Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Pæretræ. Purgérparadisæbler. 642 i Begyndelsen mildt, men senere meget stærkt kradsende, og bevirker Opkastning og Par- gering. Den deraf udvundne Olie, som er giftig, kommer fra Brasilien hyppig til Eu- ropa for at benyttes som Forfalskningsmiddel for Crotonolie. PurgérparadisæMer s. Coioquinter. Purgérsalt s. Bittersalt. Purgérurt s. Gudsnaadesurt. Piu l<>g eller Snitlog (Allium Schoeno- prasum) er en i Mellemeuropa vildtvoxende og hos os hyppig dyrket, haardfør, peren- nerende Løgplante med linieformede, hule, skarpt løgagtigt smagende Blade af indtil en Penneposes Tykkelse, og aflange, svagt ud- viklede Løg, der skyde mange Yngelløg, ved hvilke Planten kan formeres, ligesom og- saa ved Frøene. Det kaldes ogsaa under- tiden Græsløg. Purpurcarmin s. Murexid. Purpur, fransk s. Orseille. Purpurin s. Krap. Purpurkorn s. Kermes. Purpurlak er en Lakfarve, som har Lighed med Florentinerlak. Den kaldes og- saa pompejansk Rødt; den indeholder arse- niksur Lerjord og er derfor meget giftig. Purpur, mineralsk s. Cassius Guld- purpur. Purpurtræ, Lufttræ, Amaranttræ, Cayennetræ eller blaat Ibenholt kaldes en Art fra Sydamerika kommende, porøst, men dog fast og tungt Yed, som i Begyndelsen er rødliggraat, men efterhaanden i Luften bliver mørkerødt og tilsidst blaaligt og pur- purviolet. Det er næsten ligesaa haardt som Mahogni, men grovere og ikke saa varigt. Det kommer mest over Hamborg fra Surinam i Blokke af c. 3 Meters Længde og anvendes til forskjellige Snedkerarbeidcr; det bør ikke poleres, førend det har antaget sin smukke Purpurfarve. Purrée s, Purée. Piix^uolaiijortf, Pozzolani eller ro- mersk Cement, som har sit Havn efter den lille By Pozzuoli ved Neapel, er en forvitret Lava, som fremtræder som en løs, skjør Masse af rød, brun, graa, sortagtig eller gullig Farve; den danner hele Høiderygge i mange Egne af Italien, navnlig i Omegnen af Rom og Neapel, i Apenninerne og flere Steder ; fremdeles i Auvergne i Frankrig etc. Blandet med Yand giver den en fortrædelig Mørtel, som er uigjcnnemtrængelig for Fug- tighed og modstaar ethvert Yeirlig. Behand- les den med Syre, decomponeres omtrent Halvdelen under Udskillelse af geléeagtig Kiselsyrehydrat, og den viser saaledes et lig- nende Forhold som den brændte Cement; men den har ogsaa som et vulkansk Product undergaaet en Slags Brænding. Den be- nyttedes hyppig som Bygningsmateriale af de gamle Romere, og ogsaa senere forsendtes der meget deraf til samme Brug til England, Frankrig og Tyskland; men i den nyere Tid er den tildels bleven erstattet af de kunstige Cementer. Den Mørtel, der blev anvendt til Bygningen af Eddystone Fyrtaarn, bestod af lige Dele læsket Kalk og Puzzuolanjord. — Den i Rhinegnene forekommende Tras (s. d.) er et Materiale ganske af samme Beskaf- fenhed. Pyknit s. Topas. Pymelit s. Nikkel. Pyrargyrit er Navnet paa en navnlig i Mexico, men ogsaa i Frankrig, Ungarn, i Harzen og Ertsgebirge samt ved Kongsberg i Norge forekommende Sølvmalm, som dan- ner smukke røde og glinsende Krystaller. Man skjelner imellem antimonholdig Pyrar- gyrit af carmoisinrød eller sortegraa Farve og med et Indhold i sin reneste Form af 59 pCt. Sølv, 23 pCt. Antimon og 18 pCt. Svovl, og arsenikholdig Pyrargyrit, som in- deholder c. 65 pCt. Sølv, 15 pCt. Arsenik og 20 pCt. Svovl. Pyrethrum caucasicum s. In- sektpulver. Py rit er Svovlkis. Pyrogallnssyre s. Gallussyre. Pyroglycerin s. Nitroglycerin. Pyroleum animate , s. Hjortetak- olie. — P. Betulæ s. Birketjære. — P. cadi- nuiti s. Cadinolie. — P. Ceræ s. Yoxolie. — P. Jiiniperi oxycedri s. Cadinolie. — P. LI- thautbracis s. Stenkulstjære. — P. Petr* s. Jordolie. — P. |>hIIoso|ihoruiu s. Teglstens- olie. — P. Succini s. Ravolie, Pyrolusit s. Brunsten. Pyrop s. Granat. Pyrophan s. Opal. Pyropliysoliti* s. Topas. Pyroxen s. Au g it. Pyroxylin s. Skydebomuld. Pæonin s. Corallin. Pære, den bekjendte Frugt af det al- mindelige Pæretræ (s. d.), har den største Sukkerholdighed af alle Træfrugtarter og forekommer i en stor Mængde Arter. Enten helo eller skaarne i Stykker og tørrede enten i Luften eller ved kunstig Varme, udgjøre de en ikke uvigtig Handelsartikel især i Thü- ringen, Sachsen, Schlesien etc., og nedlagte i Sukker forsendes de navnlig fra Triest, Neapel og Genua. De anvendes ogsaa til Fremstilling af en god Cider eller Pæremost, især i nogle Egne af England og Schweiz, samt i Frankrig, hvor man i Nedrenorman- diet tilbereder en meget god Frugtvin med Tilsætning af Æblemost; man kalder den der Poiré, og ofte skal den have megen Lig' hed med Champagne. De mest ordinaire Pæresorter anvendes som et godt Kvægfoder, og Kjærnerne give 15 pCt. god Olie, der kan benyttes baade som Spiseolie og som Belys- ningsmateriale. Pæreolie s. Frugtessentser. Pæretræ, tiet almindelige {Pyrus com- munis) er et over den største Del af Europa udbredt Træ, der som en Følge af en fort- sat Kultur og Forædling allerede forekommer i henved 1500 Arter. Det kan blive beni' mod 100 Aar gammelt og naa en Høide at 32 Meter og en Tykkelse af 1 Meter. Detj har et meget haardt, tæt, tungt og fint Ved af rødgul eller brunlig Farve, som let kan beitses med allø Farver, især med den sorte, og som kan gives en smuk Politur. Det an-