Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Paraffinolie. 607 Parapluier. som nu udvindes af forskjollige andre Mate- I rialier. Det danner sig ved tør Destillation j af Træ, Tørv, Brunkul og Bogheadkul og | findes i Naturen i stor Mængde i Petroleum j eller Jordolie (s. d.), som kan indeholde fra j 6 til 40 pCt. deraf. Det forekommer end- videre i de under Navn af Ozokerit eller Jordvox (s. d.) bekjendte Substantser, og ligeledes i Bitumen (Jordbeg eller Jord tjære), af hvilke Substantser det ogsaa fremstilles i det Store. Det rensede Paraffin danner glin- sende, sølvhvide, skjællede Krystaller, som ere uden Smag og Lugt ; det er haardere end Talg, men blødere end Vox, smelter imellem 40 og 60° C., er uopløseligt i Vand og Told Alkohol, tungt opløseligt i kogende Alkohol, let opløseligt i Æther og flygtige Olier; ved stærk Hede fordamper det og for- ender med hvid Piamme uden at give Sod ®Uer efterlade Aske. Efter de Stoffer, hvoraf det er udvundet, viser det dog noget for- skellige Egenskaber. Det anvendes hoved- sagelig til Fabrikation af Lys, undertiden ^ed Tilsætning af bleget Yox, og dernæst ®gsaa som et beskyttende Overtræk paa Me- taller, Prescoer etc., fordi det ikke angribes fa Alkalier, Syrer, Chlor etc. Man har ogsaa Orugt det til Forfalskning af Yox, hvilket let Tfn kjendes paa en saadan Yares Yægtfylde, met Paraffin kun har en specif. Vægt af "353 til 0,875, medens denne for Yox er 0,966, — De af Paraffin fabrikerede Lys firænde med en ren, klartlysende Flamme, Sûm dog er noget flagrende, saafremt der jJT1düu indeholdes Naphtalin i Paraffinet. Man lar sagt om Paraffinlysene, at de skulle over- fi'aa baade Yox- og Stearinlysene i Godhed at de endogsaa give den klarest lysende flamme af alle Lys; men meget ofte have de dog en ubehagelig Lugt af Stenkulstjære, navnlig mærkes, naar de brænde og paraffinet ikke har været tilbørlig renset. Ved tilberedningen af Paraffin erholder man som %roduct Photogen og Solarolie (se disse). **araffinolie kalder man det meget Paraffinholdige Destillat af Tjæreolien eller af ,t raa Petroleum; den anvendes som Smøre- olie. , Paragone er Navnet paa en Art meget iaard, sort, italiensk Marmor, som er mod- a£elig for en smuk Politur. Paragonatali er Navnet paa en Slags Ø'higbrunt Farvetræ, som har Lighed med g'âflipechetræ ng som erholdes af et i Guiana °xende Træ, Condaminea tinetoria; dot har svag Lugt af Chifia og en bitter Smag, jf? Barken af Træet kan ligedes anvendes til Rødfarvning, men begge komme kun sjelden cu Europa. Paragnay-Itoux eller Paratinctur er d Tandtinctur, som tidligere kom fra Syd- dierika og som tilberedes ved Udtrækning died Yinaand af Bladene og Blomsterne af *t®d i Sydamerika vildtvoxende og i Europa °Re i Haver dyrkede Parakarse, Spilanthes °jeracea. Den har en grønlig Farve og en vjarp, spytafsondrende Smag. Man forfær- der den nu ogsaa i Frankrig og Italien af An nævnte Plante; men som oftest fore- kommer den eftergjort ved et vinaandigt Udtræk af Bertramrod og Røllike. Paraguay thé, Apallachethé, Maté eller Yerba kaldes de findelte Blade af en i Skovene ved de smaa Floder i Paraguay voxende og ligeledes til Brasilien forplantet Stikpalme, Ilex paraguayensis. De benyttes i stor Mængde i Paraguay og flere sydameri- kanske Lande til deraf at tilberede en Drik, som i Aroma og Velsmag skal ligne den chinesiske Thé i høi Grad, og som navnlig for Indvaanerne i Paraguay er bleven en uundværlig Nødvendighedsartikel. Indsam- lingen af de omtrent 15 Ctm. lange Blade er et besværligt Arbeide paa Grund af de mange Moskitoer og andre generende eller farlige Dyr, som findes i Skovene; den be- staar forøvrigt kun i at afbrække Grenene, svide Bladene og Blomsterknopperne let i Ilden, derpaa riste og tørre dem, hvorefter de sønderdeles og nedpakkes i Lærreds- eller Lædersække og bringes saaledes i Handelen. Den bedste Sort, som mest bestaar af ikke udsprungne Bladknopper, kaldes fortrinsvis Maté, men den forsendes ikke ud af Landet; den anden Sort, Catniri, er befriet for de tykkeste Bladribber, og en tredie Sort be- staar kun af de simpelthen tørrede Blade. Før Brugen pulveriseres de tørrede Blade, Pulveret overgydes med kogende Vand, og man faar da en temmelig hidsigt virkende Thé, som nydes af Indvaanerne i Landet igjennem smaa, med en Si forsynede Rør. Især er Herba maté en staaende Artikel i Handelsberetningerne fra Valparaiso; men Paraguaythéen forsendes kun sjelden til Eu- ropa. Bladene indeholde Theïn, altsaa ganske det samme Alkaloid som Thé og Kaffe. Para £ti in mi kaldes den bedste, fra Brasilien kommende Kautschuk (s. d.) Parakarse s. Paraguay-Roux. Paramatta er et treskaftet, kipret, halvuldent Tøi med Bomulds Kjede og Islæt af Merinos Kamuld; det er vævet som Cachemir med 2 Kjedetraade under og 1 over Islætten, saaledes at denne derved kommer til at ligge mest paa Retsiden; det kaldes i England ogsaa Coburg. Paranaplitalin er Anthracen (s. d.). Parangon kaldes i Juvelhandelen de største og smukkeste Ædelstene og Perler. Samme Benævnelse bruges ogsaa om et ita- liensk Silkestof, som især gaar til Levanten, samt i Frankrig om det sorte Marmor, som i Italien kaldes Paragona. Paranodder s. Kastanier brasilianske. Parapluier og Parasoller for- færdiges i alle større Byer, medens Fabrika- tionen dog i Regelen kun bestaar i at sammen- sætte de forskjellige Træ- eller Metaldele, som udgjøre Stellet, og overtrække dette med Tøi af Silke, Bomuld eller Linned, idet alle de førstnævnte Dele indforskrives fra Fabriker, som udelukkende beskæftige sig med denne Industri. Mange af Parapluie- og Parasolstokkene tildannes dog ofte hos os af Parapluiefabrikanterne, sædvanlig af uden- landske Træsorter, imedens Metaldelene næsten udelukkende erholdes fra Tyskland, hvor der