Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Raadyrskind. 645 Radix. R. Raadyrskind erholdes af det almin- delige Raadyr, Cervus Capieolits, som er den mindste af vore Hjortearter, idet det kun bliver indtil 1 % Meter langt og forøvrigt i flere andre Retninger er meget forskjelligt fra de to andre hos os forekommende Hjortearter, Daadyret og Krondyret. Om Sommeren har det en kort, glat, rustfarvet Haarbedækning, som om Vinteren bliver længere, mere ujevn og rødliggraa, paa Halsen og Bugen gullig- hvid og med hvid Gump. Skindene komme i Handelen dels med og dels uden Haarene °g benyttes især til Tilberedning af en Slags meget blødt, hvidgarvet Læder, hvoraf der forfærdiges Handsker, Benklæder, Gamacher o. dsl. I)o behaarede Skind anvendes til hodtæpper, Reisetasker, Jagttasker etc. Bra Kanada og de nordamerikanske Fristater homme mange Raadyrskind over England til Europa, saavel raa som skrabede (uden Haar), hian inddeler dem i Sommerskind, Vinter- skind og Raakalveskind, og af enhver af hisse Arter gives der igjen flere Sorter. De bedste ere de skrabede paa c. 5 Pd. ; disse blive mest i England; de paa 2—3 Pd. og emlnu lettere gaa sædvanlig til Tyskland og andre Lande. Fra Louisiana forsendes mange Kl Frankrig, hvor de kaldes Peaux de daim. Ogsaa fra Rusland, Polen og Tyskland komme mange Raadyrskind i Handelen. De af Skin- dene skrabede Haar anvendes som Udstop- Ujugsmateriale og komme især fra Polen, Ausland og Nordamerika. — I Norge fore- kommer Raadyret neppe, ialfald kun som ktreifdyr fra Sverig. o Raasokker kaldes det mindre rene kukker, som mest kommer i Handelen for genere at raffineres, imedens dog de bedre korter ofte benyttes i Husholdningen i uraf- uueret Tilstand. Det Raasukker, som sim- pelthen er rundet ved at lade Melassen eller kirnpen flyde fra det Sukker, der er ud- m'vstalliseret af den klarede og indkogto Saft J Sukkerrøret, kaldes Muscovado. I vore molo- ‘ - - joiner renser man dog ofte Raasukkeret I ju en Dækning med fugtigt Lér, og det ms da Cassonade. (Sé iøvrigt under Sukker«.) Rabarber s. Rhabarber, ti de monte kalder man i La ochelle og flere Søhavne i Frankrig Stok- enes Rogn, som nedsaltes og benyttes i * iB^de til Madding ved Sardelfiskeriet. Racahout er Navnet paa et Nærings- Uldel, som især tilberedes i Paris, men og- anh ^ elte Steder i Tyskland, og som ofte befales som en udmærket styrkende og .“U'ende Spise under Navn af Racahout des ha ab®8, de l’Orient eller du serail, idet man Ser Puastaaet, at Nydelsen deraf er en væ- . hg Grund til, at do orientalske Kvinders -jJØnhed og Friskhed ofte bevares i lang a* Det bestaar imidlertid kun af on Blan- ding af Chocolade, Salep, Stivelse og lig- nende Substantser, eller ogsaa af Cacaomasse, Salep, Linsemél, Kartoffelstivelse, Sukker samt lidt Canél og Vanille. Det maa opbe- vares i godt lukkede Daaser, som egentlig ikke bør indeholde mere end til on Uges Forbrug, da det let fordærves. Racky s. Blommebrændevin. Racoons kaldes i England og Nord- amerika Skindene af Vaskebjørne (s. d.). Racundaskind s. Nutriaskind. Radise s. Ræddike. Radix, Rod. Følgende ere de latinske Benævnelser paa de vigtigste af de i Dro- gucrihandelen forekommende Rødder, som ville findes nærmere omtalte i særlige Ar- tikler: R. Actææ s. Actæarod. — R. Alcanna; s. Alkanna. — Althææ s. Althæarod. — An- gelica; s. Angelicarod. — Apii s. Selleri. — Ari s. Aronrod. — Aristolochiæ s. Fødsels- urt. — Antioraria; recens s. Peberrod. — Ar- nica; s. Bjergvolverlei. — Artemisiae s. Bynke. — Asari s. Hasselurt. — Asphodel i s. Guld- rod. — Astragali s. Astragelrod. — Bardana; s. Burrerod. — Belladonna; s. Belladonna. — Bistorta; s. Slangeurt. — Bryoniæ s. Galde- bærrod. — Cæiuc® s. Cai'ncarod. — Calagu- alæ s. Calagualarod. — Calami aromatici s. Calrnus. —- Cardopaci® s. Carlina. — Cari ci s arenari® s. Stargræsrod. — Carlin® s. Car- lina. — Caryophyllatæ s. Nellikerod. — Cha- mæleontis alb® s. Carlina. — Chclidonii s. Svaleurt. — Chin® s. Chinarod. — Cichorei s. Cichorio. — Cimicifug® serpentari® s. Ac- tæarod. — Colchici s. Høsttidløs. — Columbo s. Columborod. — Curcuiuæ s. Gurgemeie. — Cynoglossi s. Hundetunge. — Cyperi s. Cy- pernrod. — Cyperi esculenti s. Jordmandler. — Dentis Leonis s. Løvetand. — Dictant ni albi s. Diptamrod. — Emil® s. Alantrod. — Eilicis maris s. Bregnerod. — Calang® s. Galangarod. — Gei urbani s. Nellikerod. — Gentian® s. Entianrod. — Ginseng s. Ginseng. — Glycyrrhizæ s. Lakritsrod. — Graminis s. Græsrod. — Graminis rubri s. Stargræsrod. — Granati s. Granatrodbark. — ileienii s. Alantrod. — Helleboii s. Nyserod. — Hirun- ditiari® s. Svalerod. — Hydrastis canadensis s. Hydrastin. — imperatori® s. Mesterrod.— inni® s. Alantrod. — Ipecacuanha; s. Ipecacu- anha. — Iridis s. Violrod. — Iwerancusæ s.Veti- verrod. — Jalappæ s. Jalaperod. —- Lapathi acuti s. Vandskræppe. — Levistici s. Loestilk. — Liquidi® s. Lakritsrod. — Lobeliæ s. Lo- belia, — Men eller Mei athamantici s. Bjørne- rod. — Ononidis spinosæ s. Krageklo. — Ostruthli s. Mesterrod. — Pæoniæ s. Pæon. — Palm® Christi s. Salep. — Petroselini recens s. Persille. — Pimpinella1 s. Pimpi- nellerod. — Poiypodii s. Engelsødrod. — Py- rethri s. Bertramrod. — Rataiihiæ s. Ratan- hiarod. — Rhapontici s. Rhaponticarod. — Rhei s. Rhabarberrod. — Rubi® tinctoniiii s.