Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Risstivelse.
661
Roche de Roanne.
Hisstivelse fabrikeredes tidligere ho-
vedsagelig kun i Holland, Belgien, England
°g Italien; i den sidste halve Snes Aar til-
virkes den imidlertid ogsaa i Mængde i Tysk-
land, hvor man hertil mest anvender Ran-
goon-Ris, imedens de bedre Sorter Java-Ris,
soni have et rigeligt Indhold af Stivelse,
navnlig kun benyttes i Holland og Belgien.
I Sammenligning med Tilvirkningen af Kar-
toffel- og Hvedestivelse er Fremstillingen af
Risstivelse forbunden med mange Vanskelig-
heder paa Grund af de i Risen indeholdte
Gummistoffers Uopløselighed og ringe Evne
til at forene sig med andre Stoffer. Tilvirk-
ningen sker ved først at udbløde og male
Risen, hvorpaa Stivelsen udskilles, renses og
tørres. Risens Udblødning i koldt Vand
tager lang Tid, og endogsaa efter fem Dages
R°rløb mærker man kun lidt til at Kornene
Wødgjøres; overgydes den derimod med stærkt
tortyndet Natronlud, blive Kornene allerede
efter 12—24 Timers Forløb saa bløde, at
^an med Lethed kan gnide dem itu imellem
Ringrene. Den tilstrækkelig udblødte Ris
oringes directe i Møllen og males her under
stadig Tilstrømning af tynd Lud til en meget
Rn Vælling, der samles i store, med et Røre-
Opparat forsynede Kar, i hvilke man lader
R ædsken henstaa rolig i nogen Tid; Celle-
stoffet og Gummien bundfældes nu hurtigt,
unedens Stivelsen er opslemmet og kan skil-
tøs fra Bundfaldet ved Hjælp af en Hæ-
vert. I Form af tynd Melk bringes Stivelsen
uerpaa over i store Kasser af Træ eller Zink,
Rvor man lader den henstaa flere Dage, for
at Stivelsen skal synke fra Vandet, som der-
ida fjernes, hvorefter Stivelsen fyldes i fir-
kantede Trækasser, som baade i Bunden og
øderne ere forsynede med talrige Huller og
indvendig ere beklædte med tæt Lærred,
/andet gaar da igjennem Tøiet og løber ud
gennem Hullerne; Stivelsen bliver tilbage
og er efter 24 Timers Forløb saa fast, at
uen falder ud som en sammenhængende Blok,
paar man vender op og ned paa Kassen. Den
tøuleholder imidlertid endnu c. 45 pCt. Vand,
?g den underkastes derfor en Tørringsproces
1 dertil indrettede Ovne, der ere indrettede
omtrent som Maltkøllerne. Stivelsen udskæ-
rs i Tærninger og hensættes dér paa Hyl-
der, saa at den varme og tørre Luft harAd-
|ang fra alle Sider; de bedst forarbeidede
Stykker indpakkes omhyggeligt i Papir og
forarbeides derpaa videre til den saakaldte
Straalstivelse ved atter at bringes ind i
jørreovnen i en Temperatur af 30—40 Gra-
der, indtil de fuldstændig spaltes indvendig-
ria, saa at de ved Papirets Aabning falde
ha hverandre i lange fem- eller sexkantede
Stykker, som kaldes Straaler. De mindre
Vellykkede Stykker anvendes til Tilberedning
V Luftstivelse; de bringes ligeledes igjen
md i Tørreovnen, men her sønderbryder man
dem og spreder de smaa Stykker paa ud-
spændt Lærred for at bevirke en hurtig Tør-
jmg) og de komme derpaa i Handelen under
jhavn af Stykkestivelse. Denne indeholder
15—19 pCt. Vand efter Luftens Fugtigheds-
grad, imedens Straalstivclsen efter at have
forladt Tørrestuen sjelden indeholder mere
end 10 pCt., imedens den dog ved at hen-
ligge længere Tid i Luften kan komme til
at indeholde 14—15 pCt., idet den tiltrækker
Luftens Fugtighed.
Rivadavia er en velsmagende, meget
yndet, hvid spansk Vin fra Provinsen Rioja
i Gammelcastilien.
Rivesaltes er Navnet paa den hedste
og sødeste af de franske Muskatvine; den er
fyrig, meget fin, har en fortrinlig Bouket og
avles i Omegnen af Perpignan i Dep. Øst-
pyrenæerne.
Rizehlærred, ogsaa5 kaldet »Lærred
fra Trapezunt«, ere de i og omkring Rizeh
eller Irizeh i Paschaliket Trapezunt ved det
sorte Hav forfærdigede Lærreder, som især
gaa til alle de tyrkiske Provinser og til
Nordkysten af Afrika. De fineste bruges i
de store Byer især til Slør for Kvinderne,
naar de gaa ud.
Rizzato kaldes i Italien friserede
Fløiler.
Rob s. Roob.
Robbe s. Sælhund.
Robillard s. Tobak.
Robogos eller Robozos ere shawlsag-
tige Tøier eller Tørklæder, sædvanlig c. 2/s
Meter i □, som forfærdiges i Mængde i
Mexico baade af Silke, Halvsilke og Bomuld,
og som benyttes af den kvindelige Befolk-
ning af alle Stænder som Hovedpynt, Man-
tiller etc.
Roboransdraaber ere mavestyr-
kende og appetitvækkende Draaber, som til-
beredes af Apothekere og Destillatører ved
Digestion af bittre Vegetabilier, hvoriblandt
sædvanlig Chinabark og Kryderier, med Spi-
ritus. I den danske Pharmacopoe ere Roho-
ransdraaber officinelle under Navn af Tinc-
tura Chinæ compositæ eller Elixir roborans
ad modum Whytti, og bestaa af et Udtræk
af 8 Dele Konge-Chinabark, 3 Dole Enzian-
rod, 3 Dele Pomerantsskaller med 70 Dele
rectificeret Spiritus.
Rocaille kalder man i Frankrig de til
Hals- og Armbaand, Rosenkranse etc. be-
stemte Glasperler og Glaskoraller.
Rocaillellus er en gul Blanding af
Mønnie og fint sigtet Kvartssand, som finder
Anvendelse til Glas- og Porcellainsmaling.
Rocamboler eller Perleløg ere smaa,
runde, hvide eller rødlige Løg af en Afart
af Purren, Allium Porruin var. sativum. Lø-
gene vindes ved i det andet Aar at afskære
Blomsterstilken, naar denne begynder at skyde
frem. Der danner sig da ved Roden smaa
hvide og glinsende Løg af Størrelse som
Ærter. De optages om Efteraaret og ned-
lægges i Eddike Paa Grund af deres fine,
milde Smag anvendes de til Saucer, Ragout,
fine Salater etc.
Roccella ti »c to ria, Roccellinin, s.
Lakmos og Orseille.
Rocelia s. Ricelli.
Roche de Roanne er Navnet paa
en fed, velsmagende Ost, som forfærdiges i