Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Ronta. 663 Rosenhonning. Ronta er en meget god rød Muskatyin fra Toscana, hvorfra den forsendes aftappet paa Flasker. Roo ih eller Roi» kalder man de til tyk Sirups Consistents afdampede Plantesafter, som føres i Apothekerne ; de almindeligste ere: Rooli Juniperi s. Enebærmost. — R. Prunorum s. Blommemos. — R. Saiubucl s. Hyld. Rood ot* land er et engelsk Flade- maal = 2568 danske q Alen = 1,467 Skjæpper Land. 1 Yard of land = 30 Acres à 4 Roods. Roolie s. Rapsolie. Roque s. Resure. Roquefortost, ogsaa feilagtig kaldet Rochefortost, tilberedes af Faaremælk i det franske Dep. Aveyron og erholder sin eien- dommelige skarpe Smag ved Decompositions- producter, hvis Fremkomst staar i Sammen- hæng med Vegetationen af en Skimmelsvamp, Peniciliuiu glaucum, som gjennemtrænger hele Ostemassen. Skimmelsporerne erholder man Ved at opbevare en Slags Brød, som er sær- frg tilberedt til dette Øiemed, i Klippegrot- terne i Omegnen af den lille By Aveyron mdtil det er helt gjennemtrukket af Skimmel, hvorpaa det males og i denne Tilstand blån- des i den almindelige Ost. Massen formes ]lu i flade, runde Kager af forskiellig Tyk- kelse af fra 3—6 indtil 30 Ctm., og Ostene fringes da ned i Klippehulerne, hvor Tem- peraturen kun er 6 à 7° C., for at modnes, jqh lave Temperatur i disse Grotter bevir- .08 ved den kølige Luft, som strømmer ned 1 Halene fra Kalkbjergene, ligesom ogsaa Ind- gangene til Grotterne ikke beskinnes af Solen. He fleste af disse Huler eies af la société *jes caves réunies, som kjøber Ostene af Pro- ducenterne saavel fra selve Departementet som fra de omliggende Egne. Der har imid- ærtid fornylig dannet sig et nyt Selskab ander Navnet la société de producteurs de fromages de Roquefort med det Maal, at Hioducenterne selv kunne faa større Indtægt. Ved Salget af Ostene. Den bedste Sort er fast, hvid og helt gjennemtrukken af j :mimel, saa at den er blaalig marmoreret, frorfor den stundom benævnes persillé. Ro- quefortosten er meget yndet i Frankrig, og 0t| forsendes ogsaa i Mængde til de Heste n<fre Lande i Europa og til Kolonierne, o ^osanilin er en organisk Base, hvis afre danne sig ved Paavirkning af salpeter- 8 frk Kviksølvilte, Arseniksyre etc. paa den kaldte Anilinolie. Den er farveløs, kry- auiserer naaleformigt og danner med Syrer l'frkt farvede Salte, som kaldes Rosanilin- ïÿ ogsaa Anilinrødt.) ijosarier s. Rosenkranse, jpsasalt s. Tinchloritl, salmiakholdigt. ^osasyre s. Tinilte, saltsurt. jjlfq0secran er Navnet paa nogle franske, j "hstrede Damastlærreder, som forfærdiges de nordlige Departementer. oseïn s. Aniiinrødt. [j ^osenblade ere Blomsterbladene af a ®erne, der som bekjendt forekomme i mange frn Af de dyrkede Sorter har man over 2000 Varieteter, som deles i: 1) Sommer- roser, der hos os kun blomstre én Gang om Aaret i Juli, og 2) Efteraarsroser, der give et Flor i Juli og et andet i August-Septem- ber. I Droguerihandelen føres kun to Arter Rosenblade, nemlig: 1) Blomsterbladene af den almindelige Have- eller Centifolierose, Flores Rosæ eller Fl. Rosæ pallida;, incarnata; eller ceutifoliæ. Do have en i Begyndelsen sødlig, senere snærpende og bitteragtig Smag og blive for at opbevares almindeligvis sal- tede. De beholde derved deres Farve og Lugt i længere Tid ; man nedpakker dem lagvis med Halvdelen af deres Vægt Salt i Fade, som man først ved omhyggelig Udlud- ning maa befri for det i Træet indeholdte Garvestof. De benyttes, ligesom ogsaa de friske, til Fremstilling af Rosenvand og til Røgelse og Potpourri, ligesom ogsaa til Snus- tobakssauce istedetf'or Rosenolie. Af de friske tilberedes i Orienten Rosenolie og Rosenvand (s. d.). I Asien ere Roserne langt mere vel- lugtende end hos os og give derfor ogsaa en bedre Olie. Man bruger dem ogsaa til Fremstilling af den saakaldte Rosenvin, idet man ophænger Rosenbladene i stærk Vin, som derved faar en Lugt og Smag, der min- der om Roser. 2) Røde eller Damascener- Rosenblade, ogsaa undertiden kaldte Sukker- rosenblade, franske eller Hamborger-Rosen- blade, Flores Rosarum ru hr a rum eller Dama- scena rum, af den smukt brunligrøde Eddike- eller Damascenerrose, Rosa gallica, som navnlig er hyppig dyrket i Sydfrankrig, Italien etc. Man indsamler de endnu lukkede Knopper uden Bægeret og de unge Blomsterblade, sigter dem da for at fjerne Insekter og Uren- ligheder og tørrer dem omhyggeligt, og ved Tørringen udvikle de da et krydret Stof; det er godt at gjentage Sigtningen flere Gange. Efter Tørringen maa de have en mørk, fløils- agtig Purpurfarve. De have en behagelig Lugt, ere mere adstringerende end de forrige og benyttes til Mundvand, Conserver, Suk- kerstof, Rosenhonning etc., ogsaa paa Grund af deres smukke Udseende til at blande i Røgelsepulver og andre Parfumerier. Man erholder dem særlig gode fra Holland, men ogsaa i Omegnen af Hamborg og Nürn- berg dyrkes de meget. Foruden Olien inde- holde de Garvesyre, Planteslim, Extractivstof og nogle Salte. Rosenconserve eller Rosensukker tilberedes ved at knuse de friske, fra de hvide Spidser befriede Blade af Damascenerrosen med den dobbelte Vægt Sukker til en Deig, som derpaa formes i Tavler. lioseneddike (Acetum Rosarum), Fr. Vinaigre à la Rose, tilberedes af de friske Blade enten af R. centifolia eller af R. dama- scena ved at lade dem digerere i Solen med god Vineddike. Den første Art anvendes i Medicinen som Gurgleeddike, den anden som Bord- eller Rygeeddikc. Rosenessents s. Rosenspiritus. Rosenlioiming (Mel Rosarum) til- beredes i Apothekerne ved at overgyde friske eller tørrede Rosenblade (helst af Damasce- nerrosen) med kogende Vand, blande Vædsken