Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Rosenkranse. 664 Rosenolie. med Honning og derpaa indkoge den til Sirups Consistants. Den bruges til .Pensling- eller Gurgling ved Halslidelser, Tandbyl- der etc. liosenki'anse, Rosarier eller Pater- nostre ere et Antal smaa, paa en Snor trukne Perler eller Smaakugler, af hvilke stedse hver ellevte er noget større end de andre, og dette Tal, 10 mindre og 1 større, gjen- tager sig i Eegelen 5 Gange. De bruges af de catholske og græske Christne til Aftælling af deres Bønner og bestaa af forskjelligt Materiale, saasom Træ, tørrede Bær, Cocos- skaller, Ben, Elfenben, Koraller, Perlemor, Kav, Glas, Lava, Agat etc.; de ere undertiden besatte med Guld, Sølv eller Ædelstene, og sædvanlig hænger der midt paa Snoren et Kors, en Medaille eller en Bcliquie. I Italien kaldes de Corone eller Rosarii, i Frankrig Chapelets eller Rosaires. Kosenkvarts, ogsaa kaldet bøhmisk Rubin, er en halvt gjennemsigtig, undertiden ogsaa uigjennemsigtig, rødlig farvet Kvarts, som forekommer i tætte Masser navnlig ved Zwiesel og Bodenmais i Nedre Baiern. Dens rødlige Farve, som dog sjelden er ren, hid- rører sandsynligvis fra Titansyre; den an- vendes til Krystalglas, og de bedre Stykker ogsaa til Eing- og Smykkestene. Koseii©lie (Ætheroleum Bosarum), E. Oil of Eoses, Fr. Essence de Eoses, er en ved Destillation med Tand af Eosenblade ud- vunden kostbar ætherisk Olie; navnlig be- nyttes hertil Blomsterbladene af to Arter, nemlig Damascenerrosen, Rosa Damascena, og Bisamrosen, R. moschata. Den produ- ceres i Ostindien, China, Persien og Tyrkiet ; for den europæiske Handel har imidlertid kun den Eosenolie Betydning, som tilberedes i det europæiske Tyrki, hvor den navnlig fremstilles i det Store i Bulgarien i de ved Balkan bjergene liggende Districter Kezanlik. Carlowa, Eski-Sagra, Jeni-Sagra og Tschir- pan. Det vigtigste Productionssted er Om- egnen af Kezanlik, on lille By, som ligger ved Foden af Balkan; det er imidlertid kun smaa Partier, som man her kan erholde til- kjøbs, og for at gjøre større Indkjøb maa man sætte sig i directe Forbindelse med Bønderne i de omliggende Landsbyer. Han- delshusene i Konstantinopel sende derfor i Høstens Tid deres Indkjøbere omkring paa Landet i denne Hensigt. Høsten varer fra Slutningen af Mai til sidst i Juni, og Ud- byttet af Eosenblade er meget afhængigt af Yeirliget i denne Tid. IAaret 1857 var Ud- byttet i Tyrkiet af Eosenolie kun c. 199,000 Metikal (c. 950 Kilogr.), imedens Productionen i de senere Aar har udgjort henved 500,000 Metikal (c. 2400 Kilogr.). I Aaret 1880 hav- des i Eumelien en fortrinlig Bosenhøst, hvoraf Udbyttet ansloges til over 1 Million Francs, skjøndt Boserne viste sig mindre olieholdige end i 1876, som var det bedste Høstaar i det sidste Decennium. Der udførtes da fra Philippopel 800,000 Metikals (104 M. svarer til 1 Pund) til en Værdi af c. 928,000 Francs. De tre Fjerdedele af dette Kvantum vare fra Kezanlik, Kesten fra Eski-Sagra og Philip- popel. Udførselen gaar især til Frankrig, Østerrig, Amerika og Tyskland. De franske Parfumefabriker, navnlig de i Paris, kjøbe kun første Kvalitet Eosenolie, imedens de østerrigske nøies med den anden. Priserne ere 15—22 Pjaster (o : 2 Kr. 40 Øre —3 Kr. 52 Øre) pr. Hundrededel Pund. De i Omegnen af Kezanlik dyrkede Koson- arter have halvfyldte, lyserøde Blomster, som indsamles førend de ere udsprungne, og de friske Eosenblade underkastes da en simpel Destillation med Vand i smaa Destillerkolber af Kobber; det overdestillerede Vand hen- stilles Natten over i kølige Kjældere i Ler- fade, der ere tildækkede med. fugtigt Tøi, og om Morgenen afskummer man da med Forsigtighed den paa Vandets Overflade i Form af en Hinde udskilte Olie. Det fra Olien befriede Vand benyttes igjen til De- stillation af friske Blomsterblade. Man har beregnet, at der til 1 Pund Kosemdie be- høves 100,000 Eoser til en Vægt 2,500 Pund. De opad Balkanbjergenes Skraaninger lig' gende Haver afgive en stærkere Eosenolie end de i Dalene, og man skjelner derfor imellem 2 Hovedarter, nemlig en, som alle- rede stivner ganske ved en Temperatur ai c. 10° C., og en, hvoraf kun Halvdelen eller de tre Fjerdedele stivne ved samme Tempe- ratur; den sidstnævnte har i Eegelen den fineste Lugt, men dog betales den førstnævnte altid dyrest som en Følge af den almindelig herskende Fordom, at den Olie, som lettest stivner, er den reneste. Hvad der ogsaa har megen Indflydelse paa Eosenoliens mere eller mindre fine Lugt, er om der til Destillationen er benyttet Kildevand eller rindende Vand) samt om Vandet oftere er blevet vexlet elle1’ paa Grund af Vandmangel har maattet an- vendes flere Gange. Den tyrkiske Bosenohe sendes fra Kezanlik til Konstantinopel °§ Smyrna i flade, fortinnede Kobberflasker, søJj9 kaldes Kunkumas og som ere hermetisk tfl' loddede og i Eegelen indsyede i Filt; <jn indeholde sædvanlig 4 à 5 Pund Olie. M de Handlende i de nævnte Byer omfyld°s den da paa smaa slebne Glasflasker og blive1 da meget ofte forfalsket med det Samme. * Lilleasien vindes der endel Eosenolie i On1' egnen af Uslack og Brussa, og i Ostindien' hvor den benævnes Attar eller Otto, tilbere- des den i Ghazipur og Kaschmir; men ing®1* af disse Sorter komme i den europæisk Handel. Den ægte Eosenolie har ved en Temperat11 af + 10—25° C. en Consistents næsten som Smør; Farven er bleggul, undertiden med grønligt Skjær, og dens Lugt er stærk rose'1' agtig, men ikke behagelig, førend den ^ bleven fortyndet. Den smeltede Olie beg)'11' der ved -j- 8—10° C. paa Overfladen at spydagtigo Krystaller, som snart danne 0 sammenhængende Lag; men ved + 5 stivner al Olien til en isagtig Masse. Press0 man Eosenolie, som er bleven fast i Kuld011: imellem Trykpapir, kan man adskille den en flydende Del, Éiæoptén, og en fast, hvl ’ krystallinsk Del, som kaldes StearoptÇ"’ naar den sidste er fuldstændig skilt fra d°