Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Resineïn. Resineïn s. Fyrreharpix. Resineon er en Art ætherisk Olie, som yind.es ved tør Destillation af Fyrreharpix, Tjære etc. og som anvendes i Medicinen. Den er farveløs, har en ætherisk Lugt, en brændende Smag og lader sig blande med jstheriske og fede Olier, Yinaand og Æther (s. Fyrreharpix). Resorcin fremkommer ved Smeltning G Galban-Guajak- og Ammoniakharpix med Ætskali og erholdes ved Massens videre Be- handling med Vand, Svovlsyre, Rystning med Æther og Fordampning af Udtrækket. Det krystalliserer i farveløse trikliniske Tavler Gier Søiler, er neutralt, uden Lugt, har en Modbydelig kradsende, sødlig Smag, smelter vpd 99° C. og koger ved 271°. Ved Ind- virkning af Salpetersyrling herpaa fremkom- mer prægtigt farvede Derivater. Da man Gierede nu er istand til at fremstille Resor- Gn af Phenol, ville disse Farver sikkert Mden lang Tid, naar Resorcinet kan frem- stilles billi gere, komme til at konkurrere med Anilinfarverne, som de i flere Henseender overtræffe. Re sure, Roque eller Rave kaldes i Frankrig Stokfiskens Rogn, der benyttes som Gadding ved Sardel- og Makrelfangsten og derfor i saltet Tilstand udgjør en Handels- artikel. I La Rochelle kaldes den Rabes de morue. Reticuleret Olas s. Peti netglas. Revalent« arabica, Revaiescière du Bary; under dette Navn blev for endél Aar siden bragt i Handelen af Bary i Lon- don en Sort Mel, som sagdes at stamme fra Goden af en arabisk Plante og som anbe- jGedes som et nærende Lægemiddel. Det här senere ganske tabt sin Betydning, idet dßt har vist sig hovedsagelig kun at be- Gäa af Linsemél med Tilsætning af noget Gai^méi^ eller Durra samt 1 pCt. Salt, Revêche eller Reverse kalder man i h rankrig løst vævede, paa den ene Side lang- barede, flonelsagtige eller friserede Uld- hoffer, som benyttes til Foer, og naar de ®re tæt valkede, ogsaa til Klædningsstykker p)r Landboerne, ligesom ogsaa til Filtduge i ■Tapirfabrikationen. Revenues kaldes nogle stærke og faste raa Hørlærreder fra Böhmen, Schlesien etc., S°M hovedsagelig ere bestemte til srnaa Seil. Revlingbær eller Krækling (Lmpetrum lagrum) er en navnlig i Jyllands Hedeegne Ayppig voxende lille Halvbusk med læder- P&fige Blade, mørkerøde Blomster og sorte Rhabarber eller ægte Rhabarberrod v-Gadiæ Rhabarbari eller R. Rhei) er den wrede Rod af flere Arter af Planteslægten fbeuui, som voxe paa Bjergene i det chine- Mske Tartari og Mongoliet, men som endnu ere nøie præciserede, idet man som foderplante opgiver baade R lieu ni officinale .GG og R. palniatuin p tanguticum Max., 2de h Polyoneerne eller Syrefamilien henhørende frter, hvoraf den første voxer i Tartariet, en sidste i Mongoliet. Roden er tyk, haard G tør, kommer i Stykker af forskjellig Form og Størrelse og af en gullig, i det Rødlige overgaaende Farve, og er marmoreret eller netagtig tegnet med fine, imellem hverandre løbende, rødlige og hvidlige Aarer; i Brud- det er den mere hvidlig, og naar den befug- tes, bliver den høigult og mørkerødt mar- moreret; Pulveret har en smuk rødgul Farve. Den har en eiendommelig ubehagelig, noget krydret Lugt og en modbydelig bitter Smag. Af Handelssorter havde man tidligere en russisk eller Kranrhabarber, Radix Rhei iuos- covitica, der ansaas for at være den fineste, bedste, kraftigste og mest udsøgte Vare, som af buchariske og chinesiske Kjøbmænd blev bragt fra dens Hjemland til Kiachta i Sibé- rien, og i denne ved Grænsen beliggende Handelsstation blev den ifølge Overenskomst imellem den chinesiske og russiske Regering nøio undersøgt af dertil ansatte russiske Commissairer i Kjøbernes Nærværelse; de slette Stykker bleve da fraskilte og opbrændte, imedens de gode kom i Handelen og for- sendtes over Moskau til Petersborg. Styk- kerne vare i Regelen forsynede med to ibo- rede Huller, af hvilke det ene kun naaede ind til Midten, da det kun tjente til at un- dersøge det Indvendige af Roden ; den havde et overveiende rødt Brud og en meget kraf- tig Lugt. Denne Sort existerer imidlertid ikke mere, idet den russiske Regering i den nyere Tid har opgivet Controllen med Rha- barberhandelen og givet den fri, efter at have hævet den tidligere Contract med Bu- eharerne, som vare forpligtede til aarlig at levere et vist Kvantum udsøgt Vare i Ki- achta. En delvis Erstatning for denne Kron- rhabarber harman i densaakaldte buchariske Rod, som af tartariske Handelsmænd bringes til det kaspiske Hav og derfra paa Floden Wolga til Messen i Nischney-Nowgorod. Den er temmelig skarpt charakteriseret saavel ved sit ydre Udseende som ved sin indre Struc- tur, men udgjør ingen regelmæssig Handels- artikel i det Større, idet den mest sælges i Smaahandelen i Kusland. Den har vel megen Lighed med den tidligere Kronrhabarber og er ligeledes gjennemboret af Huller, men man kan ikke fæste Lid til dens Kvalitet. — Den hyppigst i Handelen forekommende Sort er den chinesiske Rhabarber, som kommer over England, Holland og Hamborg fra Shang- hai, Hongkong, Macao og Canton i Kister af tyndt Træ paa c. 130 Pund, som ere forede med Jernblik og beklædte udvendig med grønt Papir, der er bemalet med chinesiske Bogstaver; den kaldes ogsaa ostindisk Rha- barber. Centralpunktet for Udførselen af Rhabarber er den store Handelsstad Ilankov i Provindsen Hupe (Chubei) ved det øvre Løb af Yangsekiang Floden, hvorfra den føres til Schanghai, som er Stabelpladsen for dette Flodgebet, og derfra til Canton etc. Den er ofte endnu for endel bedækket med Rod- barken, og den kaldes da halvt eller 3/4 mun- deret eller skrællet. Den omtrent V2 Ctm. tykke, rynkede Bark findes navnlig endnu siddende i Fordybningerne; hvor den er af: skrællet, ere Stykkerne temmelig glatte, lige- som de ogsaa ere bedækkede med lysegult m ■ Lill ilt " V ' " ..’ à I il ||l «ili I Mt k Y ■ SjAyuj %