Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Poppeisten. 635 Porceilain. Steder. Den hos os hyppigst plantede Art Kanadisk Poppel, P. monilifera, som hører hjemme i Nordamerika, hvor den kaldes Bom- l'ldstræ paa Grund af dens hvide Frø uld ; den Plantes meget omkring Landsbyer og Huse, uels til Læ og dels som Lynafleder. Sort p0ppel, P. nigra, forekommer ogsaa hyppig nos os og voxer næsten overalt i Frankrig °g Tyskland i Sumpegne og ved Flodbredder °g kaldes ofte Poppelpil. Dens unge Blad- knopper ere, førend de udvikle sig, over- dragne med en klæbrig,, guldgul Saft af en behagelig balsamisk Lugt og en bitter, bræn- dende krydret Smag og anvendes i Apothe- kerne til Fremstilling af Poppelsalve; man kalder dem Poppeløine eller Poppelknopper, gculi eller Gemmæ Populi. Den saakaldte ■'yramkJepoppel henhører til denne Art. — Balsam Poppelen, P. balsaiuifera, har glatte, Paa Undersiden hvidlige Blade og klæbrige ^nopper, som udsvede en lignende Saft som u®n forannævnte Art og som i Busland bm- ps som Tilsætning paa Brændevin ; dette er- oder derved cn behagelig Smag og en urin- drivende Kraft. Af Knopperne af de to sidst- nævnte Arter har man ogsaa tilberedt en Art cplsam under Navn af tysk IViekkabaisam.— Barken og Knopperne indeholde Populin, Sali- hln> Garvestof, ætherisk Olie, etgult og et rødt farvestof, nemlig Chrysin og Corticin. — Onta- r}sk Poppel, P. candicans, ligner meget den for- rige og plantes jevnlig hos os, hvilket ligeledes Tilfældet med Sølvpoppelen, P. alba, som !lar tandede, mørkegrønne, paa Undersiden jjUdfiltede Blade. — Bævreaspen, P. tremula, dører ligeledes til Poppelslægten; den har l'dnde, tandede, glatte Blade, der let sættes a .Bevægelse af den svageste Luftning og da fhve en raslende Lyd. Den er den eneste ,!61' i Landet hjemmehørende Poppelart og dødes mest i Hedeegnene; den har et meget og blødt Yed, som benyttes meget af ,.°gnmagere og Træskærere, ligesom ogsaa d Papirmasse og Tændstikker. , Poppelsten kaldes undertiden den ■’'ævlede Malachit (s. d.). ^OPCellain er en brændt, halvt glas- ig Lérmasse, hvis Hovedbestanddel er en ■’dLerjord, Kaolin eller Porcellainjord (s. d.), J? som endnu tilsættes fintmalet Kvarts, dusel eller Flintesten, rent Feldspath og Gips § som oftest ogsaa malede Porcellalnsskjær- Jr- Blandingsforholdet er meget forskjelligt Iter Bestanddclenes Art og Beskaffenhed, undertiden tilsættes der ogsaa andre Stof- ,er end de nævnte. Porcellainet adskiller sig ra alle andre Lérfabricata derved, at det ed en meget høi Temperatur ved Brændin- 9e0 undergaar en Art Smeltning, hvorved et bliver glasagtigt og noget gjennemskin- ende, ligesom det ogsaa har et glasagtigt, ?0get musklet Brud; det er endvidere saa I nardt, at det giver Ild for Staalet, og det fJør egentlig ogsaa kunne taale en pludselig pg betydelig Tempeturforandring, saa at t. Ex. ,01'cellains Fade eller Kopper ikke springe der give Bidser i Overfladen ved at hælde øgende Vand deri. Do fleste af Porceilain Værdigede Gjenstande blive glaserede; Gla- surmassen bestaar sædvanlig af de samme Bestanddele som selve Porcellainet, kun sam- mensat i et andet Forhold, saa at den smel- ter lettere. Det uglaserede Porceilain, hvoraf man sædvanlig fori'ærdiger Statuetter, Litho- phanier etc., kaldes Biscuit (s. d.). Man skjelner imellem : i) søgte eller haardi Porcel- ini!! med en haard Feldspathglasur og strengt- flydende, og 2) Fritteporceilain med en blød Blyglasur og mindre strengtflydende; dette sidste er igjen enten engelsk, som er det egentlige Fritteporceilain, eller fransk, som strengt taget ikke er egentligt Porceilain, men en med Lér blandet Glasmasse. Det haarde Porceilain tilvirkes af omhyg- gelig slemmet Kaolin, som blandes med fint malet Feldspath og rent Kvartssand til Por- cellainsmasse ; undertiden tilsætter man og- saa Kridt eller Gips som Flusmiddel for at spare Feldspath. Materialierne males meget fint og blandes med Vand til den saakaldte Porcellainsslik, et flødelignende Fluidum, hvorfra det meste Vand da fjernes enten ved Afdampning i ophedede Beholdere eller i den nyere Tid hyppigere ved Udpresning i Sække, saa at Porcellainsmassen bliver tilbage som en stiv Deig, som man, efterat den er dyg- tig gjennemarbeidet, lader henstaa længere Tid i fugtige Kjældere, hvorved den bliver mere plastisk og saaledes lettere at bearbeide. Formningen af de Gjenstande, som man vil fremstille, sker enten paa Pottemagerskiven eller ved Støbning, saaledes at don med Vand udrørte Masse hældes i Gipsforme, af hvilke den atter udtømmes efter nogle Minuters Forløb. Paa den porøse Gipsforms Vægge har der da afsat sig et Lag, der gjengiver Formen aldeles nøiagtigt. Paa denne Mande forfærdiger man Bør og Betörter til chemisk Brug og flere andre Gjenstande. Den for- mede Vare tørres derpaa og eftergaas med Dreining, Afskrabning etc., hvorefter den første Brænding eller Glødning foretages af den af Lérkapsler omgivrie Vare i den øvre, mindre hede Etage af Porcellainovnen ved en Temperatur af 700—800° C., idet denne Brænding kun behøver at være saa stærk, at Gjenstandene kunne haandteres og neddyppes i Glasurvællingen. Denne er meget strengt- fiydende, altid feldspathholdig, blyfri og fæ- ster sig fast til Massen, som ved den høie Varmegrad begynder at smelte og blive blød. Forbindelsen imellem Glasuren og Massen er saa fuldstændig, at man ved at betragte Bruddet af glaseret Porceilain ikke kan op- dage nogen Grænselinie imellem begge. Naar den glødede Gjenstand er dyppet i den med Vand fortyndede Glasurmasse og tørret, føl- ger don anden Brænding, den saakaldte Giat- brænding, som gaar for sig under en meget høi Temperatur, der kan naa op til 20000 C. ; denne Brænding sker i lukkede Beholdere af ildfast Lér, som kaldes Kapsler eller Casetter, for at Varerne ikke skulle blive forurensede af Aske. Ved Glatbrændingen smelter Feldspathen og gjennemtrænger Lérmassen, og den samtidig smeltende, strengtflydende Glasur danner da et glat, men tæt og gjenspeilende Overtræk. Som oftest foregaar Brændingen ved Hjælp