Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Rochefort Ost. 662 Ronneby Vand. Omegnen af Eoanne i Dep. Loire, fra hvilken By den udføres i runde Stykker med rødlig Skorpe, som veie 1 Kilo. Rochefort Ost s. Roquefort. Rochelles ere nogle gode franske Hainpe- lærreder, som forfærdiges i Dep. Maine & Loire og udføres over La Kochelle; de an- vendes mest til Skjorter, Lagener etc. Roclielle-Salt s. Seignettesalt. Rochetta kaldes den rensede levantiske Potaske. Rocou eller Roucou er den franske Be- nævnelse paa Orlean (s. d.). Rod, den engelske Kode, s. Perch. Rode, dansk Længdemaal = 5 Alen eller 10 Fod. Rodfrugter kaldes i Almindelighed de Planter, der dyrkes paa Grund af deres udviklede Kod- eller Knoldcdannelse, idet de afgive et let, men i Forbindelse med anden Føde gavnligt Næringsmiddel for Mennesker og Dyr. Den hos os længst dyrkede og mest udbredte Kodfrugt er Kartoflen; mindst ud- bredte ere Cichorie, Jordskok og Løvetand hvorimod Rodkaal, Runkelroen og Guleroden benyttes hyppigere i Agerbruget og i daglig Tale udgjøre de egentlige Rodfrugter, maaske tildels som en Følge af, at de omtrent sam- tidig indførtes i vort Agerbrug for c. 50 Aar siden. Rodkaal er en Fællesbetegnelse for de fire Rodfrugtformer af Korsblomsternes Fa- milie, nemlig Knudekaal (Kaalroe), Rutabaga (Kapsroe), Turnips (Kybsroe) og for Have- brugets Vedkommende tillige Ræddiken. Roed© er et hollandsk Længdemaal = 10 Meter. Roer udgjøre en væsentlig Del af de egentlige Rodfrugter; i Landbruget forstaar man derved Runkelroer, Rutabaga og Tur- nips, som ville findes omhandlede i særlige Artikler, i Havebruget derimod kun de dyr- kede Former af Turnips, som forekomme i omtrent 50 Varieteter, der afvige fra hver- andre dels ved Rodknoldenes flade, runde eller kegledannede Form, dels ved Farven, der sædvanlig er hvid eller gul i den indre Del, imedens rødlig, grønlig eller sort Farve ofte fremtræder paa den øverste Del, og dels ved den milde eller skarpe Smag, ligesom ogsaa ved den Hurtighed, hvormed Koen udvikler sig og den Størrelse, som den kan opnaa uden at tabe i Kvalitet. De hos os hyppigst dyrkede ere Mairoer, Bortfelderroer, Mal- theserroer og Teltauerroer. Rogn, saltet s. Caviar. Rokkerne (Raja) henhøre til de tvær- mundede Fisks Familie ligesom Haierne; de have sædvanlig en ansélig Størrelse, et hæs- ligt Udseende og flade, rudeformede Legemer, hvis Kjød som oftest er spiseligt, imedens Leveren afgiver en god Tran. De mærke- ligste Arter ere: Søm- eller Pigrokken, tt. clavata, lever i det atlantiske Hav og i Nord- søen og kan foruden den benved 5 Meter lange Hale blive 3 à 4 Meter lang; dens hele Legeme er besat med Pigge, dens Kjød er spiseligt og afholdt saalænge den er ung, og dens Lever afgiver meget Tran. Glat- rokken eller Skaden, R. batis, lever i de nordeuropæiske Have, bliver foruden Halen 1^4 à 21/* Meter lang og bred, er paa Over- siden ujevn, men uden Pigge, brunlig med mørkegrønne og rødlige Pletter. Den har et velsmagende Kjød, af dens Lever erholdes en god, hvid Tran og dens Skind benyttes til Saaller i Fodtøi. Zitterrokken, Torpedo, som især lever i Middelhavet, har en flad, temmelig tyk, blød og nøgen, men forholds- vis lille Krop og er bekjendt for sine elec- triske Egenskaber. Andre Arter ere Hai- rokken, Saugrokken, Ørnerokken, Gjoge- rokken etc.; flere af disse Arter spises al- mindeligt af Befolkningen paa de vestjydske Kyster. Rolls eller Ro Uas kaldes i den engelske og nordamerikanske Handel de middelfine Lærreder, som indføres fra Westphalen, Schle- sien og Øvrelausiz i 13 Meter lange, runde Stykker. Rom s. Rum. Romals, Roemals eller Roumals ere nogle broget tærnede eller stribede Bomulds Tørklæder med livlige og holdbare Farver, som tidligere kom fra Ostindien, men som nu ogsaa forfærdiges i England og Frankrig, mest for den afrikanske Handel. Under samme Navn havdes ogsaa tidligere et broget ostindisk Silkestof, som sædvanlig var blandet med glinsende Plantetrævler. Roman Cement s. Cement. Roman ée-Conti er en rød Burgun- dervin af 1ste Klasse, som udmærker sig ved en fin, mild Smag, en smuk Farve og en fortrinlig Aroma. Den avles i Districtet Yosne i Dep. Côte d’Or; men hele den aar- lige Production udgjør sædvanlig kun 25—30 Fade, hvorfor man kun sjelden kan erholde den ægte udenfor Frankrig. Romanée «le Saint-Vivant er en rød Burgundervin fra samme Egn som den forannævnte, hvormed den har nogen Lighed og istedetfor hvilken den ogsaa hyp' pig sælges; men den er af ringere Kvalitet. Romanesco er en god, meget velsma- gende Yin, som avles ved Monte Malo i den italienske Provins Kom. Rompen s. Muskatnødder. Ron as er en i Persien og Armenien voxende Rod, som har Lighed med Lakrits- rod og som anvendes til Kødfarvning, hvor- for meget deraf gaar til Indien. Rondelette er en Sort stærk og god Hampscildug, som forfærdiges i det franske Dep. Ile Yilaine. Under den samme Benæv- nelse forekommer ogsaa en ordinair Floret- silke. Ronneby Vand er et jernholdigt Mineralvand fra Byen af samme Navn i Ble- kinge i Sverige; det indeholder meget svovl- surt Jernforilte og Lerjord samt desuden ringere Kvantiteter svovlsurt Mangan- _ko- bolt- og Nikkelforilte, Kalkjord, Ammonium- ilte, Kali, Natron etc. Det er et meget be- nyttet og virksomt Middel i flere Sygdomme; saasom Blegsot, Blodmangel, Mavekatarrm Rhoumatisme etc.