Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Pæretræ. 643 Qvassiatræ. vendes derfor til alle Slags Dreier- og Sned- berarbeide, men det liar den Peil, at det let kaster sig paa fugtige Steder og ogsaa let angribes af Orme. Endnu bedre end af det tamme eller ædle Pæretræ er Vedet af det vilde Pæretræ, Pyrus communis p pyraster, som voxer mange Steder i Tyskland, og livis Frugter kun ere anvendejige som Nærings- middel for Husdyr og Vildt samt til Fabri- kation af Eddike. I Udseende ligner Vedet det førstnævntes, men det er endnu mere fast og varigt, og Træstammerne ere sæd- vanlig ogsaa tykkere og mere lige, hvorfor det er mere tjenligt til at forarbeides. Det lader sig navnlig beitse meget smukt sort og faar da i Udseende megen Lighed med Ibenholt, hvorfor det anvendes meget til Skilderirammer o. dsl., som enten ere helt af sortbeitset Pæretræ eller kun finerede der- med. Endvidere benytter man det til Mo- deller, Trykforme, Træsnitklodser, til Kla- verhammere og Taster, til Blæseinstrumenter etc. — Af Rodbarken har man fremstillet et Alkaloid, Pyram in, som har Lighed med Phloridzin. Quajaktræ s. Pokkenholt. t Quarter er i England et Maal for tørre Farer, ligesom ogsaa en Handels vægt og et Længdemaal. Korn-Quarteron (Imperial Quar- ter), som er det væsentligste Maal for Korn, Salt, Frø, Kalk etc., er lig x/4 Chaldron = 64 Gallons == 300,98 danske Potter. Vægt- Quarteren er lig 1U Centweight = 28 eng. Fund avoir dupois = 25,4 d. Pund. Som Maal for Klæde er 1 Quarter lig 1fi Yard = d. Tommer. Queens Metal er en Legering, som ngner Britanniametal og som i England an- vendes til Thepotter o. dsl.; dot bestaar af 9 Dele Tin, 1 D. Antimon, 1 D. Bly og 1 D. Vismuth. Qvarts eller Kisel (Silex) er en gjen- uenisigtig, gjenn emskinnende eller uigjen- Uemsigtig Stenart med Fedt- eller Glasgîans og splintret, ujevnt, undertiden musklet Brud ; Uen giver Ild for Staalot, og naar to Styk- kor gnides haardt imod hinanden, kan der °Pstaa ot phosphoragtigt Skin. Den bestaar Mest af ren Kiselsyre og er kun undertiden terurenset med Jernilte, hvoraf den farves Sul eller rød, med Kalk eller med andre Iblandinger; den rene er hvid eller ufarvet; 1 krystalliseret Tilstand er den glasglinsende, Musklet i Bruddet, af en Haardhed = 7 og M en Vægtfylde = 2,6—2,8. Den er udbredt over hele Jorden og forekommer dels som Fjer gart, dels i Lag som Stenmasser, Kis eUer Sand; den er ogsaa en Hovedbestanddel uf de fleste Bjergformationer af Granit, Gneis, Ferskifer, Kiselskifer, Graavakke og alle Sand- Mene, og undertiden findes den ogsaa kry- stalliseret (s. Krystal). Man anvender den j Meget i Techniken, især da den lader sig sMelte i Forbindelse med Kali, til Forfær- j uigelse af Glas og Emaille, som Tilsætning j til Porcellains-, Stentøis- og ogsaa simplere Lermasse, til Fabrikation af Smalte, som Slibemiddel, til Møllesten, Bygnings- og Bro- lægningssten etc. Man forfærdiger ogsaa Riveskaale, Rivestono o. dsl. deraf, og den gjennemsigtige forarbeides undertiden til Smykkestene. De farvede Afarter af Qvarts have særlige Navne og henhøre mest til Halv- ædelstenene, navnlig: Amethyst, Citrin, Mo- rion, Røgtopas, Rosenqvarts, Prasem, Jaspis, Chalcedon, Chrysopras, Carneol, Onyx, Horn- sten, Avanturin, Heliotrop, Flint, Kattepine etc., som alle ville findes omtalte under deres Benævnelser. Særlige Former af Qvarts ere Bjergkrystal, Sandsten og Sand (s. disse). Qvassiatræ (Lignum Quassiæ), T. Qvassienholz, Bitterholz, Fliegenholz, erhol- des af Quassia amara, en i Surinam hjemme- hørende og i Brasilien og Vestindien dyrket træagtig, grenet Busk med fjerede Blade og smukke, purpurrøde Blomster. Det kommer i Handelen under Navn af Quassiatræ fra Surinam, Lignum Quassiæ Surinamense. Det er den bedste Sort og er lysegult, næsten hvidt, udvendig ofte graat eller brunlig an- løbet; det mørktfarvede eller sortagtig plet- tede er tildels fordærvet. Det er let, men seigt og vanskeligt at pulverisere, er uden Lugt, men har en meget bitter Smag. Det kommer mest i lige, valseformede, sjelden grenede Stykker af omtrent l1/* Meters Længde og indtil 12 Ctm. Tykkelse, som sædvanlig endnu ere bedækkede med den hvidliggraa, løst siddende Bark. Vedet alene, uden Barken, føres i Apothekerne og bliver til medicinsk Brug skaaret. Til Fluegift kommer det i Handelen i raspet Tilstand, I men maa som saadant ikke anvendes i Mo- j dicinen paa Grund af at det saa hyppig er for- i falskot. Det anvendes især som et mave- 41*