Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

jSsaa indfatter Rubiner dermed for at for- tø deres Rarve. Den kan modtage en smuk {fur, som dog ikke er af stor Varighed. * **esgjæa* s. Gjær. s. Papir. ^i'eussiskMaat s. Berlinerbiaat. ji * ï' c us siskrø cl t kalder man en Art n? 1 sømmet Colcothar, som dels anvendes j^olering af Metaller og dels som Anstrøgs- tø l'l'exillas kaldes i Spanien en Art or- Aïiaire, men tætvævede belgiske Lærreder af iø)blaar. |*i*ieken s. Negenøie. u “rinsmetal er en Metallegering af guld- v Seende Rarve, som tidligere blev endel an- Vnien nu er bleven fortrængt af bedre .^geringer ; det bestaar af 24—32 Dele Kob- nog 4T5 Dele Zink a Probersten. eller [ydisk Sien er en 0 Lérskifer af mørkegraa, næsten sort Rarve tøf ûyppig gjennemdragen af hvide Aarer; den nal> et mat eller kun lidet glinsende Brud og ,ùrekommer sædvanlig skaaren i aflange, flr- tøai)tede, glat slebne men ikke polerede Styk- 0er- ( Den anvendes til Undersøgelse af Guld- g Sølvlegeringer ved den saakaldte Streg- Lløve (s. Guld og Sølv). Saadanne Probér* v eQe findes navnlig i Tyskland i Wartenfels J,0 Culmbach, Steinhalbe ved Sonnenberg, i j|essen, Schlesien, Böhmen, Steiermark etc. Len kaldes ogsaa lydisk Sten, fordi den op- Sn^elig erholdtes fra Lydien i Lilleasien. I ^®gland bruger man ofte som Probérsten ingland bruger man ofte etl stærkt brændte Wedgewoodmasse (s. d.), S ogsaa flere andre haarde Stene, som ikke ailgribes af Syrer, anvendes undertiden til o^me Brug, saasom sort Basalt, sort Jaspis, xfi i Italien et sort Mineral, som kaldes Verdello. , ^fopionsyre er en flygtig fed Syre, har Lighed med Eddikesyre og som fin- ] ø sammen med denne i raa Træeddike; den ader sig blande med Vand, men ved Tilsæt- af Chlorcalcium svømmer den paa Over- øen ligesom Oiie. Prosecco eller Reinfall er en meget atholdt mørkerød Vin af en behagelig sød f^ag, som avles ved Byen Prosecco i Nær- eden af Görz i Østerrig. J Protean §»tone s. Eifenben, kun- nigt. Provatore kaldes en Slags smaa Oste, s°ni forfærdiges paa Øen Sicilien og hyppig Saa til Neapel. Provenceolie s. Olivenolie. Prøecipitat s. Kviksølvpræcipitat. . Præparérsalt (Grundsalt) for Rarve- Der er tinsurt Natron. Psilomelan s. Mangantveilte. Pud er en russisk Vægténhed = 40 ïl'ssisko Pund = 32,76 danske Pund. Pmlding’sten, E. Puddingstone, be- ‘daar af afrundede eller kantede Stykker for- skjelligtfarvede Mineralier, saasom Agat, Ja- sPis, Hornsten, Rlintetc., som ere forbundne lHed hverandre til en fast Masse ved Hjælp et kvartsagtigt Bindemiddol. Den benyt- tes hyppigst til Brolægning, men kan slibes J, Hj o r t h : Varelexikon. og poleres og forarbeides navnlig i England til Vaser, Monumenterete.; den findes smuk- kest paa Vestkysten af det nordlige Skotland, navnlig i Herfordshire. Pulicats eller Paliakats ere fine, bro- get tærnede Bomulds Tørklæder, som tid- ligere kom fra Ostindien, men nu væves næsten overalt i Europa. De ere omtrent 1 Meter store og forsendes hyppig til Afrika og Asien, hvor Kvinderne især bruge dem til Hovedbedækning. Pulpa Tamarindorum s. Tama- rinder. Pulque s. Agave. Pialli eller Pulu-Pulu er et bomuldslig- nende , gult eller brunliggraat Trævlestof, som paa Sandwichsøerne vindes af forskjel- lige træagtige Bregner, saasom Cibatiuiu glau- cuiii, €. Chaiuissoi, C. Menziesii. Der ud- føres en Mængde deraf fra Øerne, især til Nordamerika og Australien, hvor det benyt- tes til Udstopning af Puder, Madrasser etc. Puncheon, engelsk Rummaal, for 01 = 72 Gallons = 338,6 danske Potter; for andre flydende Varer = 84 Gallons = 395 d. Potter. 1 Tun = 2 Pipes eller Butts à 1% Puncheons à 11/3 Hogsheads. Purée, Jaune indien, E. Indian yellow, er et gult Rarvestof, som i den nyere Tid kommer til Europa fra Ostindien og China. Det danner udvendig mørkebrune, indvendig mørkt orangegule Stykker, som ere bløde at føle paa og som have en eiendommelig, om Bævergeil mindende Lugt. Dets Oprindelse er endnu ubekjendt; det antages at være den med Magnesia mættede og afdampede Saft af et Træ. Purée er tildels opløseligt i Vand og bestaar væsentlig af Magnesium- saltet af Euxanthinsyre, en gul, kun lidet opløselig Syre. Denne sidste danner gul- agtige, silkeglinsende Naale, som decompo- nere sig ved tør Destillation i Euxanthon, Kulsyre og Vand. Purée bruges til at farve Svovlgult og Aprikosgult paa Bomuld. Dot fremstilles kunstigt af Resorcin. Purgércassia s. Rørcassia. Purgérliør (Linum catharticum), og- saa kaldet vild Hør, er en paa fugtige Enge hyppig voxende Plante med traadformige, gjentagen gaffelformig delte Stengier, hvide Blomster og smaa ægrunde, stilkløse Blade, som tidligere anvendtes imod Ormesygdomme under Navn af Herba Uni cathartici. Den indeholder et eiendommeligt Stof, Linin. et hvidt Pulver uden Lugt og Smag, som har purgerende Egenskaber. Purgérkorn, store, s. Ricinusfrø. Purgérkorn, smaa, s. Granatini og Springkorn. Pui’géi'nøddei' s. Ricinusfrø. Purgérnucidetrae eller stor indisk Pinie (Jatropha Curcas) er et i Vestindien og Sydamerika voxende Træ, som i alle sine Dele er giftigt, navnlig i den skarpe Melke- saft. Den voxer paa fugtige Steder og bærer en trekantet Erugt, der bestaar af tre fast sammenhængende, rødligsorte Skaller, af hvilke enhver omslutter et Rrø. Dette er sortebrunt, glat men ikke glinsende, smager 41