Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Paimpont. 594 Palme. formede Plader af Messing, Tombak, Staal, hvidt eller forgyldt Sølv, hvorfor man ogsaa skjelner imellem ægte og uægte P. De hyppigst forekommende ere Traadpailletter, som fabrikeres ved at slaa de enkelte Ringe af en lang, omkring enNaal snoet og senere paalangs opklippet Metaltraad enten flad, skaalformig fordybet (Hulpailletter), eller for- synet med Stempler (Kruspailletter) ; samtidig forsynes de med et Hul i Midten for derved at kunne syes fast paa de Stoffer, som skulle pyntes dermed, saasom Theater- og Maske- radedragter, Kirkeornater, Broderier etc. En anden Sort Pailletter, som fremstille Blade, Blomster, Halvmaaner, Stjerner etc., udhug- ges med et skarpt Stempel af tyndt Metal- blik eller Folie, hvorfor man ogsaa kalder dem Foliepailletter. Begge disse Sorter for- færdiges hovedsagelig i Nürnberg,- de sidst- nævnte dog ogsaa af Foliefabrikanterne i andre Byer. Paimpont s. Fil de Paimpont. Paina eller Pan ha kaldes en Art Bom- uld, som erholdes af det i Brasilien voxende Silkebomuldstræ, Boiubax pentandruiu. Dette bærer aflange Kapsler af c. 18 Ctm. Længde, som ere fyldte med den bløde, silkeagtige Bomuld, som er enten hvid, gullig eller lyse- brun, men som bestaar af saa korte Trævler, at den ikke er tjenlig til at spindes undtagen i Forbindelse med andre Plantetrævler ; den anvendes derimod til Udstopning af Madras- ser, Sengetæpper etc. Paklærred kaldes det ordinaireste, kun til Emballage om Pakker, Kister etc. bestemte Lærred, som væves af den korteste og simpleste Hør- eller Hampeblaar og som sædvanlig er baade grovere og løsere vævet end Sækkelærred. Dog gives der ogsaa af dette simple Stof flere Arter af forskjellig Kvalitet og paa mange Steder ogsaa under forskjellige Benævnelser; i de forskjellige Egne af Tyskland forekomme de saaledes under Navn af Baras, Beglærreder, Klun- kers, Rapper- og Rhadenerlærreder etc., og i Rusland under Navn af Chrætsch, Deringa etc. De fleste af de nævnte Sorter ville findes omhandlede i særlige Artikler. I Ham- borg kaldes Paklærred i Almindelighed kun Blaarlærred. Pakoshaar s. Alpacauld. Paku-Kidang s. Fyrsvamp. Palampores er Navnet paa nogle store stukne eller udsyede, ostindiske Senge- tæpper. Palanehe er en Sort grovt Tøi, som væves i Frankrig af Uld og Linned og som især benyttes til Foer i Matrosjakker. Paliacat* s. Pulicats. Palisandertræ s. iacarandatræ. Palladium er et sjelden forekommende Metal, som blev opdaget af Wollaston iAaret 1803 og som senere er nøiere undersøgt, navnlig af Berzelius. Det forekommer stedse i det raa Platina, og desuden ogsaa i en af Brasiliens Guldertser, Oure poudre (raaddent Guld), hvorfra det i Handelen forekommende Palladium skriver sig. I sine ydre Egen- skaber nærmer dette Metal sig meget til Platina, men er dog meget lettere end dette, idet det kun har en Vægtfylde af 11,3—11,8> det har ogsaa en mere sølvhvid Farve _ og opløser sig allerede i Salpetersyre alene, lige- som ogsaa i Kongevand og Jodbrintsyre og kan forbinde sig med Kulstof og Brint. De* er tungtsmelteligt, anløber blaat i stærk Hede, er haardere end Stangjern, strækkeligt og meget let bøieligt i tynde Stykker, men kun lidet elastisk og har et trævlet Brud. Paa Grund af sin Sjeldenhed er det meget kost- bart, idet dets Handelsværdi er omtrent tre Gange høiere end Guldets, og det har derfor en meget begrænset Anvendelse; det benyt- tes navnlig til Vaccinérnaale, af Tandlæge1 til at befæste kunstige Tænder istedetfor Guld, samt paa Grund at dets Uforanderlighed ved Luttens Paavirkning og dets sølvlignende Farve til Fremstilling af graderede Scalaer til astronomiske og nautiske Instrumenter, hvortil det ogsaa er godt anvendeligt, fordi det ikke angribes af Søvand ligesom Kobber og Sølv, og ikke bliver sort af Svovldampe- Naar Palladium opløses i Konge vand og Op- løsningen fordampes, dannes Palladiumer- chlor, som er en brun eller mørkerød Masse, der flyder hen i Luften og opløser sig 1 Vand med en mørk brungul Farve. Opløs* i Salpetersyre danner Palladium efter For- dampningen ligeledes et mørkebrunt, kry- stallinsk, i Luften henflydende Salt, det sal- petersure Palladiumforilte; begge ere at Vigtighed for Chemien og have ogsaa vundet Indgang i Photographien. Palladiumilte og Forilte ere sorte, glinsende Pulvere; Svovl- palladium er et sortebrunt Pulver eller naar det sammensmeltes, en glinsende, graalighvm Masse. Pallamhores ere nogle blaat og rødt tærnede Tøier af Bomuld og Linned, som forfærdiges i England mest til Forsendelse til Afrika. Palm er et i flere Lande endnu benyttet Længdemaal; i Holland og Grækenland = * Decimeter, i England = 3 Inches. Palma-Christi Olie s. Ricinusolie- Palmar osa« lie s. Geraniumolie. Palme eller Palmetræ {Palma) er et i de tropiske Lande voxende Træ med træv- lede og træagtige Rødder og en slank, søile* formet, ugrenet Stamme, som ikke bliver tykkere med Alderen, men som kan blive 30 à 50 Meter høi hos mange Arter, imedens den hos enkelte kun er lav, saasom hos Dværgpalmen. Bladene sidde kun i Spidsen af Stammen og ere enten fjeragtig indskaarne eller vifteagtig delte, hvorefter Træerne be- nævnes Fjerpalmer eller Viftepalmer. Frug- ten er enten enkjødagtig eller ogsaa trævlet Stenfrugt, ellet et Bær, og kan vexlo fra en Ærts Størrelse og Vægt indtil en Vægt af 40—50 Pund; Blomsterne ere smaa, men talrige og ere samlede i Blomsterstande, der ere omsluttede af et Hylster. Der findes hen ved 700 Arter af Palmer, som næsten alle ere hjemmehørende i de tropiske Lande; høiest imod Nord voxer Dværgpalmen, som forekommer indtil 44° (Nizza). Palmerne ere af den største Betydning for de sydlige