mest værdifulde Kaamateriale til Pa- pirfabrikationen er dog endnu stedse Klu- dene, om der ogsaa nu haves Papir, hvori der slet ingen Klude findes, og om ogsaa dette Materiale i Nutiden kun maaské udgjør en Fjerdedel af den Masse, hvoraf de almin- delige Papirsorter bestaa. De indsamles over hele Verden af Folk, som have deres Erhverv derved og som sælge dem til Mellemhand- lere, der atter afsætte dem massevis til Pa- pirfabrikerne. Deres Værdi beror dels paa det Stof, hvoraf de bestaa, og dels paa deres Finhed, Hvidhed og Slid; i jo høiere Grad Kludene besidde disse Egenskaber, desto høiere Pris betales der for dem. Linnede Klude ere de mest værdifulde, fordi de afgive det fineste, glatteste og stærkeste Papir. Bomuldsklude alene give kun et løst, ujevnt og porøst Papir, hvorfor de kun bruges som Tilsætning til Trykpapir og lithographisk Papir, som derved bliver mere modtageligt for Farven og Sværten. Uldne Klude levere kun et grovt og svampagtigt Papir og an- vendes derfor kun undertiden til Pap- og Pakpapirer samt Trækpapir, imedens do fleste uldne Klude oparbeides til Kradsuld eller be- nyttes til Fabrikation af Cyanforbindelser (Berlinerblaat) og af Gjødning, hvortil deres Kvælstofindhold gjør dem godt anvendelige. Af Silkeklude erholdes kun slet Papir, hvor- for de mest ligeledes blive opkradsede og an- vendte til Garn eller Tøi. Kludene komme kun meget ufuldstændigt sorterede til Papirfabrikerne, hvor de først for Vurderingens Skyld underkastes en fore- løbig Sortering, hvorefter de senere sorteres nøiere efter Stof, Farve, Finhed og Slid. I Forhold til de flere eller færre Slags Papir, som en Fabrik tilvirker, er Sorteringen mere eller mindre indviklet; der findes saaledes Fabriker, som inddele Kludene i 60 forskj el- lige Numere eller flere, imedens andre kun sortere i 20 eller 30. Under Sorteringen fjernes alle Knapper, Spænder, Hægter, Sømme etc., som vilde kunne beskadige Ma- skinerne og kun afgive et ujevnt Papir. Der- efter skæres Kludene i smaa Stykker, enten med Hænderne eller paa Maskiner, som sæd- vanlig bestaa af roterende, med skarpe Knive besatte Valser. De renses nu for vedhæn- gende Smuds først mechanisk ved tør Be- handling i prismatiske, ottekantede, roterende Sigter, hvis Vægge bestaa af tynd Metal- tvist, og derefter ved en vaad Behandling, som efter Kludenes Renhed og eventuelle Anvendelse til finere eller grovere Papir enten kan bestaa i en simpel Vask i koldt Vand, eller i en mere eller mindre langvarig Kog- ning i Vand, hvortil der er sat læsket Kalk eller Soda eller en Blanding af begge, hvor- ved der dannes kaustisk Natron, som virker langt stærkere end disse Stoffer enkeltvis. Til denne Kogning anvender man roterende, enten cylindriske eller kugleformige, paa to Tapper hvilende Kjedlbr af Jernplader, i hvilke Luden opvarmes ved Damp, der ledes ind igjonnem den ene hule Tap. Kogningen, som varer i 6 à 12 Timer, fjerner Resten af Smudset og blødgjør Kludene, saa at Søn- derdelingen af disse bliver lettere, ligesom ogsaa de fleste Farver forstyrres; den efter- følges af en Vaskning i selve Kjedelen, idet Luden tappes fra og rent Vand, enten varmt eller koldt, tilføres. Herefter følger Klude; nes Findeling, som nu næsten overalt sker i de saakaldte »Hollændere«, imedens man tid- ligere dertil benyttede Stampeværker, som vel leverede et fuldkommen saa godt Product som de førstnævnte, men som arbeidedc megm langsommere. Hollænderen bestaar af m stort, ovalt Kar, i hvilket der er anbragt en roterende, med skarpe Knive besat Tromle i Nærheden af Bunden, saaledes at der er et Mellemrum imellem Tromlen og en paa Bun- den fastgjort, ligeledes med Knive besat, massiv Egeblok. Naar Tromlen sættes i om* dreiende Bevægelse i det med Vand og Klude fyldte Kar, tvinges disse sidste til gjenta- gende at passere imellem de to nævnte Kniv- systemer, hvorved de sønderslides mere eller mindre, eftersom Knivene ere stillede mere eller mindre tæt ind imod hverandre. Oven- over Tromlen er der sædvanlig dernæst an- bragt en Kasse, som ved hver Endo er for- synet med skraatliggende Metaltvist, hvori- mod Kludene som en Følge af Tromlens hurtige Omdreining slynges op, saa at det smudsige Vand trænger igjennem Metaltviste11