Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Rav, sort. 651 Realgar. Rav, sort s. Agat. Rave s. Resure. Ravndug or en Slags stærkt, meget tæt og fast vævet Lærred, som er lettere end almindeligt Seildug og som ofte anvendes til Bramseil, hvorfor det ogsaa benævnes Bram- dug, samt til Topseil og lette Baadeseil. Det Bom tidligere næsten udelukkende fra Hus- tand, men forfærdiges nu ogsaa i Mængde Baade i Skotland og i Tyskland, især iWest- phalen, samt i Belgien og Holland. De bedste russiske bestaa af Hør- og Hampegarn, de sværere sædvanlig ganske af Hampegarn; disse sidste kaldes i Eusland ogsaa Wlamek. Bavndug væves ogsaa nu dels med Ejede af Hamp eller Blaar og Islæt af Jute, og dels rncd af Jute og Blaar sammenblandet Ind- skudsgarn, hvilket sidste afgiver et sværere og billigere Stof, som kan bleges; ligeledes mimikeres en Mængde Ravndug af Bomuld alene. Baade Bomulds- og I/inned-Ravndug anvendes meget til Klædningsstykker, navn- lig til Benklæder, i ubleget eller halvbleget (creamed) og farvet Tilstand; endvidere be- nyttes det til Markiser, Kuffertovertræk og i U, 9/4 og 10/4 Bredder til Lagener for Almuen samt i Kaserner og Lasaretter. Bleget Ravn- dug finder megen Anvendelse i Husholdnin- gen; efter flere Aars Brug opbevares da denne vare i halvt eller helt slidt Tilstand af for- synlige Husmødre for at benyttes som Ban- dager eller som Gave til Hospitaler, og de Hdste Rester af dette nyttige og seige Stof et meget søgt Materiale til Papirfabrika- tionen. RaymoiìdsMaut, Bieu Raymond, Baldes ogsaa Berlinerblaat (s. d.). Det egner l*g fortrinlig til Farvning af Silketøi og den f remgangsmaa.de, at fæstne det herpaa, er °pkaldt efter Opfinderen Raymond. Raypour er en af de bedste Sorter °stindisk Silke fra Bengalen. Reagenser ere saadanne chemiske Stof- [er, der under visse givne Betingelser frem- kalde en Reaction, hvorved et andet Stofs tilstedeværelse kan prøves og paavises. De Hegemer, som skulle undersøges, maa først Bringes i flydende Tilstand, altsaa enten op- uses eller smeltes. Ved Tilsætning af saa- (mnne Reagenser foregaar der nu Forandrin- kßr med de nævnte Legemer; enten forandre ('e Farve, eller der danner sig et Bundfald, °uer de bruse op, imedens andre igjen for- Puffe, fordampe eller bortgaa i luftformig tilstand. Ved disse Forandringer, der gaa B>r sig efter bestemte Love, kan man udfinde Beskaffenheden af de Legemer, som man vil Prøve ; jo mindre Kvantiteter man til denne Hensigt anvender til Paavisningen, t. Ex. af Arsenik, Bly etc., desto virksommere og bedre ei' et saadant Reagensmiddel. Saaledes an- ftVer f. Ex. opløst Stivelse endogsaa den j°»000 Del af Jod i Yand, salpetersurt Sølv 1,640,000 Del Kogsalt i Vand; Stivelsen (jr altsaa et Reagens paa Jod, ligesom ogsaa îL°d paa Stivelse, det salpetersure Sølv paa Hogsalt eller Chlor osv. En Blyopløsning farves sort ved Svovlbrinte og udfældes med gul Farve H chromsurtKali ; Jern salte udfældes med smuk hlaa Farve af deres Opløsninger ved Cyan- jernkalium etc. Til Reagenserne henhøre og- saa de Legemer, ved hvilke Stoffer opløses; de forskjellige Syrer, saasoin Svovlsyre, Sal- petersyre, Saltsyre, Kongevand etc.; Alka- lier, saasom Ætskali, Ætsnatron, Ammoniak etc.; Svovlforbindelser, saasoin Svovlbrinte- Svovlammonium, Svovlbrinte - Svovlnatrium etc.; Salte, saasom svovlsurt og chromsurt Kali, Cyankalium, Ferrocyankalium, Rhodan- kalium, phosphorsurtNatron, Tinforchor, Guld- chlorid, Platinchlorid o. fl.; Reagenspapir (s. d.). — De chemiske Haandbøger give Op- lysning' om alle disse Reagensers Virkninger og de ved dem fremkaldte Forandringer. En nødvendig Betingelse for at kunne arbeide med sikkert Resultat er, at de maa være fuld- stændig cliemisk rene. Man erholder dem fra de chemiske Fabriker, og do forsendes ofte ordnede i Kasser, Reagenskassor, som ere til en meget forskjellig Pris efter Antallet af de deri indeholdte Stoffer. Reagenspapir (Charta exploratoria) kalder man farvet ulimet Papir, hvis Farve forandrer sig ved Syrer eller Alkalier, og ved hvilket man derfor kan opdage disses Til- stedeværelse i Yædsker. Det er sædvanlig skaaret i 6—8 Ctm. lange og 1—1 y2 Ctm. brede Strimler og forfærdiges i de chemiske Fabriker og i Apothekerne. Man har bl aat (Lakmospapir), som er farvet med Lakmos (s. d.), gult (Gurgemeiepapir), som er gjen- nemtrængt med et vinaandigt Udtræk af Gurgemeieroden, og rødt (rødt Lakmospapir), som først er gjort blaat med Lakmos og der- efter dyppet i Yand, hvortil der er sat nogle Draaher Phospborsyre; det farves undertiden ogsaa med Blomsterne af Stokrosen og kal- des da Malvapapir. Det blaa Papir betjener man sig af for at erfare, om en Vædske rea- gerer surt, idet hiaat Lakmospapir bliver rødt ved et Spor af fri Syre, men ogsaa ved mange Saltopløsninger. Gurgemeiepapiret og det røde Lakmospapir benyttes til at opdage, om enYædske reagerer alkalisk, idet Gurge- meiens gule Farve bliver rødbrun ved fri Alkalier, imedens det røde Lakmospapir bli- ver blaat. Real, ældre spansk Mynt, som endnu undertiden benyttes flere Steder i Spanien og i de tidligere spanske Besiddelser i Ame- rika; 1 Duro (Sølv Pjaster) = 20 Realer = c. 3 Kr. 55 Øre. Mynténheden i Spanien er siden 1871 Pesetaen, som er lig 1 Franc eller 72 Øre. Realgar, rød Svovlarsenik, rødt Auri- pigment, rødt Arsenikglas, ogsaa kaldet San- darach, Rubinsvovl, Arsenikrubin (Arseni- cum rubrum), er det ordinaire røde Auripig- ment (s. d.), som bestaar af c. 70 Dele Arsen og 30 Dele Svovl. Det forekommer dels i Naturen, dog ikke i store Masser, ledsagende andre Arsenikertser, i China, Japan, Sach- sen, Böhmen, Ungarn, i Hartzbjergene etc., og dels vindes dot kunstigt ved Sammen- smeltning af Svovl og Arseniksyrling eller ved en Sublimation af en Blanding af Svovl- kis og Arsenikkis. Sædvanlig anvender man det kunstige Realgar, som kommer i Han-