Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Ras de Sicile. 648 Rav. Ras de Sicile eller Cécile kaldes nogle broget trykkede Silkedamaster. Rasetto kaldes i Italien en Sort glat eller stribet Halvsilke-Atlas, som især an- vendes til Tapeter. Rask er Navnet paa nogle især tidligere, men ogsaa endnu undertiden vævede ordi- naire, kiprede uldne Tøier dels af Kamgarn, glatte og pressede, og dels af Karteuldgarn, grove, klædeagtige og mest uvalkede. Bask anvendtes mest som Foerstof eller til Dame- klæder, og de forskjellige Sorter havde sær- egne Navne, saasom Tøirask, Foerrask, Klæde- rask, Kronrask etc. Som oftest var Kjeden af Kamuld og Islætten af kartet Uld, under- tiden ogsaa af Bomuld; men man har ogsaa Bask udelukkende af kartet Uld, valket, ruet og overskaaret. Hos os kaldtes de Vævere, som hovedsagelig forfærdigede disse Stoffer, Baskmagere, hvorfra Benævnelsen »Bask- magergarn« (Halvkamgarn) stammer. Bask er imidlertid et Stof, som ikke længere fore- kommer i Handelen, da det er fortrængt af andre Tøier. I Frankrig forfærdiger man under Navnet Rass eller Raz ogsaa Tøier af Silke eller Halvsilke. Raspe s. File. Rassade kaldes en Slags citrongule, emaillerede franske Glasperler. Ratafia s. Likører. Ratanliiai’od (Radix Ratanhiæ) er den træagtige Bod af den i Sydamerika (Peru og Brasilien) voxende Kranieria triamlra. Hen bestaar af en 8—30 Ctm. lang, 2—5 Ctm. tyk træagtig Hovedrod, som er besat med en Mængde tyndere, indtil 6 Ctm. lange, cylindriske Birødder af en Penneposes Tyk- kelse og besatte med smaa Trævler. Barken, som hos den ægte Bod er mindst 6 Gange tyndere end Veddet, er udvendig ridset, mørk rødbrun eller næsten sortebrun, i Bruddet harpixglinsende udvendig og trævlet indven- dig; den adskilles let fra det indenfor lig- gende, betydelig lysere Ved. Dette er næsten uden Smag, medens Barken smager stærkt sammensnærpende med en sødlig Eftersmag. Den anvendes i Medicinen imod Mavesyg- domme, Diarrhoe, Blodflod etc., ligesom og- saa til Tandtincturer og Mundvand for at styrke Tandkjødet. Da Barken indeholder mest af det virksomme Stof, saa ere de lange tynde Bodgrene, saakaldte lange Ratanhia, dyrero end de tykke Knolde, saakaldte korte eller knoldede R., ligesom ogsaa Barken kom- mer særskilt i Handelen uden selve Boden. Den indeholder et sammensnærpende Stof, Batanhiagarvesyre, fremdeles Batanhiarødt, Gallussyre og Kramersyre. Endnu virksom- mere end Barken er et allerede i Sydamerika af Boden tilberedt Extract, Extra dum llatan- hiæ; det danner en brunligsort, glinsende, skjør og haard Masse, som bliver rødbrun ved at gnides imellem Fingrene, har en stærk sammensnærpende Smag og farver Spyt rødt. Det har Lighed med Kinogummi, hvorfra det dog adskiller sig hovedsagelig derved, at denne smelter meget vanskelig i Ilden, imedens Batanhia-Extractet smelter meget let. Den af Boden og Vinaand tilberedte Batanhiatinctur er brunrød. — Foruden denne ægte Bod forekommer der ogsaa i Handelen andre Sorter, saasom Savanilla eller Ny-Gra- nada R., Para, der ogsaa kaldes brasiliansk R., Texas R. og flere; men disse, der anven- des til Farvning, gaa kun lidet i Handelen og kjendes let fra førstnævnte, som udeluk- kende er den, der maa anvendes til medicinsk Brug, paa deres tykkere Bark. Ratin, Ratine eller Rateen, ogsaa un- dertiden kaldes Astrachan eller Serpentin, er et kipret, svært, ofte dobbelt vævet, Klæde- rask lignende uldent Stof af Karteuldgarn; det forekommer baade valket og uvalket, lige- som ogsaa friseret eller ratineret, saaledes at dets Overflade er bedækket med lutter smaa Uldnupper, idet Luven paa Betsiden er sam- let i smaa sammenfiltede Knuder. Friserin- gen frembragtes tidligere med Haandkraft ved at føre et Instrument, som bestod af en Mængde Naale med Hager i Spidserne, hen over Betsiden, imedens disse Naale samtidig bragtes til at dreie sig rundt om deres Axer. Nu sker Friseringen mest paa Maskiner, saa- ledes at Tøiet lægges imellem to Planer, af hvilke den, som vender imod Luven, kan være bedækket med Uldfløil og kan gives smaa hurtige Botationsbevægelser, imedens den anden Plan opvarmes for at befordre Filtningen. Batiné anvendes mest til Vinter- frakker og andre Overstykker. Ratti-Ceatings kalder man i Eng- land en Sort ordinaire, kiprede, tæt vævede og stærkt valkede, klædeagtige Uldtøier, som paa Grund af deres langhaarede Over- flade have Lighed med det saakaldte Bi- bor (s. d.). Raumois kaldes i Frankrig nogle ordi- naire, ublegede Hørblaars Dreiler, som især forfærdiges i Departementet Nedre Seine og som anvendes til Sække og anden Embal- lage. Rav eller Bernsten (Succinum eller Elee- trum), T. Bernstein, Agtstein, E. Amber, Fr. Ambre jaune, Succin, er en harpixlig- nende Substants af Honning- eller Voxfarve, hvidliggult, rødligt indtil rødbrunt, under- tiden ogsaa brunt, grønligt, melkehvidt, skyet, det haardeste guldgult; det bestaar af ure- gelmæssige, rundagtige, kugle- eller nyre- formede Stykker og Korn. Det antages al- mindelig, at Bav er en oprindelig flydende og senere hærdnet Balsam eller fossil Har- pix af en Art Naaletræer, navnlig Pinites succinifer Goepp, som forlængst ere gaaede under ved Fortidens Jordomvæltninger, og denne Anskuelse bekræftes ved den Omstæn- dighed, at Bav stedse findes enten opskyllet fra Havet paa Kysterne eller ialfald kun i opskyllet Land, om dette ogsaa kan være mange Mile fra Havet og indtil 57 Meter hævet over den nuværende Havoverflade, samt endvidere i Brunkul og i bituminøst Træ; man skjelner derfor imellem Landrav og Sø- rav. At det oprindelig har været flydende, kan der ikke være nogen Tvivl om, idet der ofte findes indesluttet i Bavstykkerne vegetabilske Bester, saasom Haar, Fjer, Plantedele, ja endogsaa Vanddraaber og Insekter dels fra