Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Raffinade. 646 Ranunkel. Krap. — Salep s. Salep. — Saponaria; s. Sæ- berod. — Sars* eller Sarsapariiiæ s. Sassa- parille. — Sarsapariiiæ germanica; s. Star- græsrod. — Sassafras s. Sassafras. — Scaiu- moniæ s. Scammoniarod. — Scillæ marinæ s. Strandløg. — Scrophulariæ s. Brunrod. — Senegæ s. Senegarod. — Serpentari* brasi- | lianæ s. Ca'incarod. — Serpentari* virginianæ s. Slangerod, virginsk. — Sigilli Salomonis s. Salomons Segls Bod. — Sumbuli s. Sum- bulrod. — Taraxaci s. Løvetand. — Tormen- tili* s. Tormentillerod. — Valerian* s. Bal- drian. — Veratri albi s. Nyserod, hvid. — Vincetoxiri s. Svalerod. — Zedoariæ s. Zedo- arrod. — Zingiberis s. Ingefær. Raffinade s. Sukker. Rafters kalder man i Østersøhavnene fyrre Bræder af 11j4—2 Meters Længde, 15— 18 Ctm. Bredde og 3 Ctm. Tykkelse. Ragnet kalder man i Frankrig en Art smaa, saltede Kabliau. Raigræs (Lolium) forekommer hos os i 4 Arter, af hvilke de to dyrkes som Foder- planter, imedens de andre to voxe som Ukrudt i Yaarsædsmarkerne. 1) italiensk Raigræs, L. f tail cum eller inultiflorum, som er indført her til Landet fra det sydlige Europa, er en hurtigvoxende, tidlig, bladrig, blødstraaet, henved 1 Meter høi Græsart, som adskiller sig fra almindeligt Baigræs ved en kraftigere Væxt, en lysere Farve og lidt bredere Blade ; det er den af vore bedre Græsarter, som ud- vikler sig hurtigst, ligesom den ogsaa giver en stor og værdifuld Afgrøde i det samme Aar, hvori den saas, om den ogsaa er noget mindre haardfør end de andre Græsarter. Den egner sig navnlig til énaarige Græs- marker og dyrkes mest blandet med tidlig Bødkløver eller andre Græsarter, undertiden ogsaa ublandet. Til Frøavl maa kun benyt- tes aldeles rent Frø til Udsæd; paa gode og kraftige Jorder vil det være tilstrækkeligt at benytte 20—24 Pd. Frø pr. Td. Land. 2) Almindeligt Raigræs, L. perenne, som ogsaa kaldes engelsk Baigræs, findes vildtvoxende i de fleste Lande i Europa, samt i Asien og Afrika, og dyrkes hos os i do fleste veldrevne Jordbrug, da den afgiver et godt Kreatur- foder. Den henhører til vore mindre haard- føre Græsarter, men den er dog mere varig og nøisom end italiensk Baigræs, ligesom den ogsaa er lidt mørkere af Farve og lavere af Yæxt. Yarieteten L. perenne tenne be- nyttes almindelig til Græsplainer i Haverne. 3) Hør Raigræs, L. Liuicola, er en énaarig eller toaarig, omtrent x/2 Meter høi Ukrudts- plante, som er meget almindelig i Hørmarker og som er ubrugelig som Foderplante. 4) Giftig Raigræs, L. teiuulentum, ogsaa kaldet Svingel, er en som oftest énaarig, à 1 Meter høi Græsart, som ofte forekommer imellem Yaarkornet; dens Frø indeholde et narkotisk Giftstof, der fremkalder Svimmel- hed og andet Ildebefindende baade for Men- nesker og Dyr. Raisiné kalder man i Frankrig en inddampet Druesirup, som sædvanlig er til- sat Æble- eller Pæresaft og som forfærdiges i Mængde navnlig i Burgund, Piemont samt ogsaa mange Steder i Schweiz. Raisins k .Snbis s. Jubis. Rakia eller Racky s. Blommebrændevin. Rakitxer s. Hør. Rakkelkons s. Aarfugien. Rakoon s. Vaskebjørn. Ramasjern eller Pakjern kaldes en Sort Jern, som fremstilles af gammelt Smede- jern af enhver Art og Form paa den Maade, at man sorterer de forskjellige Gjcnstande og former dem i Bundter omvundne med Jerntraad, som derpaa blødgjøres i en stærk Ild, hvorefter de ved Hamring eller i den nyere Tid mest paa Valseværker gives Form af Stænger, som ere udmærket seige som en Følge af Materialets stærke Gjennemar- beidning. Rame kalder man i Frankrig den fineste flanderske Hør. Ramié, Ramée, kaldes Basttrævlerne af Boehmcria eller Urtica utilis, en Nældeart, som er hjemmehørende paa Borneo, Java, Sumatra og andre Øer i det indiske Archi- pelag, men som dyrkes mange Steder i det sydlige Asien, i China, Japan, Algier og i den nyeste Tid ogsaa i Nordamerika og Frank- rig. Man anvender saavel den raa Bast som de fine, spindbare, saakaldte Cøtotuserede Trævler. Den raa Bast er 1—2 Meter lang, af Finhed som Hør, uden Glans, stiv og lmr en smudsig grønlig eller graa hvidlig Farve; den benyttes i Indien til Fremstilling af over- ordentlig faste og varige Snore, Strikker, Touge etc. De cotoniserede Eamiétrævlei’ have nogen Lighed med det cotoniserede Chinagræs, men adskille sig dog fra samme ved at de ere grovere og have en ringere Glans, ligesom de heller ikke kunne opnaa den blændende Hvidhed, som er eiendomme' lig for det cotoniserede Chinagræs og soar gjør dette Trævlestof anvendeligt til Frem- stilling af snehvide, silkelignende Stoffet De cotoniserede Bainiétrævler anvendes lig0' som Chinagræs til Vævning af forskiellig0 Tøier, sansoni Grass-cloth, Ardeas etc. Prl' sen paa den deraf spundne Traad er for Tide» fra 2 til 6 Francs pr. Kilo. Eamiégarnrt anvendes i den nyere Tid ogsaa meget tu Afstribning og Afmønstring i Uld- og Bom- uldsstoffer som Erstatning for Silke, hvorom*1 det har en skuffende Lighed, (Sé og’saft »Chinagræs«.) Rancio er Navnet paa en fyrig, veli smagende lys spansk Vin fra Omegnen a Peralta i Navarra. I det franske Depart0' ment Østpyrenæerne produceres der ligeled°s under dette Navn en mørkerød, velsmagen*10 Vin, som efter 10 Aars Forløb antager e11 guldgul Farve. Rangoontjære s. iordolie. . Ranunkel (Ranunculus), i daglig L*L kaldet Smørblomst, T. Hahnenfuss, er en a talrige Arter bestaaende Plantesjægt, af hviU flere tidligere anvendtes i Medicinen, hvilke nu ikke længere er Tilfældet; dog benytt01' endnu i Homøopathien don saakaldte Gn . eller Tigger-Ranunkel, R. sceleratus, en