Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Pors. 639 Possementarbeide. tig, temmelig haardfør, i Eegelen toaarig, benved 1 Meter høi Løgplante med flade, bredt linieformede Blade og hvide, aflange, næsten valseformede Løg af en temmelig dild Smag. Den formeres ved Frø og blom- strer i Juni eller Juli, men Frøet modnes bun vanskeligt her i Landet. Man skjelner imellem de smalbladede eller Sommerporrer °g de bredbladede eller Vinterporrer, af hvilke de første blive større og \oxe hurtigere end de sidste, men de ere mindre holdbare og baardføre. Den anvendes som Gemyse til Saucer og Supper, i hvilken Egenskab den jdt var kjendt og blev benyttet i Oldtiden b Ex. af de gamle Ægyptere. Planten voxer jdld i Syd-Europa, men dyrkes overalt i Ejøkkenhaver. . Pors (Myrica) er en Planteslægt, der ^dbefatter Smaabuske med afvexlende, hele mier fligede Blade og tvebo nøgne Blomster j, valseformede Rækker. Den forekommer i jjere Arter, af hvilke der i Nordeuropa kun bades én, nemlig l^osepors, en lav Busk, s°m voxer i Moser og Hedeegne, og som an- edes som Surrogat for Humle og Thé, idet beas Blade indeholde en krydret ætherisk samt en blød Harpix. Porter er en Slags stærkt, mørkebrunt JJgelsk 01, som især brygges i London og I bblin i meget store Bryggerier, men ogsaa j flere andre Byer i England, hvor det er beø mest almindelige Drik og derfor consu- mes i stor Mængde, ligesom ogsaa meget , diøres til Udlandet, sædvanlig i Fade, som Jdde c. 56 Gallons. 1 lang Tid var London ijh'Vedpladson for Porterbrygningen, men i bekj de nyere Tid har ogsaa Dublin gjort sig endt for sit gode Product. Era begge , nævnte Byer forsendes der store Kvanti- р, er Porter, især til Australien og Ostindien. °rter brygges paa on lidt anden Maade end 8 Mindeligt 01, idet man iblandt Andet ogsaa с, °m Materiale benytter stærkt branket Malt. ,aavel i Tyskland som her i Landet tilvirkes rv®r nu i flere af de større Bryggerier en Sort jjb dei' kommer den engelske Porter temme- nær. Denne sidste er en af de Ølsorter, ni indeholde mest Alkohol, nemlig c. 7 pC., V det overtræffes saaledes i denne Henseende >3 af Edinburger-Ale, som indeholder c. 8,5 er °p Berliner-Ale, hvis Indhold af Alkohol ir i V* PC., imedens baiersk Lagerøl kun ^ beholder c. 5, dansk baiersk 01 c. 4,5, i feiger Joppenbier 4,8, dansk Dobbeltøl dansk Hvidtøl c. 1 pC. Alkohol. Portland Cement s. Cement. ^ “ortlandskalk eller Portlandssten er p vnet paa en kalkagtig Oolith, som brydes Halvøen Portland i Devonshire i Eng- V. d, hvor den benyttes i Mængde til Byg- festen. k Portogalli kaldes en af Appelsiner til- j£dt italiensk Rosoglio (s. Likører). fpPOrtoren er en Art sort italiensk Mar- ïp r med brune og guldgule Aarer, som körn- ig fra Speziabugten. i*ortorico s. Tobak, jkortraitstene s. Casker. “ortngalolie s. Appelsiner. Portugisiske Vine, hvide og røde, have stor Lighed med de spanske; ved læn- gere Transport tabe de noget i Godhed, fordi de ligesom de spanske da ere gjorte stærkere ved Tilsætning af 5—10 pC. Vin- aand for at blive mere skikkede til at for- sendes, hvilket især er Tilfældet med de til England bestemte Vine. Den vigtigste og mest bekjendte Sort er Portvinen, som voxer ved Bredderne af Duero i Provinserne Mino og Yeira og som udføres over Oporto. Den er mørkerød, noget bitter og har en lidt sødlig Eftersmag, der tillige har noget Sprit- agtigt ved sig paa Grund af den ovennævnte Tilsætning. Naar den henligger nogle Aar paa Foustager, udskiller den endel af sit Farvestof, og den taber da ogsaa den bittre Smag og bliver behageligere ; men Sprit- lugten. forsvinder først, naar den har ligget 10—15 Aar aftappet paa Flasker, og først da faar den sin fortrinlige Buket og Aroma, imedens den tillige er blcven meget lysere. I Portugal inddeler man Portvinen i to Hoved- klasser, nemlig Vinho de feitoria (Factorivin) og Vinho de Ramo. Factorivinen deles igjen i Vinhos de embarque, som er den, der i Almindelighed udføres til alle Lande, og Vinho separado, som kun forsendes til de portugisiske Kolonier. Den anden Hoved- sort, Vinho de Ramo, drikkes tildels i selve Landet, medens dog endel anvendes til De- stillation af den Vinsprit, der tilsættes den til Forsendelse bestemte Portvin enten under eller efter Gjæringen. I den nyere Tid an- vendes ogsaa megen Maissprit til dette Brug. Portvin indeholder sædvanlig 18—21 pC. Al- kohol. — Desuden avles der i flere Egne af Portugal gode og fyrige Vine, iblandt hvilke navnlig følgende udmærke sig: de røde fra Monçao i Provinsen Estre Minho e Douro, fra Pezo de Regos og flere andre Egne i Provinsen Traz os Montes, fra Torres Vedras, Lavadrio og Colares i Estremadura; dernæst de hvide fra Carcavellos og Oeiras i Estre- madura, af hvilke den første i England kal- des Vin fra Lissabon; endvidere Muskatvinen fra Setubal og Buccellas fra samme Provins, der har Lighed med Haut-Barsac, Farovinen fra Provinsen Algarbien etc. Af de nævnte røde Vine gaa mange til Udlandet under Navn af Portvin. — Af Vinhandlerne efter- gjøres Portvin ofte af mørk, svær Rødvin og Sprit med Tilsætning af forskjellige Ingre- dientser, saasom Frugtsaft, Honning, Coche- nille, Alun, Sukker etc. Portugisisk Rodt s. Safflorrødt. Possementarbeide bestaar af en talrig Klasse af forskjellige Artikler af Silke, Uld, Kamelgarn, Bomuld, Linned eller ægte og uægte Guld og Sølv, og anvendes navnlig til Forsiringer paa Klædningsstykker, Meub- ler, Vogne etc. Herhen høre alle Slags Borter, Snore, Lidser, Kvaster, Fryndser, Tresser, Scherf etc., ligesom ogsaa over- spundne Knapper sædvanlig henregnes dertil. Disse Artikler forfærdiges dels af Possement- magere og dels i større Fabriker, hvoraf der findes mange, især i Frankrig, Tyskland, Østerrig og flere Lande. I Frankrig ere de