Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Rapfolie. 647 Rapsolie. Sumpe og fugtige Veigrøfter voxende lyse- grøn, %—J/2 Meter høi Plante med hule, grenede Stengier, smaa bleggule Blomster og talrige smaa rynkede Smaafrngter ; don inde- holder en skarp Saft, som trækker Huller og Saar paa Huden, og fremkalder let Betæn- delse- i Munden og Tarmkanalen hos Husdyr, som æde den, stundom med dødeligt Udfald. | — Af andre Arter ban nævnes: Haveranun- kelen, R. asiaficus, med store, smukt far- vede, hvidtfyldte Blomster, dyrkes som Sir- plante i Haver, og dens Bodknolde, ved hvilke den lader sig forplante, sælges af Han- delsgartnere og Frøhandlere ; Agerranunkelen, ft* arvensis, forekommer mest i Vintersæd- barkerne; Vandgrenet Ranunkel, R. repens, er den hos os mest udbredte og mest be- sværlige Art og forekommer hyppigst paa lerede Jorder. Rapfolie s. Muskatb'omme. Rapgræs (Poa) er en til Græsfamilien henhørende Slægt, som forekommer i mange Arter, af hvilke 8 findes vildvoxende her i bandet; nogle af disse henhøre til vore bedre foderplanter, som derfor dyrkes, imedens andre kun ere besværlige Ukrudtsplanter. Rappe s. Tobak. D Rapper kaldes undertiden de Sække af bomuld eller Bast, bvori ostindiske Varer ere ß°dpakkede. ^Raps eller Rapsæd, T. Bübsamen, E. fapeseed, Er. Graine de Colza, de Navette, ere de smaa runde, brune Frøkorn af en til haalslægten hørende Art, Brassica IVapus, 8om dyrkes i Mængde paa Markerne i Stør- adelen af Europa, dog mindre i de nordlige jande, dels som Olieplante, B. N. oleifera, dels som Eoe, B. IV. rapifera. Den bar en kun lidet grenet Pælerod, en opret, hen- 'ed 1 Meter høi, glat Stengel og ligner i. eget Agerkaal, som dog er meget mindre i Aæxt. Som Olieplante dyrkes den atter l.ider to Former, nemlig som Vinterraps ÉjjE'n jf som Sommerraps. Vinterrapsen, B. N. biennis, ertoaarig, har en kraftigere, træet o°d, og er dén hos os mest dyrkede Form; j 0bmerrapsen, B. N. o. anima, er énaarig og j en tyndere Bod. Af Vinterraps dyrkes |Un forskjellige Sorter, saasom Skjærm- med nedhængende Bodblade og høiere fo ugel; h0'!anc*sk Raps, med større, men . rholdsvis mindre olierige Frø, og hvidblom- j. lret Raps. med lysere Kroner. Vinterrap- ^ i saas sædvanlig i August Maaned og Østeg i Juli Jet følgende Aar; den bliver 0 end Sommerrapsen og giver ogsaa flere >Å større Frø, hvoraf der kan udvindes c. | U PCt. Olie, imedens Sommerrapsen, som j ■ mindre og mere rødlige Frø, kun giver ; Ù *5 pCt. Under heldige Omstændigheder I Kaps give særdeles gode Afgrøder; den ! j/kkeg bedst paa nyopdyrkede Jorder, navn- es i Nærheden af Stranden, Sommerrapsen ; byttes især til at saa istedetfor Vinter- , ]1JU naar denne er mislykket og man maa L0.le Marken om ; den saas , i April og kan ^Uvanlig høstes sidst i August eller i Sep- bber, men giver et ringere Udbytte. Og- | a som Foderplante har Eapson Betydning; dels benyttes Bapsskallerne, blandede med Hakkelse, til Foder, og dels har Affaldet ved Oliepresningen, de saakaldte Rapskager, som ere omtalte under Artiklen »Oliekager«, faaet en udstrakt Anvendelse her i Landet som Foderstof. Undertiden dyrkes ogsaa Baps som Grønfoder, der kan benyttes baade sildig om Efteraaret og tidlig om Foraaret, og de gule, duftende Blomster søges med Begjærlighed af Bierne. — Baps dyrkes navn- lig i Belgien, Holland, England, Mellem- og Sydtyskland, Frankrig, Østerrig, Ungarn, det sydlige Eusland samt i Ostindien, og er en vigtig Handelsartikel. I Danmark er Baps- dyrkningen kun af ringe Betydning; i 1876 optog Eapsen saaledes kun 0,1 pCt. af det hele besaaede Areal. Ved Indkjøb af Baps hør man paasé, at Frøene ere tyndskallede, men haarde, og at de ved at trykkes itu imellem Neglene fremvise en citrongul Kjærne, der paa Papir giver en stærkt olieagtig Plet. Rapskager s. Oliekager. Rapsolie eller Roeoiie (Oleum Rapi), T. Biibøl, E. Bapeseed - Oil, Fr. Huile de Colza, er den af Vinter- og Sommerrapsen samt af Agerkaal udvundne fede Olie, soin henhører til de ikke tørrende Olier. Den er af brunliggul Farve, har en behagelig, ræddi- keagtig Lugt og Smag og anvendes dels som Belysningsmateriale, dels til Fabrikation af Sæbe og Vognsmørelse og dels til Indsmø- ring af Uld og Læder. Den frisk pressede raa Olie er noget tyktflydende, indeholder Slimdele og oser stærkt, naar den benyttes som Belysningsmateriale, hvorfor den til dette Brug først maa renses eller raffineres, hvilket sker ved at tilsætte 1 à 2 pCt. concentreret Svovlsyre under stadig Omrøring. Alle Oliens ikke fede Bestanddele, saasom affarvende, slimede og æghvideagtige Legemer, destrue- res derved i Løbet af omtrent 24 Timer og afsætte sig paa Bunden i tildels forkullet Tilstand, og for da atter at fjerne Syren deraf, bliver den fra det sortebrune, seige Bundfald aftrukne klare Olie stærkt gjennem- rørt med Halvdelen eller 2/3 af sin Vægt lunket Vand, hvori der er opløst lidt Kog- salt. Efter nogen Tids Henstaaen aftrækker man da den klare, lysegule Olie fra Vandet og det mørke Bundfald, og den kan da yder- ligere klares paa Lagerfade og ved Filtrering. — Den raa Bapsolie er en betydelig Han- delsartikel især i Nordtyskland, Holland og Belgien, og der gjøres ogsaa betydelige For- retninger dermed i det nordlige Frankrig, navnlig i Lille. Der findes nu Olieraffinade- rier i de Heste større Byer; men den raffi- nerede Olie er dog' kun sjelden Gjenstand for den større Handel, idet den mest finder Anvendelse i de Egne, hvor den fremstilles. > Prisen paa Bapsolie vexler endel efter de for- skjellige Aarganges Udbytte ; den Frygt, som man allerede i en længere Aarrække har næret for, at der skulde indtræde en almin- delig og betydelig Dalen i Prisen paa Baps- olien som en Følge af, at den til Belysning næsten ganske blev fortrængt af Petroleum, har dog vist sig ugrundet.