Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Qvercitronbark. 644 Qvæistof. styrkende Middel samt imod Forraadnelse ; kogt med Melk benyttes det ogsaa til at dræbe Fluer. — Det fra Jamaica over Eng- land kommende Qvassiatræ af Picrasma ex- celsa, erholdes i l]/4—2 Meter lange og 10— 30 Ctm. tykke Stykker; det er tættere, bar en graaliggul Farve ; Barken er udvendig graalig og hænger fast ved Træet, det sma- ger kraftigere, men anvendes ikke til phar- maceutisk Brug; det benyttes dog endel i England. — Det ved Udkogning af Vedet med Vand udvundne Extract, fixtractuiii Ligni Quassia;, er af graabrun Farve, ofte blandet med smaa Krystaller og er ligeledes offici- nelt. Qvassia indeholder et i hvide, uigjen- nemsigtige, noget glinsende, meget bittre Prismer krystalliserende, luftbestandigt og i Vand og Alkohol let opløseligt Bitterstof, som kaldes Qvassin eller Qvassit. — Gvas- siabarken, som er endnu mere bitter end Vedet, bruges undertiden til Likører og til 01 istedetfor Humle; 1 Pund deraf skal kunne give 01 den samme Bitterhed som 50 Pd. Humle, men den bør dog ikke anvendes hertil, da den daglige Nydelse af saadant 01 vil være skadeligt for Sundheden. Barken er ujevn, rynket, hvidgraalig sprængt og liar en papiragtig Overhud. — Vedet benyttes ogsaa til deraf at dreie Bægere, som man fylder med Vand og lader henstaa nogle Ti- mer, hvorefter Vandet drikkes som et mave- styrkende Middel. Qvercitronbark eller Farveregebark er (len malede midterste Bark af den i Nord- amerika hjemmehørende og i den nyere Tid ogsaa til Frankrig og Tyskland omplantede Quercitroneg, (Jucrcus iiigra eller tinetoria. Efterat Træets ydre Bark er afhøvlet, tørres den indre Bark, hvorpaa den males imellem Møllesten og forsendes fast stampet i Fu- stager. Den danner et grovt Pulver, som bestaar af korte gule Trævler og en fin pul- veragtig Substants, og jo mere Varen inde- holder af denne sidste, desto bedre er den, da Pulveret er rigest paa Farvestof. Barken kommer i Handelen fra Newyork, og den fra Philadelphia foretrækkes for den fra Balti- more, som indeholder liere træagtige Trævler og or mere rødliggul. Man anvender den til Gul- og Grønfarvning af Uld, Bomuld og Linned. Det farvende Stof fremstiller man under Navn af Qvercitrin ; det danner citron- gule, mikroskopisk rhombiske Krystaller uden Lugt og Smag, som farves guldgule med Al- kali og grønne med Jernchlorid. Ved Be- handling med fortyndede Syrer erholder man ved Spaltning af Qvercitrinet et nyt gult Farvestof, Qvercetin, som ogsaa forekommer i Handelen under Navn af Flavin. Et smukt og yndet Farvestof, som forsendes fra Nord- amerika, ligesom ogsaa fra Bordeaux, Berlin etc., er Qvercitron-Extract, som er mørke- brunt og enten fast eller i flydende Form af Olies Consistents. Queues de rats s. Tobak. Queyries ere meget mørke Bordeaux- vine af 4de Klasse, som produceres i og ved den til Bordeaux hørende Forstad Chartrons paa den høire Bred af Garonne, og som ind- tage den første Kang iblandt Palusvinene. Qniilajabark, Panama Sæbebark, er den indre Bark eller Splint af et i Chili og Peru hjemmehørende Træ, Quillaja Sapona- ria, som paa Grund af et betydeligt Indhold af Saponin forholder sig ligesom vor Sæbe- rod, der indeholder den samme Bestanddel, om ogsaa i ringere Mængde. Med Vand giver Quillajabarken langt mere Saponin end den nævnte Eod, saa at Vandet bliver mere tyktflydende og stærkt skummende, saa at den kan benyttes istedetfor Sæbe. Den an- vendes i den nyere Tid mere og mere til at vaske farvede Tøier af Silke og Uld, til at fjerne Fedtstoffer af Uld, til at vaske Faar og i det Hele taget som Erstatning for Sæbe, og der forsendes hele Skibsladninger af denne Bark fra Chili til de europæiske Havne. Qnilting s. Piqué. Qnincaillerivarer s. korte Varer. Quinqniiia s. Chinabark. Quintal er det spanske og franske Navn paa et Centner; 1 Quintal métrique = Kilogram = 200 danske Pund. I Schweiz hvor det metriske System er indført siden 1877, var 1 Quintal tidligere lig 100 «. Pund. Qvikrocl s. Græsrod. a , Qviksolv, Qvæcle, Qvæistof o. n- sé under Bogstavet K.