Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Porcellain. 686 Porcellain. af Brænde eller Stenkul, men undertiden og- saa med Gas, hvilket t. Ex. er Tilfældet i den kongelige Poreellainfabrik i Berlin og i Fa- briken »Aluminia« ved Kjøbenhavn. Efter- som den brændte Vare er mere eller mindre fri for Beskadigelser, deles den i Fingods, Mellemgcds og Udskud. Det bløde Porcellain eller Fritieporcel- lainef forekommer som ovennævnt enten som fransk eller engelsk. Det franske fremstil- les ved Brænding af en Blanding af Kogsalt, Alun, Salpeter, Soda, Gips og Sand, der smeltes sammen, finmales og tilsættes noget Kridt og Mergel. Den derved fremkommende glasagtige Masse er kun lidet plastisk 'og blandes derfor med Lim eller Gummi for at bøde herpaa; men den er ikke let at bear- beide. Glasuren er blyholdig; det springer let ved en pludselig Opvarmning, og det an- vendes derfor ikke saameget til Brugs- som til Luxusvarer. Gjens tand ene fremstilles altid ved Formning, og Brændingen sker første Gang ved en saa liøi Temperatur, at Mas- sen smelter. Det bekjendte Sèvres-Porcel- lain er fremstillet paa denne Maade. — Det engelske bløde Porcellain bestaar i Massen af plastisk Lér, af Porcellain jord fra Corn- wallis, det saakaldte China clay, endvidere af Cornish stone, som egentlig er forvitret Peg- matit, samt Flint og Benaske, hvilken sidste tilsættes for at gjøre Produktet mere let- flydende. Glasuren bestaar af Cornish stone, Kridt, Flint, Borax og Blyilte. Da Glasuren er lettere smeltelig end Massen, saa maa denne næsten brændes helt i den første stær- kere Bd, førend Glasuren paabrændes i den anden svagere Ild; heri ligger en væsentlig Forskjel imellem det baarde Porcellain og det engelske. Brændingen foregaar ved en lavere Temperatur end den, der anvendes til det baarde Porcellain, og under samme om- gives Gjenstandene med Infusoriejord, Sand eller malet Flint for bedre at kunne bibe- holde deres Form. Naar de ere brændte første Gang, ere de gjennemskinnende, men have en mat Overflade. De slibes nu med Glaspapir og Sandsten og forsynes derpaa med Glasuren, og de brændes da anden Gang ganske paa samme Maade som Fajcnce. Denne Slags Porcellain er ikke saa holdbart som det haarde og bliver let ridset, og det taaler heller ikke Temperaturforandringer saa godt som dette. De færdige Porcellainsgjenstande forsynes, naar de ikke skulle forblive hvide, med Ma- ling eller Forgyldning, den saakaldte Deco- rering. Til den første benytter man mest Metalilter, som smeltes sammen med en bly- fri, letflydende Glasmasse, males fint og ud- rives med Lavendelolie, Bcrgamotolie eller rectiliceret Terpentinolie, hvorefter de paa- føres med en Pensel. De fleste Farver komme først tilsyne ved Brændingen, og den Masse, hvormed der males, er sædvanlig tidligere af en ganske anden Farve, hvorfor Kunst- neren kun kan forestille sig dens Virkning efter Brændingen. Saafremt Metalilterne kunne taale den stærke Hede, anbringes Far- ven under Glasuren og smeltes sammen med denne; men de fleste Metalilter kunne ikko udholde en saa liøi Temperatur uden at for- dampe, og disse anbringes derfor ovenpaa Glasuren og indbrændes i en Muffelovn. Til Forgyldning tager man meget findelt Guld, som man paabrænder Glasuren med tyk Ter- pentinolie og noget Vismuthilte som Flus- middel, hvorefter den poleres med Blodsten eller Agat; skal Forgyldningen være meget stærk, gjentages Operationen flere Gange- Paa en lignende Maade gaar man frem ved Forsølvning. Ogsaa Platina anvender man undertiden til Forsiringer, idet man tilsætter Lavendelolie en Opløsning af Chlorplatina i Vinaand og paafører og indbrænder denne Blanding. En anden Forgyldningsmethode bestaar i at bestryge de Steder, som skulle forgyldes, med en Opløsning af Guld i flyg" tige Olier eller med Svovlguld eller Knald- guld. Undertiden ætser man ogsaa fordybede Ornamenter i Porcellainet med Flussyre og anbringer Forgyldning i dem ved Maling, imedens ophøiet Forgyldning fremstilles ved først at anbringe en tungtsmeltende Emaille- farve i passende Tykkelse paa de paagjad- dendo Steder af Porcellainet og male For- gyldningen derpaa. Metalglinsende Farver (Lystrer) fremstilles enten ved Metaloplø8" ninger, der ere udrevne med Svovlbalsain, eller ved Opløsninger af harpixsure Metay ilter i flygtige Olier. De Metaller, som .j Almindelighed anvendes hertil, ere: Guld tn rosenrød Farve, Uran til gul, Jern til gul brungul, en Blanding af Jern og Uran tu Efterligning af Guld, Vismuth til hvid Per" lemorfarve etc. Efterligning af farvet Perle- mor skér ved at anbringe flere Lag forskjel" lige Farver af denne Slags over hverandre- Ved den saakaldte Biaamaling, hvor Porcel- lainet kun forsynes med blaa Mønstre, paa' føres Farven førend Glasuren og smelte8 sammen med denne, saa at den skinner igjennem. Det saakaldte Parian-Porcellain, som haï dette Navn paa Grund af dets Lighed i Farve- tonen med det pariske Marmor, bestaar af de samme Stoffer som det haarde Porcellai’1, men er lettere smelteligt paa Grund af dets større Indhold af Feldspath; det anvende8 mest til Fremstilling af plastiske Gjenstand® og Luxusartikler. Carrara-Porcellain er r# hvidt, kun lidet gjennemskinnende og er 611 Efterligning af carrarisk Marmor. Diapha1" biileder eller Lithophanier og Skrivetavl^ af Porcellain bestaa af en i Gipsforme støbt Biscuitmasse. Skaale og Digler til chenu8*' og pharmaceutisk Brug komme i HandeM fra Elgersburg ved Gotha under Navn Æmillan (s. d.). Porcellains SkjorteknapPer ere ogsaa ægte Porcellainsvarer ; man skjelne1 imellem de gjennemskinnende, Fr. Bouton strass, og de mindre gjennemsigtige, Bouton6 agates. De perlemorlignende Porcellain8" knapper, som ere saa almindelige, bave faae deres Glans ved Hjælp af VismuthlystøP Det saakaldte Réaumurporcellain bestaar Glas, som ved i længere Tid at være hold opvarmet i Kødglødhede, bar mistet sin Gjer nemsigtighed og er blevet mælkehvidt.