Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Porcellainsjord. 638 Porreløg. Statistik skal være indført c. 45,000 Pd. fra Danmark, imedens der Intet udførtes fra Norge i samme Aar. Sverigs Indførsel udgjorde i 1878 c. 177,000 Pd. forgyldt eller malet, og c. 30,000 Pd. hvidt eller ensfarvet Porcellain, imedens der udførtes fra Landet c. 6,300 Pd. af først- nævnte Kategori og 12,400 Pd. af sidst- nævnte. England indførte i 1876 c. 47,600 Cwts. Porcellain til en Værdi af c. 337,000 £., hvoraf 21,076 Cwts. fra Frankrig, 18,477 Cwts. fra Tyskland, 2456 Cwts. fra China, 1672 Cwts. fra Japan etc. Der udførtes kun 3,749 Cwts., som dog ikke var af Landets Production. Porcellainsjord, Porceilainslér eller Kaolin er en fin, mere eller mindre fed, ren, hvidlig Jordart, som dog sædvanlig er min- dre fed og plastisk end almindeligt Ler. Den er et Decompositionsproduct, navnlig af Kali- feldspatli, der ved Vandets Indvirkning er sønderdelt i opløseligt kiselsurt Kali (Vand- glas) og uopløselig kiselsur Lerjord (Porcel- lainsjord); dens renere Varieteter bestaa af 47 pC. Kiselsyre, 39 Lerjord og 14 Vand. Kaolin findes paa selve Leiringsstedet af den Bjergart, af hvilken det er dannet ved For- vitring, hvilket man ser deraf, at det er blandet med Rester af de øvrige Forvitrings- producter. Der findes nemlig fordelt i hele Massen geléeagtig Kiselsyre, som kan ud- trækkes med Kaliopløsning, endvidere Kvarts og Glimmer, naar disse have været Bestand- dele af den vedkommende Bjergart, samt noget Feldspath, der har undgaaet Forvitrin- gen; derimod er det opløselige kiselsure Kali udvasket af det nedstrømmende Regnvand. I ren Tilstand er Kaolinet hvidt og plastisk, men bliver mere magert og svagt farvet ved disse Iblandinger, som dog kunne fjernes ved en Slemning eller Udrøring med Vand, hvor- ved Iblandingerne, som ere større og mere vægtfulde end de øvrige Partikler, først synke tilbunds, saa at de kunne udskilles. Rent Kaolin, saavelsom de Varieteter, der kun ere blandede med Kvarts, ere aldeles usmelte- lige og benyttes til Porcellain og Stentøi; i slemmet Tilstand anvendes det i don nyere Tid ogsaa som Tilsætning til Papirmasse. I Danmark forekommer Kaolin paa Bornholm i Nærheden af Rønne, dannet ved Forvitring af Gneis, som er en granitagtig Stenart; desuden findes det i Frankrig ved Limoges, i England ved St. Austle i Cornwallis, i Tysk- land i Aue ved Schneeberg, Morl ved Halle, ved Settlitz i Bøhmen, ved Passau, samt endvidere i China, Japan, Sibérien etc. Porcellainsglas s. IVielkeglas. Poreellainsnekke (Cypræa), Slægt af de skalbærende Havsnegle, forekommer i talrige Arter, som sædvanlig udmærke sig ved tykke, glatte, ligesom polerede, broget farvede, ovale Skaller, der have en lang, sne- ver Munding med takkede Læber. Man an- vender den hovedsagelig til de med Mus- lingeskaller besatte Æsker og andre Galanteri- arbeider, og af den største Art, den 9—12 Ctm. lange Tigerporcellainsnekke, forfær- diger man ogsaa Snustobaksdaaser o. desi. De saakaldte Cauris (s. d.) ere ligeledes en hertil hørende Art. Porphyr er en meget haard, sammen- sat Bjergart, som forekommer i mange Egne paa Jorden tildels i store Masser. Den be- staar af en mørkere, mere eller mindre i det Rødlige, Brunlige, Grønlige, Graalige etc. overgaaende Grundmasse af Hornsten, Leid- sten, Kiselskifer, Grønsten, Lersten etc., hvori der findes iblandet smaa Stykker at Feldspath, Hornblende, Kalkspath, Glimmer, Kvarts o. desk, hvorved den faar et smaa- plettet eller prikket Udseende. Med Grund- massen er der dog i Regelen kun blandet én eller to, sjelden tre andre Stenarter; men ved disse forskjellige Bestanddele og Sam- mensætninger fremkommer der en stor Mængde Arter. Naar Grundmassen indeholder de samme Bestanddele som Granit, kaldes Sten- arten FeSsitporphyr, der atter deles i Feld; spathporphyr og Kvartsporphyr, eftersom det ene eller det andet af disse Mineralier findes fortrinsvis afsat deri. Ved Dioritporphyr forstaar man en finkornet eller tæt Diorit* masse, hvori der findes Krystaller af Horn- blende og en Feldspathart; den bestaar al en dels grøn- eller sortegraa, dels grønlig eller graa Grundmasse med hvide Krystalle1' af Feldspath eller mørkegrønne af Hornblende og Uralit. Den forarbeides hyppig i Ural og er modtagelig for en meget smuk Polit»1’- Endvidere har man Diabasporphyr, som be- staar af en grøn Grundmasse med isprængt0 hvide Feldspathkrystalier og mørkebrune, mørkegrønne eller sorte Au gi tkry stalle® Trakytporphyr, som har en hvid eller rødlig Grundmasse, der godt modstaar Veirlig6® Paavirkning, og flere andre Sorter. — Eft01 Farven skjelner man imellem: Rod Porphyr der forekommer i Øvreægypten, paa Corsie» og i det sydlige Ural; den forarbeides tu Vaser, Skaale, Bordplader, Søiler etc., navn- lig i de store Sliberier i Katharinenburg °g Koliwansk i Ural. Sort Porphyr forekom®61’ paa Corsica med sort Grundmasse, hvori der findes hvide Feldspathkrystalier, og i Ed’6' sowsk i Sibérien sortegrøn med hvide Albu' krystaller. Brun Porphyr med rødlighvlde Feldspathkrystalier findes navnlig i Elida»-’1; i Sverig. Stribet Porphyr, som bestaar » sortegrønne og lysegrønne, baandagtige Lag; forekommer vestlig for Schlangenberg 1 berien, hvor der ligeledes findes graa P°‘7 phy \ Endvidere har man grøn Pcrphyr lBel sortegrøn Masse og lysegrønne Pletter, "g Paa Grund af Porphyrens Haardhed og Ev» til at modtage en meget smuk Politur ble' den allerede i Oldtiden benyttet til alle Slag; architektonisko Arbeider og Forsiringer, saa; som Søiler, Obelisker, Sarkophager, Mon» menter etc., og de smukke Sorter forarteli6 man endnu paa samme Maade, imedens ordinaire bruges til Murer- og Stenhugg’61'. arbeide samt til Gadebrolægning. Ogsaa Tyskland findes Porphyr flere Steder, saasou i Sachsen, i Vogeserne og i Westphal0»' samt endvidere i Frankrig, Italien og Unga1'11; Porreløg (Allium Porrum) er en kr» '