Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Pao de rosa. 597 Papir. Arabien, Ostindien etc. levende Panther og af flere Afarter af samme, benyttes ligesom Tigerskind til Fodtæpper, Kanetæpper o. dsl. Ken egentlige Panther har en rødliggul Grundfarve med hesteskoformede eller ring- agtige Pletter, i hvis Midte der sædvanlig findes en mindre Plet; Brystet og Bugen ere hvide, Haarene korte, men fine og glinsende og Halen sort med hvide Pletter. I Pels- handelen kalder man sædvanlig alle saadanne »kind, som fremvise runde Pletter, Panther- ®Kind, imedens de med Striber forsynede »kind benævnes Tigerskind; til de først- nævnte henregnes derfor ofte Skindene af leoparden (s. d.), Jaguaren, den sydameri- kanske Ocelot, Geparden eller Jagtpantheren, Kantherkatten etc. J*ao de rosa er Navnet paa en Sort sQmkt, mørkerødt, flammet Træ fra China. |*ap s. Papir. i \^l>ag;a!lo kalder man i Italien en ofte ‘;;'rtil indført Fisk, som ligner Laxen, men r længere og smallere; det formenes atvære c'®na Labrax, der fanges ved Newfoundland ß forsendes nedsaltet i Tønder. Den vur- ei£s ikke saa høit som Lax. i ^apavérin er et Alkaloid, som inde- °ldes i Opium og som ikke har de øvrige Rumbasers giftige Egenskaber. Det ud- ler sig af Residuet ved Tilberedningen af 1 0rPhin. De spydagtige Krystaller ere uop- ^seligø i Vand, tungt opløselige i kold Vin- C(!nd og Æther, men let i varm. Yed con- cret Svovlsyre farves det ikke i Kulden; v; J Ophedning antager det en dyb blaa eller ï(, 6f Farve. Papaverinets Salte krystallisere ^ k godt paa nogle faa Undtagelser nær; kun saa ■sa^sure har hidtil fundet Anvendelse, vidt vides dog uden videre Resultat, »/•pier mache s. Papir. Ojr,ir er en af Plantetrævlestof (Cellu- f0 e) tilberedt, i tyndere eller tykkere Blade ensartet forfiltet Masse, der besidder iUalllegen Fasthed og Sammenhængskraft, at jJa 11 kan trykke, skrive, tegne eller male der- ailV °her at man ogsaa kan anvende den til Hla Brug, som til Indpakning etc. Førend li, fi tærte at tilvirke Papir, maatte man be- t Oh ?nc^re Hjælpemidler; imedens saaledes liS]/htiden Ægypterne beskreve deres Obe- ijj 1er> Templer og andre Bygninger med Hf ÄStypher, opbevarede Assyrerne ved Hjælp g^heskriften Beretningerne om deres Kon- m Bedrifter, imedens der til Breve, Docu- hvoj.- °S Hegnskaber benyttedes raat Lér, paaA Skriften indridsedes og som ved en Jagende Brænding blev gjort saa fast, at blev nogenlunde varig. Romerne hvidtede først Trætavler, overtrukne med en hyjj, h arve, og de kaldtes da Album, eller — hy0r- var det sædvanligste — med Yox, Og 1 fie ridsede Bogstaverne med en Griffel, V*ere garvet Faare- eller Kalveskind eller ^k%rtlent, og Indierne malede eller ridsede paa Palmeblade, der endnu i vore anvendes dertil i Indien. Et Materiale, trommer vort Papir temmelig nær, blev ^ homi i det gamle Ægypten af Papyrus- en, af hvilken Papiret har faaet sit Navn. Denne Plante, som tidligere voxede i stor Mængde i Ægyptens sumpede Egne og endnu findes vildtvoxende der, hører til Halvgræs- senes Familie og bærer paa en 2 à 3 Meter høi Stengel en Dusk af linieformede Blade. De ved at spalte Stengelen erholdte Bast- strimler lagdes parallelt paa et Bord; et lig- nende Lag blev lagt paatværs af det første, det Hele blev befugtet med Limvand eller Klister, presset og derefter glattet. Omtrent paa samme Maade forfærdigede ogsaa de tid- ligere Beboere af Mexico deres Papir af Agaveblade. Papyrusplanten afgav iAarhun- dreder det eneste Stof til Fremstilling af Papir, indtil man i Byen Pergamos omtrent 300 Aar efter Christus opfandt et nyt Skrive- materiale, Pergamentet, som mest blev til- beredt af Gede- og Faareskind. Dette stod i Godhed og Holdbarhed langt over Papiret, men var ogsaa meget kostbarere, hvorfor det især kun blev benyttet til vigtigere Docu- menter, imedens Papyrus blev det mest al- mindelige Materiale til Bøger. Baade Græ- kerne og Romerne anstrængte sig ivrigt for ved yderligere Bearbeidelse at gjøre den ægyptiske Vare glattere og mere holdbar; men man maatte stadig kæmpe med Skrif- tens Tilbøielighed til at slaa igjennem, og man kunde derfor aldrig skrive paa begge Sider af Papiret. Papyrusindustrien holdt sig imidlertid endnu i Aarhundreder efter det romerske Riges Fald, indtil en ny Medbeiler, det af Chineserne allerede i Aartusinder kjendte Bomuldspapir, i det Ilte eller 12te Aarh undrede blev indført til Spanien af Ara- berne. Her undergik Fabrikationen forskjel- lige Forbedringer, idet man begyndte dels at anvende Kværne til at male Papirmassen, og dels at benytte Klude dertil ogsaa af Linned, hvilket Materiale snart viste sig at være det bedste. I flere europæiske Bibliotheker fin- des Haandskrifter paa Linnedpapir allerede fra det 13de Aarhundrede; det ældste Docu- ment i Frankrig paa Linnedpapir er et Brev fra Joinville til Ludvig den Hellige fraAaret 1270. Fra Spanien udbredte Papirfabrikatio- nen sig snart til de andre europæiske Lande ; allerede i Aaret 1270 træffe vi den saaledes i Frankrig, i 1390 i Tyskland (Nürnberg), i 1440 i Schweiz og i 1470 i England. I Dan- mark omtales ikke nogen Papirfabrikation førend i Aaret 1570, da der fandtes en Pa- pirkværn paa Herridsvad i Skaane. Uagtet der stadig foretoges nye Forbed- ringer i Papirfabrikationen, naaede denne først sin rette Opblomstring og sin fulde Betydning efter Opfindelsen af Bogtrykker- kunsten; begge disse Industrigrene under- støttede og betingede gjensidig hinanden og udbrodte sig ogsaa Haand i Haand over alle Europas Lande. Iblandt disse udmærkede Holland sig snart ved sit Linnedpapir, som man tilvirkede her baade i store Masser og af bedste Beskaffenhed, og det var ogsaa Hollænderne, som opfandt den efter dem op- kaldte Maskine til Papirmassens Tilbered- ning, som fra Midten af forrige Aarhundrede begyndte at komme i Brug overalt, imedens man før den Tid kun havde benyttet simple