Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Ravfernis. 650 Ravsyre. delvis gjennemskinnen.de, aldeles ubeskadigede, lige faste overalt, fulde og rundagtige. Jo mere Farven nærmer sig til Hvidt, baade hos de gjennemsigtige og de gjennemskinnende, desto høiere er deres Yærdi. Smaa, men klare og rene Stykker kaldes Fernissten, idet de mest benyttes til Fabrikation af Fernis; meget flade, pladeformede Stykker, som ikke bør forekomme i de forannævnte Sortimenter, benævnes Fliser. De smaa, uigjennemsigtige, uklare, ofte gjennemhullede og uregelmæs- sige Stykker kaldes Sandsten og benyttes kun til Røgelsepulver, Ravsyre og andre che- miske Præparater, og de mest urene og or- dinaire, som vel stundom kunne være temme- lig store, men som ere af mørk og urén Farve, blandede med Jord eller Sand og sæd- vanlig meget skjøre, kaldes Schlick eller Schluck og anvendes paa samme Maade som de forrige. Skyede og urene Stykker komme ogsaa i Handelen under Navn af Brack; naar de ere meget smaa, kaldes de Grundsten eller Knibbel. — Forarbeidelsen af Rav skér især i Königsberg, Danzig, Stolpe, Lübeck, Wien, Paris, Konstantinopel, Catanea paa Sicilien etc. ; det tildannes i raa Tilstand med skarpe Staalinstrumenter, dreies paa Dreierbænken eller udskæres med Knive, slibes med Pimp- sten og poleres tilsidst med Trippelse eller Kalk. Hvide, men uklare Stykker kunne ofte gjøres klare og gjennemsigtige ved at op- hedes forsigtigt i længere Tid i Olie eller Sand, og lige Stykker kunne gives en krum- met Form ved at dyppes i kogende Linolie. Ravstykker kunne kittes sammen ved at fug- tes med Ravfernis eller ætheriske Olier og paafølgende Sammenpresning i varme Jern- forme, og man har benyttet denne Frem- gangsmaade for at anbringe Insekter, Gran- naale o. dsl. deri, for at gjøre dem mere værdifulde. Man har ogsaa forsøgt paa at fremstille Rav kunstigt af Fyrreharpix og venetiansk Terpentin; denne er dog let op- løselig i Spiritus, hvilket ikke er Tilfældet med ægte Rav. Endvidere har man ravlig- nende Artikler af Copal; som smeltes sam- men med Terpentin og presses eller støbes i Forme under Navn af uægte eller kunstigt Rav; denne Masse er imidlertid meget blø- dere og skjørere end ægte Rav og bliver derfor let fuld af Ridser. Underkaster man Rav en tør Destillation, saa erholder man Ravsyre, Eddikesyre, en flygtig empyreuma- tisk Olie, Ravolie, og Ravcolophonium, en brun, i Alkohol og Olier opløselig Harpix, der bestaar af en blød, klæbrig og en haard Harpix, og desuden indeholder det Ravbitu- men (Succinin), et gult, let, ikke krystallinsk Pulver. Ravfernis eller Ravlak er en Opløs- ning af Ravcolophonium enten i en fed Olie eller i Vinaand, og man skjelner derfor imellem den olieagtige og den .spirituøse. Begge disse Sorter tilberedes paa en meget forskjellig Maade, som oftest i det Store i Lakfabrikerne. Fremstillingen af den olie- agtige Fernis bestaar væsentlig i, at man smelter Rav forsigtigt i et lukket Kar over en sagte Kulild; man afhældor det Flydende og lader det afkøles; Massen, som kaldes Ravcolophonium, Colophoniuin Succini, bliver derefter pulveriseret og ved Ophedning op- løst i et lige Vægtkvantum Linoliefernis, hvortil man sætter saamegen Terpentinolie, som svarer til 11j2 eller 2 Gange Blandingens Vægt. Blandingsforholdet er dog noget for- skj elligt med Hensyn til disse Ingredientser, og de i Handelen forekommende simplere Sorter indeholde sædvanlig ogsaa endel Co- loplionium eller Galipot, og det undertiden i overveiende Mængde. Da man stiller den Fordring til Fernissen, at den skal være saa klar som muligt, bør man til Fremstillingen benytte rent og klart Rav af lys Farve. —- Den spirituøse Ravfernis eller egentlig Rav- lakftilbereder man ved under jevnlig Omrysten i et Sand- eller Vandbad at digerere pulveri- seret Ravcolophonium, blandet med Kvarts- sand med Alkohol, hvori der er opløst om- trent Vi o Copaivabalsam, ofte tilsættes ogsaa noget Æthor; tilsidst tilsættes endnu noget over Kulpulver aftrukket Terpentinolie. Og- saa med Hensyn hertil ere Recepterne meget forskjellige. — Den ægte Ravfernis er meget haard og holdbar, gjennemsigtig og glin- sende, og er til forskjelligt Brug, hvor det kommer an paa Haardhed og Varighed, at foretrække for Copalfernis. Ravolie (Pyroleum Succini) udvindes ved tør Destillation af Ravaflald og er i Be- gyndelsen farveløs, men bliver derefter brun- rød; den er seigtflydende og har en ejen- dommelig stærk Lugt og Smag. Den brune er mere ildelugtende end den lyse. Man renser den ved Destillation med Vand og kalder den da rectificeret Ravolie, Pyrolcum Slice, rectificatum; denne er bleggul, tyndt- flydende, har en stærk Lugt og en skarp Smag, men i Luften bliver den igjen brun og tyktflydende. Den finder Anvendelse i Medicinen, Photographien etc. Ravsyre, Ravsalt (Acidum succinicwn erudum) vindes sammen med Ravolie ved den tørre Destillation af Rav, idet Dampene afsætte sig i Retortens Hals. I ren Tilstand danner den farveløse Krystaller uden Lugt, som have en sur Smag og smelte ved 1801 C.; ved større Hede (235°) sublimere de som Naale og brænde med en lyseblaa Flamme. Den findes ikke alene færdigdannet i Bav, men ogsaa i mange Arter Terpentin, i Mal- urt og i flere andre Planter; Ravsyre frem- stilles ogsaa af æblesur Kalk, Vand og raad- den Ost. Den hører til de stærke Syrer, som ikke engang destrueres ved Chlor og Salpetersyre, og er vigtig for Chemien, da den med Alkalier og Ilter danner ep Mængde ravsure Salte, t. Ex. ravsurt Kali, Natron, Ammoniak, Zink- Jern- Kobber- Bly- Nikkel- Kviksølvilte etc. Den anvendes til forskjellige chemiske og pharmaceutiske Præ- parater, navnlig til Fremstilling af ravsur Ammoniak, i Photographien etc.; den erhol- des fra de chemiske Fabriker. Ravsyren forekommer ofte forfalsket. En Tilsætning af Ammoniak kan opdages ved den ammoni- akalske Lugt, som udvikler sig, naar man ryster den sammen med Kalilud.