Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Riskoste. 660 Rispapir. indenlandske Rismølleindustri vistnok an- sés som prægraveret i Sammenligning med den udenlandske, og formentlig i Erkjen- delse heraf samt for at forskaffe dette sunde, nærende og billige Fødemiddel en større Ud- bredelse iblandt Landets Befolkning, har Regeringen ogsaa i det i Rigsdagssamlingen 1881/s2 fremlagte Forslag til en ny Toldlov foreslaaet Ris (saavelsom Risengryn, Rismél og Risstivelse) til Toldfrihed ligesom alle andre Kornsorter. Saafremt dette Forslag maatte blive til Lov, vilde Forbruget af Ris, der nu anslaas til c. 5 Pund aarlig pr. In- divid, sikkerlig snart tiltage betydeligt; vi skulle i denne Henseende kun henvise til nedenstaaonde Data for Englands Vedkom- mende. — Den herværende Rismølle kan om- trent forarbeide 1200 Tons om Maaneden eller henved 30 Millioner Pund Blandingsris aarlig, hvilket or omtrent 3 Gange saameget som Landet forbruger eller ialfald hidtil har forbrugt. Norge indførte i 1879 c. 4 Mill. Pd. af- skallet Ris, hvoraf 2,7 M. Pd. fra Bremen, 470,000 Pd. fra Danmark, 367,000 Pd. fra England, 300,000 Pd. fra Hamborg etc. Sverig indførte i 1878 over 10 Mill. Pd. Risgryn og Rismél, i hvilket Kvantum dog er medtaget Sago. Englands Indførsel i 1876 var af halvt- skallede Ris 6,469,181 Cwts. værd 2,929,138 £., hvoraf c. b1^ Mill. Cwts. kom fra Ben- galen og Burmah, 319,362 Cwts. fra Madras, 313,329 Cwts. fra Siam og 94,580 Cwts. fra Japan. Der udførtes i samme Aar fra Eng- land c. 3,4 Mill. Cwts. afskallede Ris til en Værdi af c. 1,8 Mill. £. — Efter Mc. Cul- loch indførtes der i Aaret 1867 til England c. 45,000 Quarters uafskallcde Ris og kun 2,778,754 Cwts. afskallede Ris, som næsten Alt kom fra Indien. Prisen i London var for Carolina c. 35 sh. pr. Cwt., imedens Ben- galsk Ris kun stod i 14 à 15 sh. pr. Cwt. — Indførselstolden i England var tidligere meget betydelig for Ris, idet den før 1842 beløb 15 sh. pr. Cwt. for fremmed Ris, men kun 1 sh. for Ris fra de engelske Koloni- lande. I 1842 nedsattes Tolden til resp. 5 sh. 3 d. og c. 6 d., og nogle Aar senere blev don yderligere nedsat, indtil Tolden paa Ris ganske hævedes i Aaret 1860. Denne Toldfrihed havde en meget stor Indflydelse paa Forbruget af Ris i England, som før det nævnte Aar neppe oversteg 550,000 Cwts. aarlig, imedens der som forannævnt i 1867 indførtes over 2% Mill. Cwts. afskallet Ris og i 1876 c. 6V2 Mill. Cwts. Siiskoste kalder man en Art Koste, som komme fra Venedig, Florents etc., hvor de benævnes Granate di Saggina, og som be- nyttes til at feie uldne Gulvtæpper etc. I Regelen bestaa de imidlertid ikke afRisstraa, men af Stengierne af en Art Sumphirse eller Durra (s. d.). Af samme Materiale har man ligeledes Klædebørster. JRismél er fint malet Ris, som først er afvasket i kogende Vand og derefter i koldt Vand, samt tørret. Man bruger det i Kjøk- kenet til fint Bagværk, som Tilsætning til Chocolade etc., og blandet med Hvedemel skal man ogsaa kunne bage Brød deraf. Det i Handelen kommende Rismél var tidligere ofte forfalsket med Kartoffelmél, hvilket bedst kan opdages ved Hjælp af Mikroskopet, men ogsaa derved, at fortyndet Saltsyre strax danner en seig Slim med Kartoffelmelet, ime- dens dette først finder Sted efter 25—30 Minuters Forløb med Rismél. Nu er Ris- mél imidlertid, ialfald exclusive Indførsels- tolden, billigere end Kartoffelmél. I Japan tilbereder man en Deigmasse deraf, som er saa haard, at den kan gives en smuk Politur og anvendes til alle Slags smukke Ornamen- ter, Pagoder, Spillemærker og andre Smaa- sager, som ogsaa undertiden komme til Eu- ropa; de ere enten hvide eller mørkebrune, og de førstnævnte have ganske et Udseende som Alabast, hvidt Marmor eller ogsaa som Perlemor. liispapir er et snéhvidt, men meget løst og skjørt, papiragtigt Stof, som i Aar- hundreder har været benyttet af Chineserne til de ved deres pragtfulde Farver udmær- kede chinesiske Akvareller, og som ogsaa længe har været kjendt i Europa, hvor det især benyttes til Fabrikation af kunstige Blomster. Som Navnet antyder har man tidligere antaget, at det blev forfærdiget af Ris; men for nogle Decennier siden lykkedes det Bestyreren af den botaniske Have i K«V i England, Sir William Hooker, at tilveie- bringe nøiagtige Oplysninger, ifølge livilRe Rispapiret tilberedes af Marven af Rispapir- planten, Aralia papyrif'era, et lille, til Ved- bendefamilen hørende Træ, som har hjemme 1 Tropelandenes høiere Bjergregioner. Dm findes vildvoxende i de sumpige Skove paa Øen Formosa og dyrkes ogsaa flere Steder paa Fastlandet; det har kun en Høide af c" 2 Meter, og den 10—12 Ctm. tykke Stamme deler sig i Toppen i talrige Grene, der danne en stor Krone. Bladene ere store, ofte over V2 Meter lange, haandfligede og filtede paa Underfladen; de smaa, gulliggrønne Blomster ere forenede i store, c. 1 Meter lange BloV' sterstande. Af Marven af denne Plante til- beredes Rispapiret paa en meget sirops Maade; Marven sondres let fra Yedet °h danner da en meget let, cylindrisk, snebær Masse af 5—6 Ctm. Gjennemsnit, ikke nhe Hyldemarv. Marven lægges nu i Stykke*> der have samme Længde som Bladet af del Kniv, der benyttes til Gjennemskæring6®’ paa en Træbænk og rulles langsomt run med den ene Haand, efter at være bragt Berøring mod Eggen af Kniven, som home ubevægelig i den anden Haand, hvorved d0 spiralförmig udskæres et tyndt Lag Pag samme Maade som Elfenbensplader skaUj ud af Elefanttanden. Disse Lag lægges dm paa i Presse, og Rispapiret, Chinesen1 Bokchung, er da færdigt. — Denne maa ikke forvexlos med et lignende Produc ' som kommer fra Indien under Navn af S li0 g og som er Marven af et til Bælleplanterj1 “ Familie henhørende Træ, Æscliyomene aspe‘ ' Shola anvendes iblandt Andet til Fort# digelse af de meget lette Singapore-Hatte-