Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Ris. 658 Ris. Hensyn til Farven og Størrelsen. Riskornene ere ovale, noget fladtrykte, og paa Skallerne ses tydelig sex Ribber paalangs. I Ostindien er det almindelige Navn paa Ris Takal; den endnu med Skallerne for- synede kaldes Paddy eller Paddee, og den afskallede Brass eller Bray (i kogt Tilstand Nassi); den afskallede er mindre afholdt til Afskibning, fordi den paa en længere Søreis e let faar en lidt muggen Smag og bliver gul. Paa Sumatra og de malayiske Øer deles Paddy i to Arter, nemlig Ladan g fra de høierelig- gende Egne og Sawoor fra de lavere lig- gende. Paa Java betyder »Paddy« Ris i Straaet, »Gaba« den udtærskede, mon ikke afskallede Ris, »Brass« den til Føde færdige, men ukogte Ris, og »Nassi« den kogte Ris. Paa Java afskibes den bedste Sort fra Indra- mayoe; Batavia-Risen er betydelig billigere. Til Singapore komme de mest gangbare Sor- ter fra Siam og Cochin-China; i Calcutta skjelner man imellem Setti, Ballam, Moonghy og flere andre Sorter. Ris kommer fra Ostindien for det Moste i halvfærdig Tilstand, blandet mod Paddy, som saakaldet Cargo-Ris, der er Gjenstand for videre Behandling, Afskalning, Rensning, Polering, Sortering o. s. v. i de europæiske Rismøller. De vigtigste Handclssorter ere følgende : Ì) Nordamerikansk Ris, sædvanlig kaldet Carolina, fordi den meste produceres i Syd- Carolina, imedens den dog ogsaa dyrkes i Georgien, Louisiana, Alabama, Tennessee, Nord-Carolina og de øvrige sydlige Stater indtil Virginien. Den blev først dyrket i Syd-Carolina af Frø, der bragtes dertil fra Madagascar i Slutningen af det 17de Aar- hundrede, og Dyrkningen tiltog saa hurtigt, at Udførselen derfra allerede i 1724 udgjorde c. 18,000 Barrels eller c. 100,000 Centner. Imedens den samlede aarlige Production af Ris i de forenede Stater i Aaret 1840 an- sloges til c. 81 Millioner Pund, udgjorde den i 1850 over 215 Mill. Pd. eller 96,000 Tons, hvoraf c. 160 Mill. Pd. vare producerede i Syd-Carolina. Carolina er uden Sammenlig- ning den bedste og høiest vurderede af alle Sorter; den bestaar af lange, smalle, meget hvide og gjennemskinnende, fint stribede Korn af en ren Smag og Lugt; jo mere klar og gjennemskinnende den er og jo mindre den er blandet med itubrukne Korn, desto høiere vurderes den. Den meste forsendes fra Charleston i hele eller halve Tønder, de første paa 5—600 Pund. 2) Brasiliansk og vestindisk Ris er ikke saa god som den nordamerikanske, men bedre end de ostindiske og europæiske Sorter; den bestaar gjennemsnitlig af lange, store, fulde, gjennemskinnende Korn med fine rødlige Striber. Af denne Ris kommer der meget lidet til Europa, saa godt som Intet. 8) Ostindisk Ris kommer mest til Europa i følgende Sorter: Bengalsk Ris har lange, smalle , meget liaarde, som oftest rødlige, undertiden ogsaa gullige eller hvide Korn af en sødlig Smag, og foretrækkes af de Ind- fødte fremfor enhver anden Sort; den bliver ikke ovntørret, men halvt kogt i Lérkar, dels for at ødelægge de vegetative Stoffer deri, saa at den kan holde sig bedre, og dels for • at lette Afskalningsprocessen. Navnlig de ordinaire Sorter, som komme mest til Eu- , ropa, ere sædvanlig meget urene og blan- dede med itubrukne Korn, som en Følge af at Risen i Bengalen ikke afskalles med til- børlig Omhu; derimod kan den Ris, som af- skalles i Europa, være særdeles god. — Patna-Ris, ogsaa kaldet Carry-Ris, vurderes høiere i Europa end nogen anden Sort Ris, der indføres dertil fra Østen. Den har smaa, men temmelig lange og seige Korn, som ere meget hvide. — Java-Ris, hvis Hovedsorter vi allerede ovenfor have angivet, er af for- skjellig Kvalitet; de bedre Sorter ere meget hvide, og naar de ere afskallede i Europa, ere de næsten ligesaa gode som Carolina, imedens de ringere Sorter ere gullige og sædvanlig blandede med itubrukne Korn. Den Ris, som her dyrkes oppe paa Bjergene, er forøvrigt en egen Art og kaldes Gaga, i Modsætning til Sawa, söm voxer paa de lave, vandrige Steder (Sawa betyder egentlig 011 Rismark), og Di bar, som findes paa Mellem- høiderne. — De i Bagindien i umaadeligo Kvantiteter avlede Rissorter, som udføres fra Havnene Akyab, Rangoon, Bassein, Moul- mein etc. benævnes i Europa efter disse Ud- førselshavne og blive i Regelen først færdig' rensede i Europa; de bestaa mest af smaa, runde Korn. Den over Akyab kommende ( Ris kaldes ogsaa Arracan-Ris, imedens den, der kommer over Rangoon etc., er Burnii' eller Birma-Ris. Den ostindiske Ris kommer nu sædvanlig i Sække paa henvod 200 Pd- Udførselen fra Indien af Ris er i de sidste Decennier tiltagen betydeligt; imedens saa- ledes Yærdien af den fra Indien udførte RlS i Aaret 1857 udgjorde 2,3 Millioner £, varden i 1862 stegen til 3,6 Mill. £, og i 1866 til c. 5 Mill. £. I 1865 tilførtes Europa c. 151,0^ Tons eller c. 1,600,000 Sække; i 1875 c; 607,000 Tons eller c. 6,680,000 Sække; * 1881 anslaas Kvantummet til omtrent 1" Millioner Sække. 4) Ægyptisk eller Alexandriner-Ris avles især i Omegnen af Damiette og bestaar a store, hvide, melede Korn; men den er soU oftest uren og blandet med mange Stump01’ undertiden ogsaa med Salt for at den skar kunne holde sig bedre. Den kommer i Ham delen fra Alexandria over Triest. 5) Tyrkisk eller levantisk Ris er sædvan- lig stærkt rødlig og bestaar af Korn, der o1’ mere runde end lange og kun lidet gjenneß1' skinnende; den or ligeledes meget uren °» blandet med Salt. De sidste 2de Sorter forekomme kun sjelden i den europæisk0 Handel. . 5) Italiensk Ris har som oftest en smu, hvid Farve og har da nogen Lighed me Carolina; men Kornene ere kortere, tykke1'0’ ikke gjennemskinnende og have undertid01 en rødiig Farve. Man kalder i Italien d01 uskallede Risone, den afskallede Riso pilat0’ j