Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Paraporttræ. 608 Passarillos. findes store Fabriker af denne Slags i Solingen, Iserlohn, Nürnberg, Wien, Hamborg etc. Ind- førselen til Danmark af færdige Parapluier og Parasoller er derfor ikke betydelig, imedens Udførselen deraf kun er forsvindende. I Aaret 1879 indførtes der saaledes her til Landet kun 1907 Stykker med Overtræk af Silke og 934 Stk. med andet Overtræk; af de først- nævnte kom 1,475 Stk. fra Tyskland, 280 fra England, 52 fra Frankrig etc. I Aaret 1876 udgjorde Indførselen 3,118 Stk. med Silke- og 986 med andet Overtræk. — Norges Ind- førsel er betydelig større og udgjorde i Aaret 1878 12,494 Stk. Parapluier og Parasoller med Silke-Overtræk til en Værdi af 124,900 Kroner, og 46,059 Stk. med andet Overtræk, værd 69,000 Kr., og Sverigs Indførsel er endnu større og udgjorde i 1878 25,319 Stk. med Silke- og 180,242 Stk. med andet Over- træk. Paraporttræ s. Botanybaitræ. Paratinctur s. Paraguay-Roux. Parat orta bark og Paratodarod, af en sydamerikansk Plante, Gomphrena globosa, som bærer runde røde Blomsterknopper, og af nogle flere Arter af den samme Slægt, be- nyttes i Sydamerika som et Universalsmiddel imod en Mængde Sygdomme og anvendes navnlig imod Slangebid. Barken er ogsaa tidligere kommen til Europa, men finder nu ingen Anvendelse her. Parcous er en rød, velsmagende Rous- sillonvin af smuk Farve fra Dep. Østpyre- næerne; den hører til de saakaldte Vins de la plaine og har megen Lighed med Portvin. Parderskmrt s. Pantherskind. Parfumerier kalder man saavel na- turlig forekommende som ved Kunst frem- stillede Producter, som paa Grund af deres Vellugt anvendes til Toiletbrug. Dyreriget leverer kun faa, saasom Ambra, Moskus, Zibeth etc.; derimod ere de, som stamme fra Plante- riget, meget talrige, og til disse henhøre navnlig de af Planter udvundne ætheriske Olier (s. d.). Parfumerier komme i Handelen i forskjellig Form og under forskjellige Navne enten som Essentser, Extracter eller Tine- turer, som erholdes ved Opløsning i Vinaand af ætheriske Olier, Harpixer, Balsam etc., eller som tør Parfume, saasom Lugtepulver, Røgelsepulver, Røgelsepapir, parfumerede Sæbe-Emulsioner, Pomader, Tandpulver etc. Dels bestaa de af Artikler, som høre tilDro- guerihandelen, og dels tilberedes de af Par- fumefabrikanterne; de første, som omfatte de fleste vellugtende Olier og Essentser, komme hovedsagelig fra Nizza, Cannes, Grasse, Mont- pellier og Cette i Frankrig, endvidere fra Mailand, Genua, Bologna, Øen Sicilien etc. Parfumefabriker findes der nu i de fleste større Byer i Tyskland, Østerrig, Danmark og flere Lande; men de Essentser, som de benytte, maa for største Delen indforskrives fra de sydlige Lande. (Se ogsaa Frugtes- sentser.) Pargasit s. Hornblende. P argil y er Navnet paa en rød Cham- Sagnevin af 4de Klasse fra Omegnen af Reims. Parian kaldes i England en Sort hvidt, uglaseret Porcellain, hvoraf man navnlig for- færdiger Statuetter. Parian Cement er Gips, som er hærdet med Borax. Parier Arak er en meget stærk Arak, som tilberedes i Madras og Ostindien, men som kun sjelden kommer til Europa. Pariserblaat s. Berlinerblaat. Pariser grant kalder man en Art mørkt Mineralgrønt. Parisergnlt s. Chromgult og Casse- lergult. Pariserlividt er malet Kalkspath. Pariserlak s. Florentinerlak. Pariserredt kaldes et fintslemmet Jernilte, som især anvendes til Polering og Pudsning af Staal, Guld etc., ligesom ogsaa Mønnie, brændt af fint Blyhvidt. Parkesin er et af Englænderen Parkis opfundet Product, som første Gang blev fore- vist paa Londoner Udstillingen 1862. Det skal fremstilles af Skydebomuld, Methylæther eller Chloroform, have Lighed med Celluloïd (s. d.) og være saa haardt som Horn og dog ligesaa bøieligt og smidigt som Læder. Det lader sig farve, støbe, præge, skære etc. og kan i mange Tilfælde erstatte Gutta Percha» som ikke er saa billig som dette Product, der i England anvendes af Dreiere, Træskærere og Billedhuggere til mange mindre Brugs- og Nipsgjenstande og til alle Slags Orna- menter. Det lader sig ogsaa fremstille i Form af Blade og Traade. Parmesanost s. Ost. Partridgetræ, ogsaa kaldet Ager- hønetræ og Bocotræ, T. Rebhühnerholz, Partridgewood, Cabbagewood, Fr. Bois de perdrix, er en Sort tungt, fäst og tæt Ved, som kommer fra Vestindien, navnlig fra Øerne Portorico og Haiti, samt fra Brasilien og Surinam; det erholdes af to forskjellige Træer, nemlig Heisteria coccinea og Boca proiiaceH' sis. Det er enten lysebrunt eller mørkebrunt, idet Farven dels falder i det Rødlige og dels i det Sorte; det er fjeragtig stribet og fla®' met, anvendes hyppig til Spadserestokke, Parapluiestokke og andre Dreierarbeider og benyttedes tidligere ogsaa til Skibsbygning- I Brasilien kalder man det røde Cangelif*! eller Angelim. Det kommer til Europa 1 store Planker og i baade runde og firkantede Blokke. Parnssnoe - Polotn« (af Paruss, Seil) kaldes det russiske Seildug, som væves i Mængde i det vestlige og sydvestlige Kos- land; det forekommer i tre Sorter og f°r' bruges meget i selve Landet, imedens ogsaa store Partier deraf udføres til England, Frankrig, Holland, Spanien og Nordeuropa- Stykkerne holde i Regelen 50 russiske AK11 og ere 1—l1^ Alen brede. Paryktræet s. Gultræ og Sumak. Paskat s. Fuglereder, indiske. Passa kaldes i Italien Rosiner, og Be' nævnelsen bruges ligeledes om nogle gro'" kornede Koraller. Passarillos eller Passerilles kaldes * Italien, Spanien og det sydlige Frankrig e°