Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Palmetræ. 596 Pantherskind. europæiske Handel. Saasnart Saften er ble- ven tilstrækkelig concentrerei, hælder man den i Kurve af Palmeblade, hvori den stivner til en brun Masse, som derefter bringes i Handelen. Den friske Saft afgiver den mous- serende Palmevin eller Toddy, hvoraf man igjen ved Destillation og under Tilsætning af stødt Eis tilbereder en Sort Arak. Palmetræ er egentlig Yedet af for- skjellige Palmearter,- det er som oftest rød- ligbrunt med sorte Trævler og anvendes til alle Slags Dreierarbeide, især til Parapluie- og Spadserestokke. Hos Palmestammerne dannes der ingen Cambialring, idet Karbund- terne ligge spredte i Grundmassen, saa at der ikke bliver nogen skarpt begrænset Marv eller Bark, ligesom der heller ikke dannes Aarringe. — Ì Holland og Nordtyskland bru- ges Benævnelsen Palmetræ ogsaa om Vedet af Buxbomtræet. Palmevox (Cera Falmæ) er en Art Plante vox, som udvindes af forskjeilige Palme- arter. I Sydamerika findes der navnlig to Palmearter, som afgive Vox i stor Mængde. Det ene er det brasilianske Voxtræ, Coperni- cia cerifera Mart., som voxer i Brasilien, i Ny Granada, Venezuela etc., og som afgiver Carnaubavox, ogsaa kaldet Cearåvox, som udskibes i store Partier især fra Eio Janeiro, Bahia, ligesom ogsaa fra Cearâ og Aracati, fra hvilke tvende sidstnævnte Byer der aar- lig udføres over en Million Pund. Dette Stof erholdes ved at skrabe Bagsiden af Bla- dene, hvor det danner sig; det er i raa Til- stand gulagtigt, glinsende og fedtet at føle paa, men temmelig fast, uden Lugt eller Smag, kun lidt opløseligt i kold Alkohol, men fuldstændig i 5—6 Dele kogende Alko- hol, ligesom ogsaa i Æther. Det smelter først ved 82—83 0 C., men besidder iøvrigt omtrent de samme Egenskaber som Bivox. I renset og bleget Tilstand egner det sig paa Grund af sit høie Smeltepunkt fortrin- ligt til at tilsættes mere letsmeltelige Fedt- stoffer, som Paraffin og Jordvox, og derved gjøre disse brugelige til Lys, hvorfor det hovedsagelig benyttes i Paraffin- og Stearin- lysfabriker. I Brasilien produceredes i 1875 over 5 Millioner Pund Carnaubavox til Værdi af næsten 5 Millioner Francs. — Den anden Voxpalme er Ceroxylon andicola, som hører hjemme paa de høieste Punkter af de syd- amerikanske Andesbjerge, og som udsveder sit Voxproduct paa hele Stammens Yderside som en tæt harpix- eller voxagtig Skorpe; for at erholde denne ved Afskrabning, maa det slanke, indtil 48 Meter høie Træ om- hugges. Denne Art Vox har forøvrigt kun lokal Anvendelse. — Fra Brasilien, navnlig fra Para, kommer ogsaa en tredie Sort under Navn af Ocubavox, som skal udvindes ved Udkogning af de røde Frugter af den især ved Amazonfloden voxende Ocubapalme, My- ristica Ocuba; det er gullighvidt, blødere end Bivox og smelter ved 36—40° C. (Sé ogsaa »Plantevox« og »Voxtræ«.) Paimira træ eller Burg er en Art rødgult Ved, som erholdes fra Brasilien over Bahia. Det ligner det sorte Jerntræ, men I er meget lysere ; det anvendes til Dreier- arbeide. Palmitinsyre s. Stearin. Pâlotte er Navnet paa en fortrinlig Sort rød Burgundervin, som produceres i Omegnen af Byen af samme Navn ikke langt fra Irancy i Dep. Yonne. I gunstige Aar henregnes den til 1ste Klasse af Burgundervinene; ellers stilles den i Almindelighed iblandt de første Sorter af 2den Klasse. Palus er den bedste Sort fransk Krap (s. d.). Palus vine kalder man de stærkt far- vede røde Bordeauxvine, som voxe i den fede, frugtbare Jordbund ved Bredderne af Dor- dogne og Garonne; de bedste komme fraDi- strictet Queyries paa den høire Bred af Ga- ronne ligeoverfor Bordeaux. Man benytter dem hyppig til Forbedring af de svagere Medocvine; men der udføres ogsaa mange, da de godt taale Søtransporter og endogsaa forbedres derved, og de henregnes derfor til de saakaldte Vins de cargaison (s. Bordeaux- vine). Panamahatte s. Hatte og Straa- hatte. Panamas ere nogle halvuldne Mode- stoffer, som væves med tretraadet Bomulds- Kjede og dobbelt ulden Islæt, hvorved Varen erholder et de flettede Panamahatte lignende Udseende. Panaxgummi s. Opoponax. Panelle kalder man i Frankrig en Art Kaasukker fra de franske Koloniér. Panila s. Paina. Panicos s. Pagnes. Pannetiers Grønt, ogsaa kaldet Smaragdgrønt, Giftfrit Grønt eller Vert Guignet, er et Hydrat af Chromilte af lyse- grøn Farve og anvendes som Anstrøgsfarve og ogsaa i Trykkerierne; foruden Chromilte og Vand indeholder den sædvanlig Borsyre eller Phosphorsyre. Panos ferros eller Panos de ferro kalder man i Portugal de franske og tyske tætvævede Hvidgarnslærreder, navnlig de i Schlesien og Øvrelausitz vævede saakaldte Dowlas, som mest forsendes til Brasilien. Pauses cle Parnas kaldes i Frank- rig en Art levantiske, fra Kj ærnerne befriede Druerosiner, som indføres i halvrunde Æsker paa 15—60 Pund. Panses mnscates ere en Art franske Druerosiner af den især i Omegnen af Mar- seille dyrkede Muskatellerdrue af samme Navn. De ere overordentlig søde og velsmagende og ofte ganske overdragne af det fra deres Indre fremtrængte Sukker. De forsendes sædvanlig i smaa Kasser paa 17—18 Pund. Pantservarer kaldes i Tyskland for- skjeilige Jern- Staal- og Messing varer, t. Ex. Kjoder, Paknaale, Fiskekroge, Hægter etc., som forfærdiges i Iserlohn af det derværende saakaldte Pantserlaug. Dette Navn har sin Oprindelse fra, at dette Laug i ældre Tider havde Eneret paa Fabrikationen af Pantsere og Pantserskjorter. Pantherskind, T. Panther- ellorPar- derfelle, de behaarede Skind af den i Afrika,