Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Pasturnas. 610 Patriarchcitroner. Dyr, som ere slagtede i Løbet af Vinteren og som i Almindelighed ere bedre og dyrere end dem fra Maanederne Juni til November. Pasturnas kalder man i Italien det røgede Oxekjød fra det sorte Hav. Patater s. Batate. Patchuliplanten (Pogostemon Pat- chouli) er en i Indien, og navnlig paa Ma- lakka, Penang, Ceylon og Java voxende busk- agtig Plante, som har megen Lighed med Pebermynten, da Blomsterne ere samlede i endestillede Ax og Kronerne ere næsten re- gelmæssige, tragtdannede ogfirfligede; Støv- traadene ere paa Midten tæt besatte med lange Haar. Det første Kjendskab til denne Plante skyldes de franske Shawlsfabrikanter, som efter at have bragt det saa vidt, at de kunde levere Shawler i Handelen, som det mest øvede Øie ikke kunde adskille fra de ægte indiske, dogforgjæves forsøgte paa at udgive dem for indiske Shawler, idet disse havde den eiendommelige Lugt ved sig, som Fabri- kanterne længe ikke formaaede at bibringe de af dem tilvirkede Shawler. Omsider lyk- kedes det dem at opdage Hemmeligheden, og man begyndte nu at indføre Patchuliplanten i Mængde fra Indien, hvorfra den dog først kom til England. Dens Blade ere ægrunde, filtede og rynkede; de komme sædvanlig i Handelen blandede med mange Stengier. De have en meget gjennemtrængende og ved- holdende, lidt campher- eller baldrianagtig Lugt og Smag; Prisen retter sig efter Mæng- den af de iblandede Stengier, som ere mindre kraftige end Bladene. Ved Destillation med Vand af Bladene og Stengierne erholder man en ætherisk Olie, Patchuliolie, som er gul- ligbrun med et grønligt Skjær, tyktflydende og af en gjennemtrængende Lugt. I Hande- len skjelner man sædvanlig imellem Penang- olie og fransk Olie. Det saakaldte Patchuli- Extract, Extrait de Patchouly, som har vun- det endel Udbredelse, tilberedes navnlig af de franske Parfumefabriker, hovedsagelig af Patchuliolie, Rosenolie, Moskus og Ambra, opløste i Spiritus. Det er en af Mange yn- det Parfume, der besidder en eiendommelig og længe vedholdende Lugt, hvorfor den kun maa benyttes i ringe Mængde, da Lugten ellers bliver alt Andet end behagelig. Pat- chuli benyttes ogsaa til Parfumering af Sæbe. — Den urteagtige Del af Patchuliplanten sælges i tørret Tilstand under Navn af Putcha Pat i hele Indien, hvor den benyttes dels til Parfume og dels til at blande imellem Røgtobak. Navnlig sætte Araberne megen Pris paa den og indføre især fra Penang hele Skibsladninger af den tørrede Plante, som de mest benytte som Fyld i Madrasser og Pu- der, da de anse den som et fortrinligt Mid- del imod smitsomme Sygdomme. Patelet kaldes i Frankrig en ordinair Sort Kabliau. Patentgjødninjj kaldes den første her i Landet udbudte Handelsgjødning, som i Aarene 1846—66 ifølge et Fabrikanten givet Patent leveredes fra »Fredens Mølles« Fabriker, og som tilberedtes af den fra Byen i Gruber paa Amager opsamlede Latringjød- ning (s. Gjødning). Patenteront er grønt Cinnober; samme Benævnelse bruges ogsaa om Schweinfurter- grønt (s. d.). Patentgult er Néapelgult (s. d.). Patentolie s. Harpix. Paternostertræ eller Zederach (Me- lia Azederach) er et i Ostindien, Japan, Syrien etc. hjemmehørende Træ med smukke, blaalighvide, druesamlede Blomster; detvoxer ogsaa i Amerika og dyrkes i Italien. Vedet benyttes til forskjelligt Snedker- og Dreier- arbeide, til Blæseinstrumenter etc., og af de næsten kuglerunde, violette, kirsebærlignende, med en sort Navle forsynede, men giftige Frugtkjærner forfærdiger man Rosenkranse. I Asien benyttes Træets Bark, Blomster og Frugter i Medicinen, og af Kj ærnerne pres- ser man en smøragtig Brændeolie. Af det i Ostindien voxende storbladede Pasternoster- træ, Melia Azadirachta, anvendes de mod- bydeligt lugtende og bittert smagende Blade samt Barken til Lægemidler, og den afKjæC nerne pressede Margosaolie benyttes imotl Solstik. Paternosterkorn s. Abrusbønner. Patina kaldes det meget faste Overtid af basisk kulsurt Kobberilte, som findes paa antike Gjenstande af Kobber eller Bronce» der længe have været udsatte for fugtig Lu| eller henligget i Jorden. En saadan Høm6 beskytter Metallet imod yderligere Iltning og dels af denne Grund og dels ogsaa P9" Grund af det smukke, antike Udseende, soj Gjenstandene derved erholde, søger man ou at give Broncestatuer en Patina af forskjeU1» Farve, enten sort som de japanesiske Brom0' artikler, eller brun, rød eller grøn. En ®a^ dan smuk grøn Patina kan i kort Tid giy(\ Broncesager ved at overstryge dem med ® Opløsning af 1 Del Salmiak og 3 Dele Hjort® taksalt i 24 Dele Vand. Ved en lign01?^ Behandling danner der sig en smuk Pah11' paa Zinkblik og bronceret Jern, naar ^ til ovennævnte Opløsning inden PaastU^ ningen tilsætter reduceret sort Kobber, d er fremstillet ved Reduction af en Kobm vitriolopløsning med et Stykke Zink. Jern bliver Patinaens Farve gulliggrøn- blaagrøn Farve faar man ved en Vædske % beredt af 1 Del Zinkhvidt, opløst i 1V* ™ , Vand og 2 V4 Del almindelig stærk Saltsø j. hertil sættes saameget Salmiakspiritus, at ^ i Begyndelsen fremkommende hvide B11*1 fald atter opløser sig; derpaa tilsættes end en tilstrækkelig Mængde reduceret Kom> ' Brun og sort Patina paa Bronce og Kom> fremkommer ved Indvirkning af Svovlalkm1 ’ som Svovlammonium eller Svovlkalium, i * hold til Opløsningens Concentration. Patoles ere nogle lette, trykkode, Pjh lede eller ogsaa broderede ostindiske tøier, som navnlig forfærdiges i Provin^ Guzurate og gaa til de ostindiske Øer, b , de rige Indfødte benytte dem til Høit1 dragter, de saakaldte Pagnes. ..f Patriarchcitroner eller søde Lun'11