Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Oxyderet Sølv. 593 Pailletter. hos os liyppig voxende Ukrudtsplante, Chry- santhemuu Leucantheiuum. Oxyderet Solv kaldes feilagtig Sølv- gjenstande, som man har overdraget med et tyndt Lag Svovlsølv af blaasort Farve. Oxydum baryticum s. Tungspath. Oxyj odoform fremkommer, naar Jodo- form behandles med Kalilud eller Æther- natron. Det er en aromatisk Olie og det tungeste af alle organiske Legemer, da den har en specif. Vægt af 8,34. Technisk An- vendelse har den endnu ikke fundet. ©xylizarinsyre er det samme som Purpurin (s. Krap). ©xymel, sur Honning, fremstilles i Apothekerne ved at blande Honning med Eddike og inddampe til Sirups Tykkelse. Er der i Eddiken opløst de virksomme Bestand- dele af Plantedele eller Metalsalte, f. Ex. af Strandløg eller Spanskgrønt, faar man Oxy- mel scilliticum (Strandløgs-Honning) ogOxy- mel Æruginis (Spanskgrønts-Honning) etc., som anvendes i Medicinen. Ozokerit s. Jordvox. P. Paafngleijer, T. Pfauenfedern, E. ■Peacocks feathers, Pr. Plumes de paon, hvide eller farvede, erholdes af den i Indien hjemme- hørende Paafugl, som dér forekommer baade 1 vild og tam Tilstand. Jagten efter de vilde Paafugle er ofte forbunden med Fare, da de efterstræbes meget af Tigere og disse Bov- hyr derfor næsten altid findes i Nærheden af Paafugleflokkene. Nu findes disse Fugle tæmmede næsten i alle Lande, navnlig som Prydelse for de større Hønsegaarde; de in- diske ere dog betydelig større end de euro- pæiske. De smukke, farveglinsende og med y saakaldet Speil prydede Halefjer, af hvilke de to midterste kunne naa en Længde af henved to Meter, benyttes i Ostindien og hhina som Hovedpynt og til Vifter, hvilke rdste man ogsaa forfærdiger deraf i Europa, ht Fuglenes Skind med Fjerene forfærdiger uian i Asien hele Dragter eller Kapper, som krderes høit af de pragtelskcnde Indiere. n -Tyrol og de baierske Bjerge broderes med . °serne af Paafuglefjer Navne og Forsiringer > .de Læderbælter, som Mændene bære om , !vet. De smukkeste Paafuglefjer skulle ^ 0fUme fra Java og Malakka. Fuglenes Kjød Jdstes i ældre Tider af Eomerne som en JJehcatesse. .Paaling kaldes i Nordtyskland og Ne- Ji ndene den almindelige Aal og navnlig •J1 Art af samme, som lever i de klare indløb. . Pahellones er Navnet paa en Slags Pænske uldne Tæpper. , P a can sit in <1 kaldes undertiden de nord- afrikanske Væselskind. Pacaret s. Paxaret. Pace hældes i Frankrig en Art meget Ift Smør, som tilberedes i Dep. Côtes du 0rd, Morbihan og Nedre Loire, og som vQhg forsendes til Udlandet fra Bennes. L Hjorth: Varelexikon. Packfong er en sølvlignende Metal- legering, som allerede for over 100 Aar siden kom til Europa fra China i Klumper paa 20 à 40 Pund, og som bestod af 400 Dele Kob- ber, 316 Dele Nikkel, 254 Dele Zink og hen- ved 30 Dele Jern. I Wien anlagdes i Ty- verne en Fabrik, hvor denne Artikel forfær- digedes i stor Mængde til en Pris af 3 Francs pr. Pd., imedens 1 Pd. Nikkel dengang be- taltes med 16 Fr. Senere er imidlertid Pack- fong ganske fortrængt af andre Metallege- ringer og navnlig af Nysølv (s. d.). Pacohaar s. Alpacauld. Paddy s. Ris. Paderbornske l<ærreder ere or- dinaire og mellemgode Hør- og Blaarlærre- der, som forfærdiges i Omegnen af Byen Paderborn i den preussiske Provins Minden, og som forsendes i Mængde over Hamborg og Bremen. I Hamborg kaldes de ogsaa Stiegenleinen. Padou kaldes i Frankrig Floret- eller Frisoletbaand. Pagnes eller Panicos ere grove Bom- uldstøier, som især forsendes til Afrikas Kyster, hvor de anvendes til Skjørter for Negrene, og hos flere afrikanske Folkeslag benyttes de ogsaa i Stykker af en vis Længde som Betalingsmiddel. De forfærdiges dels i Ostindien, men dels ogsaa i Frankrig og England; de ere som oftest blaa, men ogsaa blaat og rødt stribede. En Art med høirøde Striber kaldes Panossares. Pagodit s. Billedsten. Paillet kalder man i Frankrig Vine af lyserød eller rødgul Farve, af hvilke der navn- lig produceres flere Sorter af god Kvalitet i Provence. Pailletter eller Flitter, T. Flittern eller Flinkem, E. Spangles, Fr. Paillettes, ere smaa, runde, undertiden ogsaa anderledes 38