Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Ref. 652 Resina. delen i glasagtige, rubinrøde eller brunrøde Stykker med et musklet Brud; Pulveret er orangegult. Naar det blandes med Salpeter og antændes, brænder det med en glinsende hvid Flamme, hvorfor det hyppig af Fyr- værkere benyttes til Fremstilling af den saa- kaldte hvide Ild; Satsen hertil bestaar af 24 Dele Salpeter, 7 Dele Svovl og 2 Dele Real- gar. Det anvendes desuden i Kattuntrykke- rierne og Farverierne, undertiden ogsaa til at fjerne Haarene af Huder, til Kreaturvask for Utøi, sjeldnere som Malerfarve; det er meget giftigt. Ref er et svensk Længdemaal = 10 Stænger à lO^Fod = 94,60 danske Fod. Reformées, Toiles reformées, kaldes i Frankrig en Sort tæt og fast vævet Harnpe- seildug, som især tilvirkes i Omegnen af Rennes. Regattas kaldes et let, stribet Bom- uldsstof, der har sit Navn fra de venetianske Gondolierer, som til deres Kaproninger (Re- gattas) vare klædte i lotte, lyse, stribede Bomuldsskjorter. Stoffet er nu en Stabel- artikel i al Bomuldsfabrikation og anvendes mest til Arbeidsbluser, især i mørkeblaat- og hvidtstribede Mønstre i Forhold som B hvide og 3 blaa Striber, 4 og 4, 6 og 6 eller 3 hvide og 9 blaa Striber. Med hvid Islæt kaldes de »lyse«, og med blaa Islæt »mørke« Regattas. Denne Vare er en betydelig Ar- tikel i den engelske, ligesom ogsaa i den indenlandske Bomuldsindustri; den væves baade kipret og glat i 26—27 " Bredde og af ægte blaat Garn. Regiisse s. Pasta under Artiklen Paster. Regnfang eller Rein fan (Tanacetum vulgare), T. Rainfarrn, Wurmfarm, Revier- blume, er en ved Yeie, Gjærder, Strandbred- der og i aabne Krat voxende Plante med c. 1 Meter høie Stengier, dobbelt fjerdelte, mørkegrønne, indskaarne, saugtakkede Blade og smaa, i en Halvskjærm samlede, halv- kugleformede Kurve med gule Blomster; Frøene ere femkantede og uden Fnok. Blom- sterne anvendes i Medicinen som et sved- drivende Middel samt til at fordrive Spol- orme og de smaa Børneorme, som ofte plage Smaabørn; til dette Brug indsamles Blom- sterkurvene, førend de ere afblomstrede. Man fører i Apothekerne de tørrede Blade og Blomsterne, Ilerba og Flores Tanaceti, som have en ubehagelig, campheragtig Lugt og en bitter, krydret Smag. Frøet, Seinen T., anvendes kun sjelden, hvorimod den af Plan- ten og Frøene destillerede bittre, ildelug- tende ætheriske Olie, som er gul, naar Plan- ten har voxet i fugtig Jordbund og ellers grøn, hyppig benyttes som ormfordrivende Middel, imod svækket Fordøielse etc., lige- som ogsaa af Destillateurer til bittre Likører. Blomsterne indeholde mere Olie end Frøet og Bladene. Et Afkog af Planten benyttes ofte som Husmiddel imod forskjellige Syg- domme hos Kreaturerne. Man har i Planten fundet en eiendommelig Syre, som kaldes Tanacetsyre ; forøvrigt indeholder den Gummi, Æghvide, Bitterstof, Sukker og mange Salte. Regains Antimoni! s. Spydglans- metal. Rekling eller Rækling s. Flyndere. Remmesæl (Phoca barbata) er den største, c. 3 Meter lange og for Grønlæn- derne den vigtigste af de nordiske Sæler, hvis tykke Hud afgiver fortrinlige Remme til Kastespyd og Fiskesnører. Renforcée, Toile renforcée, kaldes i Frankrig en stærk og tæt Seildug af rent Hampegarn, som navnlig væves i Omegnen af Vitré i Dep. Ile et Vilaine. Renken kaldes de i Bodensøen fangede Laxforeller, naar de først ere 4 Aar gamle og kun ere omtrent 20 Ctm. lange. De blive da nedsaltede og forsendes marinerede eller røgede. Rensdyrlav s. Lav. Rensdyrskind af det i de nordlige Egne af Europa, Asien og Amerika levende Rensdyr, Cervus eller Rangifer Taraudus, komme undertiden i Handelen raa og be- haarede fra Amerika, Rusland, Sverig og Norge, men som oftest allerede semsgarvede. De ere i denne Tilstand stærke og meget varige, men dog meget bløde, bøielige og lette. De benyttes ligesom Hjorteskind, for hvilke de dog i enhver Henseende ere at fore- trække. — Røgede Rensdyrtunger komme i Handelen fra Norge. Reps s. Rips. Reseda (Reseda odorata), den bekjendte vellugtende Plante, anvendes til Fremstilling af Parfumerier, men indeholder saa yderst lidt æthorisk Olie, at den ikke kan udvindes deraf ved Destillation. Man macererei1 der- for Blomsterne i Provenceolie, og da Lugten dog stedse vilde blive meget svag, tilsætter man i Regelen ved Macerationen noget Viol. Reservager kaldes i Kattuntrykke- rierne de Dækbeitser, som anbringes paa be- stemte Steder af Tøierne for at forhindre Farven fra at fæste sig dertil. De kunne enten være mechanisk virkende Stoffer, som oftest Fedtstoffer, Lerjord etc., eller tillige chemisk virkende, idet de kunne være til- satte andre Stoffer, som tildels destruere Farvestofferne. Resina er Harpix (s. d.). Forskellen imellem Harpix og Gummi iagttages ikke altid nøie i de latinske Handelsbenævnelser, og flere Stoffer af denne Art kaldes saaledes snart Resina og snart Gummi; de under den førstnævnte Benævnelse hyppigst forekom- mende ere følgende: Resina Anime s. Anime- gummi. — R. alba s. Fyrreharpix. — R* Benzoe s. Benzoë. — R. Cachibou eller Chi- lien s. Chibouharpix. — R. Cedri s. Ceder- harpix. — R. Colophonium s. Colophonium. — R. Copal s. Copal. — R. Rammar s. Dam- marharpix. — R. Sanguinis Draconis s. Drage- blod. — R. elastica s. Kautschuk. — R- Elemi s. Elemi. — R. Guajacl s. Guajakhar- pix. — R. Jalapæ s. Jalapeharpix. — R* Laecæ s. Lak. — R. Ladaniim s. Ladangummi. — R. Mastix s. Mastix. — R. Pini s. Fyrre- harpix. — R. Sand ara c s. San darak. — R- Scarninomi s. Scammonium. — R. Tacamahac s. Tacamahacgummi.