Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Rhônevine. 656 Ricinusolie. og i Petersborgs Paladser har man meget store og smukke Vaser deraf fra samme Sliberi. Rhônevine ere forskjellige Sorter meget gode, røde og hvide Vine, som voxe ved Rhonefloden i det tidligere Provence og Dauphiné. De bedste ere de saakaldte Er- mitagevine (sé disse, ligesom ogsaa Dau- phinévine, Provence- og Languedocvine). Rhubarbe er Navnet paa en i Frank- rig meget yndet Ost, som forfærdiges iDep. Aveyron og kommer i Handelen i kuglefor- mede Stykker. Rhus er en i de varmere Lande hjemme- hørende Slægt af Anacardiaceernes Familie, i hvis Grene og Blade der findes dels en Melkesaft og dels forskjellige harpixagtige, garvestofholdige, ofte ogsaa skarpe og giftige Stoffer. Rhus Coriaria og Rii. Cotinus ville findes omtalte under Artiklerne »Sumak« og »Gultræ, uægte«; Rh. Toxicodendron og Rh. radicans s. Giftsumak; Rh. vernicifera s. La- kerede Varer. Idi issine kaldes en i Grødform fore- kommende Blanding af Auripigment (s. d.), brændt Kalk og Vand, som benyttes i Garve- rierne til at fjerne Haarene af Huderne. I Orienten anvendtes det tidligere meget til at borttage Hoved- og Skjæggehaar, som ved at indgnides dermed blive saa destruerede, at de kunne afstryges med en Træspaan; men paa Grund af Auripigmentets giftige Virkninger anvendes nu til dette Brug sæd- vanlig Svovlkalium. Itili)as eller Ribes er en velsmagende rød spansk Vin fra Catalonien. Ribs, T. Johannisbeere, Fr. Groseille, E. Currant, de bekjendte Frugter af Ribs- busken (Ribes rubrum), ere enten røde, kjød- farvede, gulagtige eller rødt og hvidt stri- bede; de røde ere dog de hyppigst dyrkede. De paa Syre eller Druesukker rige Bær spi- ses enten frisko eller benyttes til Fremstil- ling af Geléer, Is, Bagværk etc., ligesom do ogsaa anvendes i Medicinen til Ribssirup, Syrupus Rihis rubri. Af Saften af de ganske modne hvide eller røde Ribs tilbereder man en velsmagende Vin, Ribsvin, idet man lader den gjære med Tilsætning af Sukker og lidt Vin og Vand; undertiden tilsætter man og- saa nogle Solbær, hvorved Vinen faar en be- hagelig Muskatellersmag og en smuk mørke- rød Farve. Ved en rigtig Behandling kan man bringe Ribsvin til ganske at ligne de middelgode Rhinskvine baado med Hensyn til Styrke og Velsmag. Man tilbereder og- saa en mousserende Vin af Ribs. Ribsvævede Tøier s. Rips. Ricelli kaldes i Genua den bedste Sort Hvede, som navnlig kommer fra Termini, Girgenti og Turanti; paa Øen Sicilien kalder man den Rocella. Richebourg er en rød Burgundervin af 1ste Klasse fra Omegnen af Beaune iDep. Côte d’or; den har en smuk Farve, en fin, behagelig Smag, megen Aroma og en for- trinlig Bouket. Ricinusfru (Semen Ricini eller Cata- putiæ majoris), T. Ricinussamen, Purgir- niisse, Kastornüsse, ere Frøene af den i Ost- indien, Nordafrika og Amerika voxende og ogsaa i det sydlige Europa, navnlig i Italien, dyrkede, til Euphorbiaceernes Familie hen- hørende Christpalme, Ricinus communis, som i de varmere Egne er træagtig og vedvarende, i tempererede Egne énaarig og urteagtig; den har da en 1—2% Meter høi, glat Sten- gel, skjoldformede, 7—10 lappede Blade og en sammensat Blomsterstand, som forneden bærer Hanblomsterne og foroven de pensel- formigt udbredte mørkerøde Hunblomster, af hvilke der fremkommer piggede, trerummede Frøkapsler med et elliptisk, sammentrykt, glat, askegraat og brunplettet, paa den ene Side stumpt kantet, paa den anden hvælvet Frø i hvert Rum af en Længde fra 3—8 Mm., og en Brede af l1/»—4 Mm., under hvis haarde og skjøro Skal der findes en gul- lighvid, olieagtig Kjærne af en mild olie- agtig, men dog lidt skarp og kradsende Smag. Disse Frø benyttedes tidligere som et stærkt Afføringsmiddel, men nu kun lidet; derimod anvendes den deraf pressede Olie (s. Ricinus- olie). I Handelen skj einer man mellem ;de smaa indiske og de større europæiske Bi* cinusfrø. Ricinusolie, ogsaa kaldet amerikansk Oiie (Oleum Ricini, O. Palmæ Christi eller de Kerva), T. Kastoröl, Ricinusöl, udvindes ved Presning af Frøene af den forannævnte Christpalme og kommer dels fra Ost- og Vestindien samt Amerika over England, og dels fremstilles den ogsaa i det sydlige Eu- ropa af fortrinlig Kvalitet, især i Frankrig og Italien. Den ostindiske, som tidlige1'® udvandtes ved Udkogning af de stødte Frø med Vand og Afskumning af den derpå* svømmende Olie, hvorfor den mest havde en bleggul Farve, kommer til England i Bfik' kanisterepaa40Pund, inenden er hosos_bæ- ven næsten ganske fortrængt af den itali- enske Olie, der erholdes ved kold • Presning og derfor ogsaa i England kaldes cold draW11 Castor-Oil. I Italien, hvor der navnlig fi0' des store Oliefabriker i Livorno og Turin» som aarlig forarbeide flere Millioner Kil°eT Frø, anvender man megen Omhu ved Frein' stillingen af Olien, afskaller Frøene og i'ei1' ser den udpressede Olie flere Gange. Meg6;' af den italienske Olie gaar til England, isf til Hull, og kaldes derfor ofte engelsk 01^ God Ricinusolie er farveløs eller kun gansl lidt gullig, tyk, seigtflydende, gj eniiemsigj1^ og af en i Begyndelsen mild, men bagehfj kradsende Smag, somj dog neppe er 1 at mærke hos den italienske Olie; u® har en specif. Vægt = 0,95 ved 15° bliver fast ved — 16° C., bliver snart ha1'3 , i Luften og af en saadan Beskaffenhed, ‘ den ikke mere kan anvendes til indvort - Brug; ved længere Henstaaen tørrer den 111 til en seig Masse, og i Kulden opløser d®0 sig allerede i 1 til 2 Dele Vinaand af y Tralles. Den anvendes hyppig i Mediet11, som et mildt Afføringsmiddel. Ved IndkF maa man paasé, at den er lys og klar y ikke har nogen harsk Lugt, ligesom man og saa bør tage Hensyn til dens Vægtfylde °