Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Ridderspore. 657 Ris. dens Forhold til Vinaand; ved at foretage Elaidinprøven stivner Olien allerede efter 6—7 Timers Forløb til en talgagtig Masse, ' Ken ikke saa fuldstændig ved Iblanding af ikke tørrende Olie. Den forekommer under- tiden forfalsket med Sesam- og Crotonolie, men er da ikke opløselig i Spiritus. Ridderspore, almindelig (Delphinium consolida) er en til Ranunkelfamilien ben- hørende Plan tesiægt, som hos os optræder som Ukrudtsplante iblandt Vintersæden. Den har en c. ‘/2 Meter høi Stengel, dobbelt tre- delte Blade og smukke blaa Blomster med kun én Frugtknude og samlede i en faa- blomstret Klase. Blomsterne, som have fem Blade, af hvilke 1 eller 2 ende i en lang Spore, føres i Apothekerne under Navn af flores Calcatrijtpæ og anvendes hovedsagelig til at give Røgelsepulver et smukt Udseende, Undertiden ogsaa til Øienvand. Rie slinger er en rød Elsasvin, som kun er af Middelgodhed, saalænge den er Ung, men som vinder med hvert Aar i Fin- hed og Velsmag. Riffy er Navnet paa en meget fin ægyp- tisk Bomuld, der kommer fra Alexandrien. Rininanns Cjfront s. Koboligrønt. . Rips, Ribs eller Reps er et tætvævet, ribbet Tøi, som har Lighed med Cords, men har finere Ribber; det fremstilles ved at Ejedetraadene, eller nogle af dem i visse Afstande ere tykkere og flere Gange snoede, imedens Islætten er finere og tæt sammen- slaaet, hvorved Tøiet viser sig ribbet paa- langs. Ogsaa naar Kjeden er fin og Islætten pr flertraadet, eller dobbelte Traade slaas ind i visse Afstande, fremkommer Ribber paa- tværs i Tøiet. Oprindelig vævede man kun Bips af Bomuld, men senere forfærdigede man ogsaa saadanne Tøier af Linnedgarn, Eaareuld og Silke og i forskjellige Blandin- ger og Arter, som ogsaa forekomme igjen i de senere Aar og anvendes til Meubelstoffer, Klædningsstykker etc. Ris, T. Reis, Fr. Riz, E. Rice, Ital. Riso, er Frugten af den sandsynligvis i Ostindien hjemmehørende, men nu over hele den tro- piske Zone udbredte, til Græssenes Familie henhørende Risplante, Orjza satira, hvis Dyrkning har frembragt en Mængde Varie- teter. Den dyrkes ogsaa i flere Egne af den subtropiske Zone, saasom i Nildalen, i det sydlige Nordamerika, i Levanten, og endog- så i den mere tempererede Zone, saasom i det sydlige Spanien, Portugal, Italien (ved f ofloden, i Romagna, Toscana og Piemont), i de østerrigske Kystlande, i Ungarn og i det sydlige Rusland. Ris er den mest nærende al alle Kornsorter, af hvilke større Kvanti- teter staa til vor Raadighed, og rigest paa Stivelsemél; den indeholder nemlig i luft- tørret Tilstand imellem 70 og 75 pCt. tør Stivelse, desuden 7—9 pCt. Æghvidestofier (Albuminater), en ringe Mængde Sukker, Dextrin, Cellulose, Extractivstoffer etc. samt 12—-15 pCt. Vand. I de varme Lande i Asien, navnlig i begge Indierne, China og Japan, udgjør den Folkets vigtigste og ofte næsten eneste Fødemiddel, og det er maaske J. Hjorth: Varelexikon. ikke formeget sagt, at omtrent Halvdelen af Jordens Beboere leve næsten udelukkende af Ris. Planten skyder en 1—11li Meter høi, kraftig Stengel, 30—45 Ctm. lange og 1—6 Ctm. brede Blade, som ere langagtigt til- spidsede, paa Overfladen glatte, paa Under- fladen og ved Randen skarpe, og som bøie sig nedad i buede Former, hvorimod Blom- ! sterstanden med sine Ax i Begyndelsen staar lige op og først bøier sig, naar Frøene med deres brunliggule, baadformige Skaller med ! spidse Børster begynde at modnes. Man skj elner hovedsagelig imellem to Ar- ter, nemlig Sumpris og Bjergris, af hvilke der igjen haves mange Afarter. Sumprisen, som er den hyppigst dyrkede, fordrer en i stor Mængde Fugtighed, hvorfor Rismar- I kerne gjentagne Gange maa sættes under Vand. Dyrkningen er et besværligt og usundt Arbeide, som i Italien, hvor den første Ris- plantage anlagdes i Aaret 1522, tildels sker ved Bjergbeboere, som til visse Tider af Aaret drage ned i Slettelandet, uagtet Kli- maet her er meget usundt og fremkalder Febre som en Følge af den megen Fugtig- hed. I Slutningen af det 16de Aarhundrede blev endogsaa Dyrkningen af Ris forbudt af Regeringen i hele Italien, hvilket Forbud j dog senere indskrænkedes til, at Sumpris ikke maatte dyrkes i Nærheden af stærkt be- I byggede Steder. Om Vinteren og Foraaret pløies Jorden to eller tre Gange, hvorefter den i nogle, Dage sættes under Vand, inden Udsæden sirer. Derefter afledes Vandet, Jor- den jevnes og tromles og besaas derpaa nogle Dage senere med Ris, som først er blødgjort ved at have ligget i Vand i 1 eller 2 Uger. Nu sættes Marken atter nogle Dage under Vand, som dog maa holdes rindende, og naar dette igjen er bortledet, lader man Marken I ligge tør i 5—6 Dage, for at Planterne og ; deres traadformige Rødder kunne udvikle sig. I I Løbet af Sommeren sættes Markerne atter ■ under Vand tre eller fire Gange, indtil Bisen begynder at modnes i Slutningen af Sep- tember eller Begyndelsen af October; man lader da Marken blive tør og afmeier Sæden, der da samles i Bundter og Neg, som op- j stilles i Hobe til Tørring i Loer, der ere forsynede med meget jevne Stengulve. Naar Sæden er tør, udtærskes eller udtrampes den af Heste eller Kvæg i Loen, og Kornene af- skalles paa dertil indrettede Møller, sigtes og komme derefter i Handelen. — Bjerg- risen, Oryza montana, som voxer i Asien paa de lavere Bjerge, behøver ikke megen Fug- tighed og kan endogsaa trives paa temmelig tørre Jorder; den er hvidere, haardere og mere storkornet end Sumprisen, ligesom den ogsaa skal være mere velsmagende; men den giver langtfra saa stort et Udbytte, hvorfor ; den ogsaa dyrkes i langt mindre Udstrækning og kun sj elden forekommer i den større Han- I del. Den er mere haardfør end Sumprisen ; og behøver kortere Tid til at modnes. — Af begge disse Ilovedarter gives der mange Varieteter med mere eller mindre hvide, røde i eller sortagtige Skaller; men Kornene have i stedse den samme Form og variere kun med 42