Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Papirsnekke. 606 Paraffin. Papir c. 21,500 Cwts. Tryk- og Skrivpapir og c. 8,400 Cwts. Pap. Papirsnekke, Nautilen (Nautilus Pompilius), T. Papiernautilus, Schiffsboot, er en i de indiske og afrikanske Have levende Bløddyrslægt, som staar nær ved Blæksprut- terne og som kan blive henved 24 Ctm. lang og fortil over 12 Ctm. bred. Dens meget tynde, glinsende hvide og indvendig perle- morlignende, udvendig med lysebrune, flam- mede Striber forsynede Skal er ved Tværvægge delt i mange Rum, af hvilke det yderste, hvori Dyret befinder sig, er størst. Den fiskes af de Indfødte paa Koralrevene, dels for at tjene som Føde og dels for Skallens Skyld. Flere Arter findes forstenede, saasom Ammonshorneno (Ammonites), Rethornene {'Orthoceratites) etc. Skallerne forarbeides dels ligesom Perlemor og dels ogsaa til Drikkekar, Lamper o. desi. — En anden Art Papirsnekke or den i Middelhavet levende, otte- arinede Papirbaadblæksprutte (Argonauta), hvis Hun har en hvid, sammentrykt, næsten papirtynd og glasagtig Skal med ophøiede Folder paa Siderne og to kjølformige Ophøi- ninger paa Rygsiden. Papirsvamp s. Fyrsvamp. Paprika s. Peber, spansk. P apy rin e kaldes en Art vegetabilsk Pergament, som anvendes istedetfor Dyre- skinds-Pergament; det tilberedes ved at dyppe ulimet Papir i en Blanding af Yand og Vitriololie og gjentagne Gange udvaske det med ammoniaklxoldigt Yand. Det er fast og seigt, lader sig sammenfolde uden at brække og anvendes saavel til Documenter og Teg- ninger, som til Patroner, Lukke over Glas etc. Papyrolin er en Slags Papir, som be- staar af tre Lag, af hvilke det midterste er et Manufacturstof; det anvendes hovedsagelig til Convoluter til Pengeforsendelser. Papyrnsplanten (Cyperns Papyrus) er en flere Meter høi Plante, som hører til Halvgræssenes Familie og især voxer i Nord- afrika i Øvreægyptens Moradser, ligesom den ogsaa findes i Syrien og flere Steder i det sydlige Europa. Som tidligere omtalt under Artiklen »Papir« anvendtes den i Oldtiden til Fabrikation af Papir, og saadanne Papy- rusruller med ægyptisk og græsk Haandskrift fra Tiden 2300 Aar før Christus til ind i det 5te og 6te Aarhundrede af vor Tidsregning ere i den nyere Tid hyppig fundne og opbe- vares i Bibliothekerne. Paa Sicilien tilbereder man endnu Skrivpapir af denne Plante. Paradisdruer eller Paradisrosiner kaldes en Art meget søde og velsmagende Vindruer, som voxe i Omegnen af Bologna og som hyppig forsendes i tørret Tilstand som Rosiner. Paradisfigen s. Bananer. Paradisfuglen (Paradisea) er en til Kragernes Familie henhørende Fugleslægt med udmærket smukke, metalglinsende, dunede og trævlede Fjer, som hos Hannen fra Siderne voxe omtrent 30 Ctm. udover de egentlige Halefjer, iblandt hvilke sidste der dog findes to endnu længere, faneløse Fjer, som kaldes Balæner ; Hunnerne ere derimod temmelig uansélige. Disse Fugle findes kun paa Ny- Guinea og nogle af de omliggende Øer, hvoi de Indfødte nedskyde dem med smaa Pile før Dagbrud fra de Træer, paa hvilke de sove. Man udtager da Indvoldene og Kjødet af Skindene og afskærer tillige Fødderne, stikker en Pind ind igjennem Næbet og skyder dem derpaa ind i et hult Bambusrør og tørrer dem. Saaledes sælges de til de malaiiske og hollandske Kjøbmænd, ai' hvilke de første forsende dem til China og Ostindien, og de sidste til Europa. Fuglene forekomme i flere Arter, af hvilke dog kun enkelte benyttes til Dame-Hovedpymt i Asien og efter Modens Fordringer ogsaa i Europa, navnlig den store eller almindelige Paradisfugl, Paradisea apoda, som er kastaniebrun og af Størrelse som en Drossel, med bleggult Hoved og Nakke, gul- grøn, metalglinsende Strube og Fjer, der ere to Gange længere end Kroppen, og den lille eller papuanske, P. papuana, som er omtrent 6 Ctm. mindre end den førstnævnte og som ligeledes er brun, foroven lysegul, paa Brystet dybt rødbrun og paa Hovedet og Struben smaragdgrøn. Af andre Arter kan endnu nævnes Konge-Paradisfuglen (P regia), som er mørkerød paa Ryggen, hvid paa Bugen og grøn paa Brystet og med Sidefjer, dol- ere kortere end Halefjerene; den forekommer navnlig paa de molukkiske Øer; Pragt-Para- disfuglen (P. magnìfica) er brun paa Ryggen> gulliggrøn paa Bugen, har gule Vinger og to store Fjerbuske paa hver Side af Halsen; den sextraadede Paradisfugl (P. aurea) cr sort, har ingen Traade paa Gumpen, men tre lange, som gaa ud fra hvert Øre. — Paradis- fuglene stod tidligere i meget høi Pris °S betaltes stundom med over 100 Kroner Pr> Stk.; i de senere Aar ere de bievne billig01®’ men de ere desuagtet en meget kostbar Pj’Dt’ da deres smukke Farver efterhaanden blegeS under Paavirkning baade af Solen og af kun- stig Belysning. Paradiskorn, Guineapeber eller Maiaj guettapober (Grana Paradisi eller Carw' momum piperatum) ere de umodne Frø jr, flere, paa Afrikas Vestkyst hjemmehørende, ^ Scitamincernes Familie henhørende Plantør> men erholdes mest af den paa Ceylon, Mada- gascar, i Guinea etc. voxende, perennerei Paradis-Ingefær, Aiuomuiu granimi Parad'9 og af Aiiioiiiiini Melaguetta, der bører hjeflii. i Demerara. De ere omtrent to Milling lange, aflangt ægformede, ofte næsten ^ kantede, fint rynkede og ujevne, udven®* glinsende rødbrune, indvendig hvide og baT en svag, aromatisk Lugt og en brønden0 skarp peberagtig Smag. De indeholde 0 ætherisk Olie og megen skarp Harpix. ^ anvendes til Fremstilling af skarp Eddike Likører samt til Røgelse; naar Peberet sta‘ i høi Pris, stødes de ogsaa undertiden imel]ey dette for at benyttes som Kryderi paa Sl,lSt' varer. Paradistræ s. Ørnetræ. Paradisæbler s. Adamsæbler. Paraffin er et farveløst, gjemiemsD nende, krystallinsk Stof, som først fremstille'11' af Reichenbacb i Aaret 1830 af Tjære, 05