Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Rosenolie. 665 Rosontræ. første, er den næsten uden Lugt. I sædvan- lig stærk Spiritus opløser Rosenoliens Elæoptén sig, men ikke dens Stearoptén; men i abso- lut Alkohol opløser ogsaa den sidste sig. I Æther og Olier er den let opløselig. For yed Indkjøbet af Rosenolie at trælle Udval- get af Kvaliteten saaledes, at denne svarer Hl de Fordringer, som der samtidig bør stilles saavel til. Oliens Finhed og Lugt, som til dens Evne til at stivne ved en vis Tem- peratur, udfordres der en meget nøie Sag- kundskab, som kun kan erhverves ved en Utøngeaarig Praxis, Paa Grund af den ægte Rosenolies høie Pris bliver den meget ofte forfalsket, og i Ulange Tilfælde, især hvor der er Tale om Iblanding af andre Olier, der have en noget lignende Lugt, er det neppe muligt at paa- vise saadanne Forfalskninger. En af de Prø- ver, som man ansér for at være temmelig Paalidelig, bestaar i at hælde lidt ron Svovl- syre paa nogle Draaber Rosenolie ; naar Olien da er uforfalsket, beholder den sin rene, fine Lugt, imedens den i modsat Tilfælde strax bliver ildelugtende. Af Forfalskningsmidler kun nævnes den ætheriske Olie af det saa- kaldte Rosenved af Convolvolus scoparius o. fl., uen saakaldte Geraniumessents, Ætheroleum jføimæ rosæ verum, Olien af i-eiargonium Radula, den algiersko Rosengeraniumolie af Pel. odoratissimum, men navnlig den æthe- riske Idrisolie (s. d.), som i Indien kaldes Roséolie, i England Ingefærgræsoiie, og som er den, der hyppigst anvendes til dette Brug, saavel i Productionslandene som i Europa. P°r at bringe forfalsket Olie til at blive fast vpd den rette Temperatur, tilsættes under- tiden Hvalrav, hvilket imidlertid let kan op- dages ved at dryppe nogle Draaber af den mistænkelige Rosenolie paa Papir og opvarme dette; dersom Olien da er ren, fordamper den ganske, hvorimod den ellers vil efterlade eu Fedtplet. — Tidligere kaldtes den i den europæiske Handel kommende Rosenolie sæd- vanlig persisk, eller ialfald ansaas Olien fra dette Land for at være den fineste; nutildags føles der kun om den ægte tyrkiske, og andre Sorter forekomme ikke hos os. Den erholdes over Smyrna og Konstantinopcl, fra hvilken sidste By et bekjendt Firma, Ihmsen f Co. (tidli gero Matthieu frères), aarlig ud- fører over 1000 Pund. I Cannes, Nizza og Grasse fremstiles ved destillation en Rosenolie, fransk Rosenolie, der stivner ved c. 25 0 C. Den er grønlig °g ved sædvanlig Temperatur fast; den be- sidder en meget fin, men svagere Lugt end den tyrkiske Olie, men er endel dyrere end denne. Den benyttes til line franske Par- Luner. Yed Digestion af friske Rosenblade med Oliven- eller Sesamolie vindes sammesteds fød fransk Rosenolie, der ligeledes benyttes til fine Parfumer, Pomader og Haarolier (Hui- les antiques); sammenlign Rosenpomade. I h'isk Tilstand har den en overordentlig fin, men ikke meget kraftig Rosenlugt, som imid- lertid hurtig taber sig ved at den bliver barsk. Rosesiperler ere sorte Perler, som forfærdiges ved at pulverisere Rosenblade i Jernmortere, tilsætte arabisk Gummi og presso Massen i Forme; de faa en meget smuk sort Glans, som man kan forstærke med Lak o. dsl. RoseiiiMMMUide er enten en almindelig, med Rosenolie parfumeret Pomade, eller en Grundpomade, der i de franske Parfume- fabriker er tilberedt ved gjentagen Maceration af friske Rosenblade med renset Fedt (s. Po- made) og som benyttes til Fremstilling af fine Parfumer og Pomader (s. Rosenspiritus). Den kommer fra det sydlige Frankrig og har en stærk Rosenlugt. Rosenrod s. Rosentræ. Rosenspiritti®, Rosenessents, Rosen- sprit fremstilles sædvanlig ved at opløse Ro- senolie i fin Yinaand; en meget finere Lugt har dog den Rosenspiritus, som erholdes af den fra Sydfrankrig kommende Rosenpomade, Pomade de Rose. Denne sidste bestaar at fint Fedt, som ved gjentagen Maceration med stedse nye Portioner friske Rosenblade har optaget disses fine Lugt. Denne Rosen- pomade bringes i Handelen i Blikdaaser fra Cannes, Nizza og navnlig fra den i det øst- lige Provence, kun 2 Mil fra Cannes belig- gende By Grasse, i hvis Omegn Centifolie- rosen dyrkes i udstrakte, opad Bjergskraa- ningerne liggende Rosenhaver. Her produceres aarlig over 4 Millioner Pund Rosenblade, og der er en enkelt Fabrik, som aarlig der- af forbruger 54,000 Pund. — Behandler man Rosenpomaden med den fineste Vinsprit, borttager denne Duften, men opløser ikke Fedtstoffet. Denne Rosenspiritus kommer ligeledes i Handelen fra de ovennævnte Byer under Navn af Extrait de Rose triple eller double. liosenstene eller Rosetter s. Dia- manter. Itosenssikkcr s. Rosenconserve. Rosentræ, Rosenved, Rosenrod (Lig- num Rhodii). Under disse Benævnelser brin- ges i Handelen nogle meget forskjellige Træ- sorter, som ere kaldte saaledes dels paa Grund af deres Lugt og dels paa Grund af deres Farve, ligesom der ogsaa gjøres Forskjel imellem dem efter deres Anvendelse, idet nogle særlig benyttes til Meubler og andet fint Snedkorarbeide, imedens andre kun an- vendes af Parfumefabrikanterne. Meubel- Rosenvedet forarbeides navnlig i England, hvor de bedre Sorter deraf udgjøre det smukkeste og kostbareste Materiale til Luxus- ! meubler. De til England indførte Blokke ere j sædvanlig tykke, gjennemsnitlig c. 22 inches : i Diameter, og maa derfor stamme fra større ! Træer; men da de baade komme fra Bra- silien, Siam, de canariske Øer og flere andre 1 Lande, kunne de neppe være Producter af én og samme Træart. Vedet har en lidt skarp og bitter, balsamisk Smag og en aromatisk ! Lugt, hvoraf det bar faaet sit Navn. Yed Indkjøb bør man iagttage, at Blokkene ere saa store som de kunne erholdes, og at de bestaa af frisk, tungt Yed af en dyb Farve,