Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Rhabarber. 654 Rhapontikarod. Støv, og i begge Enderne er den hyppig I mere eller mindre fordybet, Borehullet er dertil af ringe Diameter. Stykkerne ere en- ten hele og valseformede, runde eller stump kegledannede, indtil 25 Ctm. lange og indtil 13 Ctm. tykke, eller de ere spaltede paalangs og derfor paa den ene Side flade og paa den anden hvælvede, indtil 12 Ctm. lange og ofte ligesaa brede; i første Tilfælde opføres de som runde, i sidste som flade. Naar Barken er helt afskaaren, kalder man dem helf mun- derede; Stykkerne ere da udvendig gule, be- støvede og indvendig hvidt og orangerødt marmorerede, og have en eiendommelig stærk, ubehagelig, krydret Lugt og en modbydelig ram og bitteragtig Smag. Men naar de have været slet tørrede, eller naar de ere gamle eller ere bievne fugtige paa Lageret eller underveis, bliver den røde marmorerede Farve graabrun, grønlig og tilsidst ganske brun, ligesom ogsaa den stærke Smag taber sig. Dersom Koden ved Indsamlingen og Tørrin- gen har været feilagtig behandlet, saa bliver den først brun indvendig og kan da udvendig være rød og have et frisk Udseende; har den derimod lidt Skade ved Fugtighed udefra, saa fremkommer den brune Farve først ud- vendig, men angriber lidt efter lidt hele Roden. Denne slette Vare forekommer ikke sjelden farvet udvendig med Rhabarberpulver, og naar den er ormstukken, ere Hullerne stundom lukkede mod Okker eller Rhabarbcr- pulver; ved Lndkjøb bør man derfor egentlig brække ethvert Stykke over for at overbevise sig om Kvaliteten. Do tunge Stykker ere ' ofte indvendig fugtige og sorte, imedens de lette ikke sjelden ere gjennemhullede af Insekter. Rhabarber dyrkes nu ogsaa i de fleste Lande i Europa; men de europæiske Rødder have ikke de samme Egenskaber eg Bestanddele som de ovenfor omtalte. Den, som kommer den chinesiske nærmest i Form og Udseende, er den østerrigske, som dyrkes i Mähren ved den ungarske Grænse, navnlig i Omeg- nen af Austerliz, hvor den skrælles og tørres omhyggelig. Den er betydelig mindre, er udvendig glat og brungul, indvendig smukt hvidlig og rød marmoreret; den erholdes meget billig fra Wien, Prag, Brünn etc.; men den benyttes mest som Farvestof, lige- som ogsaa i Dyrlægepraxis. — Den franske Rhabarber kommer sædvanlig i neppe finger- tykke, omhyggelig skrællede Rødder, som ere rødt marmorerede i Bruddet og straalede udvendigfra indad (sé ogsaa Rhapontikarod). — Engelsk R. udvindes i England og Nord- amerika af den dyrkede Rheum paliuatum; den har kun en meget svag Lugt. Disse europæiske Sorter farve Spyttet langt mindre gult ved at tygges end den ægte Rod, og knase heller ikke imellem Tænderne som denne. Under Navn af Himalaya-Rhabarber kommer der undertiden i Handelen nogle or- dinaire, svagt lugtende Sorter, som mest bruges til Forfalskning af den ægte Rod. Rhabarberroden er et af de ældste og i sine Virkninger mest paalidelige Lægemidler, som anvendes meget i Medicinen imod For- stoppelse, Forsliminger og i mange andre Sygdomme; den er et mildt Purgérmiddel. God Rhabarber bør være fuldkommen tør, mere let end tung, fast, men dog skjør, ud- vendig af en brungul eller rødgul Farve, i Bruddet kornet, rent hvidt og rødt marmo- reret, uden Huller eller brune Steder, hvilket sidste hidrører fra en skjødesløs Tørring; den maa hverken være for blød eller for haard, men dog være modtagelig for et Tryk af Neglen, og naar den ridses med en Kniv, maa den vise en ren gul Streg. Den maa dernæst have en kraftig, noget vammel Lugt, en ubehagelig bitter, lidt skarp og sammen- snærpende Smag, den maa farve Spyttet gult, udon at gjøre det slimet, og med Alkohol maa den give et Extract, der ikke bliver uklart ved at blandes med Vand, og endelig maa den knase imellem Tænderne. — Roden indeholder flere Harpixer, bittert Extractiv- stof, Garvestof, Chrysophansyre, Sukker, Sti- velse, Pektin og forskjellige Salte, navnlig oxalsur Kalk, lidt ætherisk Olie etc. — Rha- barber benyttes i Medicinen dels skaaren, dels som Pulver og dels som vandig og vin- aandig Rhabarbertinctur, og ligeledes som Extract. Desuden haves endnu en Rhabar- bersirup, som er officinel og som gives ny- fødte Børn, og R. indgaar endvidere i en Mængde forskjellige Medicinalblandinger. Rhabarber, falsk s. Alperhabarber. Rltamnoxaiitlim s. Tørstetræ. Rhammis s. Korshær. Rhapoatikarod, Rapundica, pontisk Rhabarber (Radix Rhapontici) stammer fra Rheum Rhapoiiticuiu, en i det sydlige og vest- lige Sibérien indtil det sorte Hav vildvox- ende, og paa flere Steder i Tyskland, Frank- rig, Ungarn etc. dyrket Plante med store, hjerteformede, glatte Blade, en 60—90 Ctm- høi Stengel og hvide Blomster. Roden af den vildtvoxonde Plante bestaar af valse- eller kegleformede, indtil 25 Ctm. lang6 Pælerødder, fra hvilke Siderødderne og til- dels ogsaa Barken ere fjernede; man finder imidlertid ogsaa mange smaa Rødder imellem de større. Overhuden er pomerantsfarvet, og de Steder, hvor den er aftagen, ere gullige eller hvidlige og marmorerede med fine røde Prikker; pulveriseret har den et rødligt Rd- seende, hvilket ikke er Tilfældet med Rba' barber. De helt skrællede Stykker ere me1’0 eller mindre brunlige eller mørkegule ud- vendig, indvendig smudsighvide og gjennem- trukne af smalle brunligrøde Linier, mellem hvilke findes bredere hvide Lag; Lugten er svagt rhabarberagtig, Smagen bitteragtig og sammensnærpende, den farver Spyttet gufi og knaser imellem Tænderne. Den har nogen Lighed med chinesisk Rhabarber, men ad- skiller sig derfra ved Straalernes Forløb. ", Den almindelige eller Have-Rhapontikarom Rad. Rhap. hortensis eller vulgaris, har RS'. hed med don forrige, men bestaar mest a kun fmgertykke Stykker, imedens der d‘U ogsaa kan findes tykke Rodknolde deriblandt Den har udvendig en mere gul Farve, hvor- for den ofte blandes med den ægte Rhabar- ber, hvorfra den dog let kan adskilles. "