Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Palmegrene. 595 Palmesukker. Landes Beboere, da de forskaffe dem Boliger, Klæder, Spise- og Drikkevarer af forskjellig Slags, og ligeledes afgive Lægemidler til Brug i flere Sygdomme. I nogle Palmer findes der i det Indre et nærende Melstof, som dels benyttes som Mél og dels som Sago (s. d.); af andre Arter ere Frugterne ot Hovednæringsmiddel for liele Folkeslag og deres Husdyr, saasom af Daddel- og Cocos- palmerne (s. d.), og de unge Blade og Skud give en fin, meget velsmagende Gemyse, som kaldes Palmekaal. Stammen af mange Palme- træer anvendes i Tropelandene almindelig som Bygningsmateriale, Bladene som Tag- tækningsmateriale og til Kurvearbeider, Blad- trævlerne som Hamp, i Frøene og Frugterne af flere Arter indeholdes der en tyk, fed OBe, Palmeolie (s. d.), og af Blomsterstanden °g Stammerne af mange Palmetræer tilbere- des der ved Gjæring en vinaandig Drik, som kaldes Palmevin, ligesom man ogsaa frem- stiller en Slags mørkt Sukker deraf, Palme- sukker (s. d.). De vigtigste Palmearter ere Cocos- Daddel- Sago- Olie- Areka- og Ca- jechu-Palmerne, som alle ville findes omhand- lede i særlige Artikler; endvidere maa mær- kes Hotangpalmen fra Ostindien med klat- rende Stengier, der afgive det bekjendte Spanskrør (s. d.); Piassavapalmen “fra Syd- amerika, af hvilke de tykke, stive Trævler Paa Bladskederne benyttes til Børster og ^eiekoste; Drageblodspalmen fra Asien, hvis frugter indeholde et rødt Farvestof; Elfen- »enspalmen fra Ny-Granada, hvis Frugter afgive det saakaldte vegetabilske Elfenben (s. Llfenbcnsnødder) etc. 1‘almegrene s. Adamsæbler. Palmekager s. Oliekager. Palmeumlder s. Eltenbensnødder. Og- ®aa Frugterne af Piassavapalmen benævnes Balnienødder ; de ere mindre end Cocosnød- pr! men have en tykkere, lysere og smuk- kere Skal, som er haard og sprød, let at ;J(;arbeide og modtagelig for en smuk Poli- tl,r; den anvendes til finere Dreierarbeide. ■p Palmeolie eller Palmesmør er den af frugterne af flere, især i Sydafrika voxende “ahnearter ved Presning eller Kogning ud- v’flidne fede Olie. Den erholdes hovedsagelig af den guineiske Oliepalme, Elais guiancnsis, s°m voxer paa Vestkysten af Afrika, ligesom °gsaa i Sydamerika, navnlig i Guyana. Denne en af de høieste Palmearter, har henved ? Meter lange Blade, som ved Stilkene ere besatte med spidse Torne, og ovale Frugter Y et Dueægs Størrelse, i hvis grønne, læ- yeragtige Skaller, der kaldes Caire, Olien Indeholdes. Denne er rødliggul, af smørag- pff Consistente og har en mild, ikke ube- hagelig, sødlig Smag og en Lugt omtrent L°m Violrod; naar den udsættes i læggere Od for Lyset, taber den dog Farven ogLug- en og bliver ganske hvid. I Luften bliver ) n let harsk, smelter ved 27 0 C. (gammel Orsk Olie smelter først ved 360 C.), er angtopløselig i kold Alkohol, lettere i ko- gende, men meget let i Æther; den bestaar f Oleïn og Palmitin samt et pomerants- gmt Farvestof. Olien udvindes af Frugt- kjødet ved Hdkogning med Vand, hvorefter Størstedelen af Fedtstoffet skummes af Over- fladen, imedens Besten erholdes ved en let Presning af det Tilbageblevne. De derved affaldende Kj ærner udføres i den nyere Tid i Mængde til Europa, hvor man udpresser en Olie deraf, imedens Presresterne, det saa- kaldte Palmekjærnemél, anvendes til Kreatur- foder. Olien brænder med en livlig Farve og giver med Kali en blød og med Natron en haard Sæbe, Palmeoliesæbe, hvortil den nu hovedsagelig anvendes; den affarves ved en hurtig Ophedning til 240° C. eller ved at sammenrøres med stærkt iltende Stoffer, hvorved man kan fremstille en aldeles hvid Sæbe. Denne Sæbe er meget mild, af samme Farve som Olien, har ingen ubehagelig Lugt og opløser sig let i Vand. Det ved Udpres- ning af Ole'met deraf udskilte Talgstof eller Palmitin giver Lys, som brænde meget godt og ligne Voxlys, men ere langt billigere; de komme i Handelen under Navn af Palmevox- lys. Det nævnte Talgstof benyttes ogsaa til Fabrikation af Stearinlys. Til disse Anven- delser bliver Olien renset og bleget i det Store ; den simple og urene benyttes til Frem- stilling af Oliegas, til Smørelse etc. Palme- olien erholdes nu hovedsagelig fra Kysten af Guinea, hvor den tilberedes af de Indfødte og udgjør en af deres vigtigste Udførsels- artikler. Forfalskninger af Olien med andre Fedtstoffer kunne kjendes paa, at den ikke opløser sig fuldstændig i Eddikeæther; ogsaa bliver den af den uægte Palmeolie tilberedte Sæbe rød som en Følge af det deri inde- holdte Farvestof. Man har ogsaa forsøgt paa at eftergjøre den af Svinefedt, som man har farvet gult med Gurgemeie og gjort vellug- tende med Violrod. — Hvor betydningsfuld Handelen med Palmeolie er, fremgaar t. Ex. deraf, at England aarlig forbruger over 3/4 Million Centner deraf, og at en eneste Havn paa Afrikas Vestkyst aarlig udskiber c. 400,000 Ctr., hvorfor Indvaanerne nu for- skaffe sig alle Slags Industrigjenstande, ime- dens Olien tidligere kun forbrugtes i selve Landet som Næringsmiddel ligesom Smør og Fedt hos os. Udførselen af Palmeolie fra Afrika er hovedsagelig en Følge af Slave- handelens Undertrykkelse, idet den nu sæd- vanlig tjener som Tuskmiddel, hvortil der tidligere benyttedes Mennesker. I Aaret 1876 indførtes der til England fra Afrika 879,824 Cwts. Palmeolie til en Værdi af 1,529,360 £. I det samme Aar udførte Eng- land 405,888 Cwts. Palmeolie v. 687,561 £., hvoraf over Halvdelen gik til Holland. Palmesekt er Navnet paa en lysegul, sød og behagelig Vin fra den canariske 0 Palma. Palmesmar s. Palmeolie. Palmesukker, som i den ostindiske Handel kaldes Jaggery eller Jagarasukker, udvindes ved Inddampning af den efter Ud- boring af de kolossale Blomsterskeder af for- skjellige i Indien voxende Palmearter, saasom Cocos- Daddel- Sagopalmer etc., udflydende Saft; det staar i Godhed ikke tilbage for Børsukker, men forekommer dog neppe i den 38*