Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Passatine. 609 Pastrements. Art Muskatellerdruer, som forsendes i Æsker. Passari Ilos da Sol kalder man i Spanien de Druerosiner, som ere tørrede i Solen, idet man lader Druerne hænge paa Yinstokkene og gjennemskærer Stilkene halvt paa flere Steder. Passarillos de Lexia benævner man saadanne, som ere bievne neddyppede i en Imd af Vindrueaske, hvorved de springe op, saa at Sukkersaften trænger ud og stivner i Luften ; disse sidste tilberedes navnlig i Om- egnen af Alicante. Passarine er det italienske Navn for en anden Art Druerosiner, som især produ- ceres i Omegnen af Starni og Terni i Ita- lien og som bestaa af meget søde, aflangt runde, kjærneløse og meget tyndskallede Druer. Passeim kaldes i Frankrig de letteste °g billigste glatte Silkebaand, som ikke ere gummerede eller appreterede. Passoime er det italienske Navn for Korender. Pastelfarver kalder man mineralske, fint pulveriserede Farver, som holdes sammen vod et eller andet Binde middel, saasom Gips, Ler, Melk, Gummivand, Honning, Sæbe o. dsl. De forekomme i runde Stifter af en Penne- Poses Tykkelse og 12—16 Ctm. Længde og anvendes i det saakaldte Pastelmaleri, som bestaar i at udføre Billeder med tørre Far- vor paa Pergament eller Papir. De ere un- dertiden indfattede i Træ ligesom Blyanter og kaldes da Pasté I stifter; de maa fremfor Kit have den rette Grad af Haardhed, saa at de affarve let paa Papiret, uden derfor at vsre altfor bløde. De forfærdiges navnlig i Daris, London, Wien, Berlin, Nürnberg, Han- nover, Dresden, Lausanne etc. og forsendes nedpakkede i Bomuld i smaa Kasser paa 250 Stk., som indeholde alle Farvenu- ancer. Guld- Sølv- og Carminstifterne ere de dyreste og sælges sædvanlig enkeltvis. ; Ørend Stifterne indfattes i Træ, dyppes de røi'st i smeltet Stearinsyre og tørres i Saug- 8Paaner. Fra Nürnberg forsendes især mange disse Stifter under Navn af Oliekridt- ‘?Dfter eller Creta polycolor. — I de nævnte Dyer forfærdiges ogsaa de Yiskere af sam- menrullet, tyndt, blødt Læder, som benyttes A Pastelmalerne. Af danske Kunstnere har /Ue* uc^01^ en længde Portraiter i n.ï'astellage kalder man i Frankrig alle - ags mindre Figurer af Mennesker , w . Dyn, ^rngter, Blomster etc., som enten bestaa af akker og ere bestemte til at spises, eller jLe. forfærdigede af en med Sukker blandet ■•teldeig og da bruges som Pyntgjenstande kaa Bordopsatser etc. eller som Legetøi. n Paster kalder man Efterligninger af améer og andre antike, skaarne Stene, un- lyDiden ogsaa af Medailler, Mynter etc.; de omstilles enten ved Aftrykning eller Af- j åbning i Gips, Svovl, Glas, Lak, brændt Pvfi) Saugspaaner etc. De forfærdiges mest særlige Kunstnere, men dog ogsaa fabrik- æssigt. Til disse sidste høre navnlig de agelske Wedgewoodartikler, som bestaa af Sort, basaltagtig Masse, ligesom ogsaa de L Hjorth: Varelexikon. porcellainagtige, som forfærdigedes af James Tessin, og tidligere vare ligeledes de afLip- pert i Dresden, af en hvidlig, hovedsagelig af Svovl bestaaende Masse fremstillede Sager meget bekjendte; men nu forfærdiges saa- danne Gjenstande ogsaa i flere andre Byer. — Under Navnet Pasta forstaar man ogsaa et til medicinsk Brug eller blot som en Dé- licatesse tilberedt vandigt Planteudtræk, som er indkogt til en fast Masse med Sukker, Gummi, Æghvide o. dsl., og som ogsaa, naar den er bøielig og i Pladeform, benævnes Regiisse eller Lædersukker. Man forfær- diger saaledes t. Ex. Gummipasta, Althea- pasta, Lakritspasta eller Brystlim, Mandel- pasta etc. Pastila s. Postila. Pastiller (Pastillæ eller Trochisci) kal- der man smaa runde, sædvanlig fladtrykte, ofte med en presset Stjerne eller andet Tegn forsynede Smaakugler, Plader, Tærninger eller Smaatavler, som tilberedes af Apothekerne af forskjellige Substantser, Extracter, Sukker, Gummi, Chocolade o. dsl. Nogle Slags Pa- stiller ere vigtige Handelsartikler, saasom de fra Ems, Yichy, Bilin etc., som indeholde Saltene af de derværende Saltkilder. Naar de indeholde stærkt virkende Lægemidler, tilberedes de i Apothekerne med megen Omhu, men forekomme ogsaa i Handelen. Orme- pastiller for Børn, de saakaldte Santonin- kager, forfærdiges ogsaa hyppig af Apothe- kerne af Æghvide, Sukker og lidt Santonin. De fra Orienten stammende saakaldte Pastil- les du Serail, ere en Parfumeriartikel, som dels tages i Munden for at bevirke en vel- lugtende Aande, og dels blandes med Tobak i Piberne for at udbrede Vellugt. De første bestaa af Sukker, Catechu og forskjellige Kryderier, de sidste af vellugtende Træ, Har- pixer, Bark, Moskus o. dsl. Pasteurisering kaldes en af Fransk- manden Pasteur opfunden Fremgangsmaade, hvorved 01, Vin og flere Drikkevarer kunne gjøres mere holdbare; den har navnlig fun- det Anvendelse ved længere Forsendelser af Exportøl og bestaar i at udsætte det paa Flasker aftappede 01 i en halv Time for en Temperatur af 46 til 480 C. og derefter give det en hurtig Afkøling. Fermenterne blive derved destruerede, saa at de ikke længere kunne bevirke Øllets Fordærvelse. Pastinak (Pastinaca sativa) er en to- aarig Skjærmplante, som findes vildtvoxende i det sydlige Europa, ligesom ogsaa i Dan- mark, i Grøfter og paa fugtige Enge, imedens den dyrkes til Kreaturføde i det nordlige Frankrig og det sydlige England, men navn- lig paa Kanaløerne, hvor den skal give et fuldt saa godt Udbytte som Guleroden. Den har en tyk, pæleformet eller rund, spiselig Bod, som har Lighed med Gulerødder, men er gullighvid og som har en stærkt krydret Smag og spises som Gemyse paa Suppe og Ærter. Planten taaler godt Frost, saa at den kan overvintre i Jorden. Køerne æde den gjerne og malke godt efter den. Pastrements kalde Franskmændene i Handelen med Levanten Oxe- og Kohuder af 89