Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Ovnbrud. 592 Oxeøie. til Madrasser, Sække etc., de bedre ogsaa til Skjorter og Lagener. O vil brini kalder man en skjør, afsmit- tende, smuldrende eller tæt, graa eller gullig Masse, som ved Smeltning afErtser afsætter sig foroven i Smelteovnene og som bostaar af ikke fuldstændig smeltede Ertsdele. Efter Smeltningen brydes den af, og sædvanlig blive de deri endnu indeholdte Metaldele ud- skilte. Det Ovnbrud, som afsætter sig ved Smeltning af Zinkertser og i Gjørtlernes eller Klokkestøbernes Ovne i Form af graa, bøiede, i Bruddet gullige Skorper, kaldes og- saa Tutia; det anvendtes tidligere i Medici- nen som et Lægemiddel, og da man erholdt det fra Alexandrien, førtes det i Apothekerne under Navn af Tutia Alexandria, Cadmia Fornacum eller Nihilum griseum. Dette er ogsaa endnu Tilfældet, men det benyttes dog nu kun som et Folkemiddel, sædvanlig i Øiensygdomme; det er egentlig kun et urent hvidt Zinkilte (s. d.). Det forskrives fra Breslau, Villach, Iserlohn, Aachen etc. Oxaliiim s. Syresalt. Oxalsyre (Acidum oxalicum), T. Klee- säure, Zuckersäure, forekommer i Planteriget bunden til Baser, saaledes som Kalisalt i flere Oxalis- og Bumexarter, som Kalksalt i Bhabarberrod, Baldrianrod etc., men den fore- kommer ogsaa i den animalske Natur i nogle Sygdomme i Blærestene under Navn af Mor- bærstene , og i Mineralriget som oxalsurt Jernilte. Tidligere udvandtes den af Saften af Oxalis Acetosella ved at tilsætte denne en Opløsning af eddikesurt Bly, indsamle Bund- faldet af oxalsurt Bly, udvaske det, decom- ponevo det med Svovlsyre og inddampe den afhældte Vædske til Krystallisation. Nu frem- stiller man al Oxalsyre i det Store enten vod at ilte Sukker eller Stivelse med Salpetersyre eller smelte det med Kalihydrat, eller ved at ophede Saugspaaner, navnlig af Fyr og Gran, med Kali- og Natronhydrat til omtrent 2500 C., hvorved der dannes oxalsurt Natron, som ved Kogning med Kalkmelk giver oxalsur Kalk, og denne sønderdeles derpaa med Svovlsyre til svovlsur Kalk og fri Oxalsyre. Den dan- ner farveløse, gjennemsigtige, indtil 1 Ctm. lange, glinsende, naale- eller søileformede Krystaller, som ere uden Lugt, men af en ualmindelig sur Smag; den er let opløselig i varmt Vand og i Vinaand, smelter, naar den ophedes i aabno Kar og fordamper derpaa fuldstændig uden i rén Tilstand at efterlade nogen Best; ved Paavirkning af coneentreret Svovlsyre decomponeres den og udvikler Kul- syre og Kulilte. I større Kvantiteter, om- trent 12 à 15 Gram, virker den giftigt; den har derhos en reducerende Virkning, og Guld og Platina fældes metallisk af dens Opløs- ninger. Oxalsyre anvendes meget i Farve- rierne og Trykkerierne samt til Blegning af Straahatte, dels som saadan og dels som det vigtigste af dens Salte, Syresalt (s. d.). Ogsaa for Chemien har den stor Betydning. Oxe s. Kvæg. Oxeliorn s. Horn. Oxehoved, et Maal for flydende Varer, navnlig Vin, holder 6 Ankere à 39 Potter. 1 Oxehoved (Barrique) Bordeauxvin holder sædvanlig 29% Viertier — 236 danske Pot- ter; 1 Oxhvd. (Majo) Sherry 32 Viertier = 256 d. Potter. Oxelmder s. Huder. Oxeklovefedt, ogsaa kaldet Benfedt eller Benolie (Axungia pedum Tauri)., kal- des det flydende Fedt, som ved Udkogning med Vand flyder ud af Oxefødder, der ere befriede for Hud, Haar og Klove, og derefter samler sig paa Overfladen; det er gulligt, af svag Lugt, tyktflydende og anvendes dels til at holde Læder blødt, og dels hyppig som Maskinsmørelse, fordi det ikke let er udsat for at blive harsk og holder sig meget længe uforandret i Luften; til de nævnte Anven- delser er det derfor mere tjenligt ond de fleste andre Fedtstoffer. Paa Grund af sin Modstandsevne imod Luftens Paavirkning 01 det ligeledes godt anvendeligt til at holde Bust borte fra Jern- og Staalvarer, naar disse indgnides dermed. Endvidere tilbereder man Uhrolie deraf ved at udsætte det for 011 stærk Vinterkulde og derpaa afpresse den Del deraf, som forbliver flydende, fra det Frosne. Mest vurderet er den Benolie, som erholdes blot ved at udsætte Benene for Solens Varme. Oxetræ s. Botati i baytræ. Oxetunge, rod. eller Farveroxetunøe (Anchusa tinetoria) giver den uægte Alkar®3 eller Alkanetrod (s. Alkanna), og er en IV rennerende Plante, der findes vildvoxende 1 Spanien, Sydfrankrig og Italien. Det Farvestof, som den indeholder, erholdes ai Boden ved at afdampe et vinaandigt Udtræk deraf; det kommer i Handelen under af Anchusasyre og bruges til Farvning. De er en fast, mørkerød, ikke krystallinsk Mass® med. et harpixagtigt Brud, der bliver _ bfø ved 60° B. Alkannarødt eller Anchusin _el af meget ubestandig Natur. Naar Opløs®11' gerne udsættes for Sollyset og koges, l0r' vandles de til en brun Substants. Bland® den vinaandige Opløsning med Vand °e koges, saa bliver den røde Farve _ bla3' grøn, men afdampet sort. Den vinai®' dige Opløsning af det decomponerede Ai' kannarødt er lilla og bliver rød ved Cm0*’ blaa ved Alkalier og graa ved Syrer. Am I sagen dertil maa søges i et kvælstofn0 j digt Legeme, som indeholdes i Anchusii® ' i Det opløser sig ikke i Vand, men i Vinai® ’ Æther, fede og ætheriske Olier; det benytte navnlig til Bødfarvning af Fedtstoffer Tineturer. — Denne Bod forekommer und0 tiden forfalsket med Boden af den ogsaa *1 os og i den sydlige Del af Norge vildtvo- ende Læge-Oxetunge, Anchusa officinalis, s° farves rød med Fernambuk, hvilket let kjendes paa, at den sidstnævnte ikke ®e deler fede Olier sin Farve, men derimod ® , ver Vand, hvilket igjen ikke er Tilføj*1 med den førstnævnte. — En anden Art 0* tunge, som findes som Ukrudtsplante P3 vore Marker, er Ager-Oxetunge, A. arvei®1*’ som ogsaa benævnes Krumhals. , r Oxeøie er Navnet paa en Art Labfø* eller Feldspath. Samme Navn har ogsaa