Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Ris. 659 Ris. °g Affaldet og de itubrudte Korn, som mest anvendes til Hønsefoder, Risino. Den bedste italienske Kis er Ostiglianer, som er ren og bestaar af store, fulde, hvide Korn; den dyr- kes i Omegnen af Ostiglia, en lille By i det Mailandske ved Pofloden. Den næstbedste Sort er den fra Mantua, som er mindre ren °g hvid og ikke sjelden blandet med Stum- per; derefter følger Veroneseren, som dog ikke har mange itubrudte Korn, men en mere gullig Farve, og Kisen fra Mailand, som er rødlig og sædvanlig meget bestøvet. Den ringeste Sort er den fra Piemont; den er vel fuld og rund, men har et mat gulligt Ud- seende, en eiendommelig Lugt og en lidt skarp Smag. Den italienske Kis forsendes sædvanlig i Sække paa 150 Pund, undertiden dog ogsaa i Fade paa 500 Pd., i hvilke den ompakkes i Triest etc. Pra Japan kommer der undertiden Ris til Europa; den er af smuk og god Kvalitet og ligner noget italiensk Ris. Ogsaa fra Saigon i Cochin-China og fra Bangkok i Siam kom- mer der Kis til Europa; begge disse Sorter Me imidlertid af en noget ringe Kvalitet. I 1879 indførtes fra Rangoon 339,000 Tons, fra Akyab 73,000, Bassein 132,000, Moulmoin 51,000, Saigon 48,000, Bangkok 41,000, Cal- cutta 29,000, Java 4300 Tons. — 11878 kom der fra Saigon kun 1100 Tons, fra Bangkok aldeles Intet; fra disse Havne er Tilførselen meget uregelmæssig. — Af europæiske Sor- ter haves endnu spansk, russisk og ungarsk Ris; men disse forbruges mest i Productions- landene og komme kun meget sjelden i den større Handel. God Kis bør have et smukt Udseende, en ren hvid Farve, være tør, fri for Støv, Skal- ler og itubrudte Stykker og næsten ganske uden Lugt og Smag; den maa dernæst være fri for gule Stænk og hurtig danne en blød Masse ved Kogning i Vand. Den rødlige og gule ansés ikke for at være en god Handels- vare og staar derfor i lavere Pris. Paa fug- tige Steder angribes Risen let af Midder og kommer i en Slags Gjæring, hvilket giver sig tilkjende ved en syrlig Lugt. Den maa derfor helst opbevares i tørre og luftige Rum °g jevnlig kastes og sigtes for at fjerne Støvet, hvilket dog ikke er nødvendigt, naar den opbevares i Sække i et tempereret Klima. De mange forskjellige Sorter er det sædvan- lig vanskeligt at skjelne fra hverandre; ved Carolina-Ris kan bemærkes, at den ofte har mistet en Kant af den ene brede Ende, hvor Bruddet da har et hvidt, melet Udseende. Arakan-Risen kan kjendes paa sit matte eller opake Udseende og paa den hvide Marv, der viser sig, naar man brækker enKjærne over. — Som tidligere omtalt er Ris den Plante, som giver Næring til en større Del af Men- neskene end nogen anden Plante. Den nydes i Regelen kogt, dog ogsaa undertiden bagt til Brød, som maa spises frisk, da det ellers bliver haardt, idet Risen indeholder mindre Plantelim end Hvede og Rug. Desuden frem- stiller man deraf Rismél og Risstivelse (s. disse Artikler) ; i Ostindien destillerer man af Ris og Sukker med Tilsætning af Palme- saft den bekjendte Arak (s. d.) samt en gul Yin, Cange, som yndes meget af Hinduerne. I Japan destillerer man en vinagtig Brænde- vin deraf, som kaldes Sakki, og i Tyrkiet fremstilles af Ris en Slags berusende 01, der benævnes Boza. Det slimede Yand, hvori man har blødgjort Risen, benyttes i Ostin- dien og ligeledes i Italien som Slette til for- skjellige finere Stoffer. Ogsaa i flere Mave- sygdomme finder Ris Anvendelse. Af Plante- straaet fletter man Hatte og andre Artikler ligesom af Hvede- og Rugstraa, og de meget kiselholdige Inderavner, de saakaldte Ris- skaller, benyttes paa Grund af deres Spæn- dighed og fordi de ere saa godt som ufor- raadnelige, som et fortrinligt Indpaknings- materiale til skjøre Sager, og som en slet Varmeleder, f. Ex. til Beskyttelse af Is i Ishuse. — I den nyeste Tid har man ogsaa i England, efter Ophævelsen af Maltskatten (Un 1ste October 1880, begyndt at bruge Ris til Ølbrygning i Forbindelse med Malt, og man venter sig store Resultater saavel med Hensyn til Øllets Godhed og Holdbarhed som til dets Prisbillighed ved Anvendelsen af Ris som Raaproduct. Ved de nuværende Prisnoteringer (Januar 1882) koster Ris neppe halvt saameget som Malt til Brygning, og Øllet paastaas at være bedre end af Malt alene; men Sagen er jo endnu forholds- vis ny. Danmark indførte i Aaret 1879 c. 17,9 Millioner Pund »Cargo-Ris« (af det danske Toldvæsen kaldet »Blandingsris«) fra Ostin- dien, og desuden c. 5,8 Mill. Pd. renset Ris og Rismél fra europæiske Havne, hvoraf c. 4,8 Mill. Pd. fra Tyskland. I 1880 indførtes c. 21,2 Mill. Pd. Blandingsris, og i 1881 c. 20,1 Mül. Pd. Der udførtes her fra Landet i 1879 c. 8,7 Mill. Pd. Risgryn og Rismél, hvoraf c 4 Mill. Pd. til Tyskland, 2 Mill. Pd. til S verig, 11I2 Af- Pd. til Bilandene, 621,779 Pd. til England, 463,335 Pd. til Norge etc. I Aaret 1876 udgjorde Udfør- selen kun c. 5,6 Mill. Pd. I Aaret 1832 anlagdes af Hofraad Hambro og Grossererne A. N. Hansen og A. Mansell en Rismølle i Kjøbenhavn, nærmest beregnet paa Skalning, Rensning og Polering af den kostbare Luxusris, der kommer fra Sydcaro- lina, men senere omdannet til ogsaa at kunne behandle ostindisk Ris, saaledes som den nu gaar i Handelen og efterhaanden er bleven en Forbrugsartikel for Menigmand. Dette vilde den utvivlsomt være bleven i langt større Udstrækning, dersom ikke Consumen hæmmedes af den meget liøie Indførselstold, som hviler paa Ris og som udgjør fra 40 til 70 pCt. af Varens Værdi. Indtil 1864 havde Rismølleindustrien her i Landet vel nogen Toldbeskyttelse ved Rensning af Paddy (men ikke ved Rensning af Blandingsris); men siden 1861, da Udførselen af Paddy fra Syd- carolina ganske stansedes ved Borgerkrigens Udbrud i Amerika, har den ikke havt nogen praktisk Betydning, idet Indførselen af Paddy fra andre Steder er lig Nul. Ved den nu siden 1864 bestaaende Toldlov, ved hvilken I Beskyttelsen for Paddy bortfaldt, maa den 42*