Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Rheahamp. 655 Rhodonit. Under Navn af fransk Rhabarber eller Rha- pontik kommer en meget smuk, skrællet Kod 1 Handelen i større Stykker og denne anses. som den bedste Sort. — Det i Koden indeholdte Rhaponticin danner smaa glinsende, gule Krystalblade. Rhapontikarod har en lignende, men svagere Virkning end Rhabarber og an- vendes i Veterinairpraxis. Rheahamp (Kankhura- eller Kalui- ”amp) kaldes Basten af en til Nældefamilien henhørende, i de tropiske Lande, navnlig Ostindien, voxende buskagtig Plante, Boek- '•leria eller Rhea tenacissima (sé ogsaa »China- græs«). Trævlerne ere dog langt fra saa fine som dette og besidde ikke dets Hvidhed og stnukke Glans, hvorfor de kun have ringe værdi til Vævning. Rheinthaler er en meget god baade rød og hvid Vin, som produceres i Rhin- nalen i Schweizerkantonet St. Gallen; den røde fra Buchberg ansés for at være den hedste i det tyske Schweiz, og den fra Ber- ing vurderes ligeledes høit. Rlienmrod s. Rhabarber. Hliigolen s. raa Naphta under Jord- olie. Ähiiioceroshorn ere de hornagtige Udvæxter, som udvikle sig af det i Afrikas og Asiens sumpede Egne levende Næsehorns Hud paa Snudens øverste Plade ; de udgjøre 611 ikke uvigtig Handelsartikel i Ostindien °g forarbeides til Bægere, Daaser etc. hliino c e i*osiiud erholdes saavel af det afrikanske som af det asiatiske Næse- horn eller Rhinoceros; den er overordentlig hyk, haard og næsten pantseragtig og an- vendes til Skjolde, Pantserskjorter, Pidske ek. Den kan gives en smuk Politur og lig- ner da Skildpaddeskaller. Rhinsk Brændevin kaldes en Art Uognac, som brændes i Rhinegnene af Vin- drueskaller. Rhinske Diamanter kaldes nogle klare, gjennemsigtige Kiselstene, som findes v Rhinen og slibes som Smykkestene (s. Krystal). Rhinskvin kalder man vel i Alminde- lighed alle ved Bredderne af Rhinen fra Bo- densøen indtil Omegnen af Bonn avlede Vine; men man henregner dog sædvanlig ikke dem dertil, som voxe i Baden, Elsas og den bay- erske Rhinkreds, idet disse Sorter have deres særlige Navne. I endnu snevrere Forstand forstaar man ved Rhinskvin kun de ædle vine fra Rheingau, eller den høire Rhin- ored imellem Biberich og Asmannshausen ; hertil regnes dog ogsaa Hochheimer paa Urund af denne Vins Fortrinlighed, Finhed og Mildhed, skjøndt Stedet ligger ovenfor Mainz ved Floden Mains Udløb i Rhinen. Het omtrent 4 Mil lange, til den preussiske ■Provins Hessen-Nassau hørende Rheingau har 611 saa gunstig Beliggenhed for Vinavlen som muligt, idet de jevnt skraanende ITøider vende jtæsten lige imod Syd og ere fuldstændig beskyttede imod de nordlige og østlige Vinde ved Taunusbjerget og dets Sidegrene, og her Produceres ogsaa de ædlaste Vine i Tysk- land. I hele Rheingau avles kun hvide Vine undtagen ved Assmannshausen, og navnlig af de saakaldte Rieslingdruer; kun ved RLi- dssheimer Berg plantes tvende andre Drue- sorter, nemlig Orleans og Harthengst, hvis Druer ere meget store og udmærket aroma- tiske, ligesom de ogsaa i gode Aar have en høi Grad af Sødme. I Almindelighed ud- mærke Rheingauervinene sig, endogsaa frem- for de varmere Landes bedste Vine, ved en meget behagelig, aromatisk, lidt syrlig Smag, ved Kraft og Fyrighed i Forbindelse med forholdsvis Lethed, saa at de ikke stige til Hovedet, og ved en fortrinlig Bouket. Som ovennævnt henregnes ogsaa Hochheimeren til de ædle Rhinskvine, og længere opad Floden udmærker sig navnlig den almindelig yndede Liebfrauenmilch, som voxer i Omeg- nen af Worms. Saavel de ovennævnte som de vigtigste andre Sorter Rhinskvin ville findes nærmere omtalte under deres særlige Navne. Rkizoma er Rodstok. — Khizoma Ca- lami s. Calinus. — R. Curcumæ s. Gurgemeie. — R. Galangæ s. Galangarod. — R. Graminis s. Græsrod. — R. Imperatori! s.. Mesterrod. — R. Iridis s. Violrod. — R. Veratri s. Ny- serod. — R. Zedoariæ s. Zedoarrod. — R. Zingiberis s. Ingefær. Rhotlankalium s. Svovl cyan - Ka- lium. Bliodankviksølv s. Svovlcyan-Kvik- sølv. Rhodisertræ s. Rosentræ. Rhodinm er et sjeldent Metal, som i ringe Mængde forekommer sammen med Pla- tina og ogsaa legeret med Guld som Rhodi- umguld; det blev opdaget 1803 af Wollaston, men det liar endnu kun cliemisk Interesse. Det er sølvhvidt med et gulligt Skjær, skjørt, porøst, liar en stærk Metalglans og en Vægt- fylde af 12,1. Det forandrer sig ikke i Fug- tighed eller i Luften, angribes ikke af Syrer og man har endnu ikke kunnet bringe det til at smelte i den stærkeste Ild i Forbin- delse med Ilt. Det lader sig imidlertid for- binde med andre Metaller og giver da smelte- lige og tildels ogsaa skrækkelige Legeringer. Ved Glødning med Salpeter iltes dot. Rhododendron s. Alpebalsam. Rhodonit, Rhodochrosit, Manganspath, rød rVlanganerts er et smukt, ikke hyppig forekommende Mineral, som bestaar af kul- surt Manganilte i Forbindelse med noget Kiselsyre og Kalk. Det har en rosenrød ind- til ferskenblomstrød Farve, en Haardhed = 5—5,5, en Vægtfylde af 3,5, en Glas- indtil Perlemorsglans, er svagt gjennemskinnendo, ofte gjennemdraget af lysere eller mørkere Striber, og forarbeides til alle Slags Brugs- og Luxusgjenstande, saasom Plader, Vaser, Daaselaag etc. Det findes ved Langhans- hyttan i Sverig, ved Harzen, men. i større Stykker kun i Uralbjergene og enkelte Ste- der i Mexico. Det keiserlige Stensliberi i Ekatharinenburg i Gouvernementet Perm i Sibérien forfærdiger udmærket smukke Ar- tikler af denne Sten; paa Pariserudstillingen i 1867 fandtes der Kandelabre herfra af Rho- donit til en Værdi af 18,000'Rubler Stykket,