Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Rosenvand. 066 Rosiner. og at de ere saa uregelmæssig aarede og Hammode som muligt; jo tydeligere de mørke Dele skille sig fra den purpurrøde Grund, desto høiere vurderes Træet; det benyttes hovedsagelig kun til Finerer. Imedens Ind- førselen deraf til England i 1822 kun ud- gjorde 277 Tons, var den i 1867 stegen til 558 Tons som en Følge af at Indførselstolden, som for endel Aar tilbage udgjorde 6 £ pr. Ton, blev ophævet i 1866. Prisen derpaa var i 1867 imellem 10 og 11 £. pr. Ton. — Parfumeri-Rosenvedet bestaar af de meget tunge, knortede, noget snoede, 3—4 Ctm. tykke Eødder af to paa de canariske Øer hjemmehørende Arter Snærle, nemlig den kostagtige, Convolvolus scoparius, og den blomsterrige, C. Iloridus. Naar Yedet raspes eller gnides stærkt, lugter det behageligt rosenagtigt og har en bitter, harpixagtig Smag. I raspet Tilstand benyttes det som Fyld i Lugtepuder, og man tilbereder ogsaa en Eosentrætinctur deraf; men navnlig de- stillerer man deraf den behageligt rosen- agtig lugtende, næsten farveløse ætheriske Rosentræolie, Ætkeroleimi Lign! Rhodii, som benyttes til Parfumerier, Pomader etc., men ogsaa stundom til Forfalskning af den ægte Eosenolie. Den bedste SortEosentræ er clet canariske, som kommer i Handelen i Stykker af 3—12 Ctm. Diameter; do ere udvendig graa, indvendig smukt brungult eller rødligt aarede; jo tungere og mørkere Stykkerne ere, og jo kraftigere deres Lugt er, desto høiere vurderes de. — Det egentlige Rhodisertræ, hvis Navn man kun har overført paa det canariske, er Eodvedet af en Art Visse, Ge- nista canaricnsis, som voxer i Levanten, navn- lig paa Øerne Cypern og Ehodus, men som ogsaa forekommer paa de canariske Øer. Det har baade med Hensyn til Farven og andre Egenskaber Lighed med det forannævnte, men det har ikke en saa stærk Eosenlugt. Undertiden bruges Benævnelsen Eosentræ og- saa om lyst Jacarandatræ (s. d.). Rosenvand (Aqua Bosarum) frem- stilles i Apothekerne og i de Fabriker, som tilberede ætheriske Olier, ved Destillation af friske eller saltede Eosenblade med Vand, og anvendes som Øienvand, til kosmetiske Mid- ler og ligeledes til Parfumering af Conditori- varer. Det er farveløst, klart eller kun svagt uklart og har en behagelig Eosenlugt, som hidrører fra den i Bladene indeholdte æthe- riske Olie (s. Eosenolie), hvoraf imidlertid de i vort Klima dyrkede Eoser indeholde saa lidt, at der ved Destillation ikke erholdes nogen fri Olie, idet Alt, med Undtagelse af lidt lugtløst Stearoptén, optages af Vandet. Dette overgaaede Vand danner nu det Eosen- vand, som hovedsagelig forfærdiges i Syd- frankrig, men ogsaa i Italien og flere Lande. 1 Ostindien og i hele Levanten, i Persien, Tyrkiet, Ægypten etc. fremstilles og for- bruges denne Artikel i stor Mængde, hvorfor den der or en vigtig Handelsartikel. — Man maa opbevare Eosenvand i godt proppede Flasker i en kølig Kjælder, hvor dets Vellugt ved Henstand vil udvikle sig endnu mere. Er Eosenvandet destilleret ved for stærk Varme, bliver det slimet og ikke holdbart, og vil hurtigt tabe sin Vellugt. Roseeeaux kalder man i Frankrig de ordinaire Hermelinskind, som kun anvendes til Foerværk. Roses Metal er en letflydende Lege- ring, som bestaar af 2 Dele Vismuth, 1 Tin og 1 Bly, og som allerede smelter ved 940 C., altsaa under Vandets Kogepunct. Rosettas s. Chalon. Rosettawood er en Art tæt, stærkt og meget haardt ostindist Gavntræ; det har en lyserød Farve, som senere bliver mørkere, og er smukt aaret med mørke Puncter. Rosetter s. Diamanter. Rosiner (Passulœ majores), T. Eosinen, Zibeben, Fr. Eaisins secs eller passés, E. Kai- sins, Ital. Uve passe, ere de tørrede Bær af flere Arter af Vinstokken, Vitis vinifera, og produceres i Syrien, Lilleasien og flere Lande i det sydlige Europa. De ere derfor af for- skiellig Kvalitet og Størrelse; som oftest ere de dog gule eller lysebrune, aflange og inde- holde to Kjærner. Til Eosiner benyttes mest saadanne Vinsorter, som kun indeholde lidt Saft, men mere Kjød og have en tyk Skal. Man tørrer Druerne enten imedens de endnu sidde paa Vinstokkene, eller efterat de ere afskaarne, eg enten i Solen eller ved kunstig Varme i Ovne, hvilken sidste Fremgangs- maade dog sædvanlig kun anvendes med de ringere Druesorter eller naar Soltørringen forhindres eller vanskeliggjøres af ugunstigt Veirlig. Til Soltørring vælger man fortrins- vis de Vinstokke, som voxe paa Solsiden af Bjergskraaninger og have de fyldigste Druer, og for at Solen bedre kan indvirke paa disse, naar de skulle tørres paa Stokken, borttages Bladene, naar Druerne ere modne, efterat man først har gjenneinskaaret Drueklasernes Stilke halvt, kort før Modningen. Denne Fremgangsmaade anvendes navnlig i Spanien; i Sydfrankrig dypper man sædvanlig de af- skaarne Druer i kogende Vand, førend man op- hænger dem paa Snore til Soltørring; i Italie11 og flere Steder i Spanien neddyppes Druerne ofte i en Lud af Vinrankeaske, der ofte endnu er tilsat Kogsalt og lidt Bomolie. De paa den førstnævnte Maade tørrede Eosiner anses for at være de bedste og kaldes i England fortrinsvis »Eaisins of the sun«. Ved Tøf' ringen skrumpe Druerne ind, blive fulde at Eynker og antage en gullig, rødlig eller violet Farve; derpaa blive de enten afplukkede en- keltvis eller nedpakkede med Stilken soni saakaldte Druerosiner i Æsker eller sinaa Kasser, de mere ordinaire Sorter ogsaa i Kurve eller Fustager. De i Handelen forekommende Sorter ere følgende: Levantiske Rosiner; iblandt disse ere de vigtigste Smyrna-Rosinerne, som dog ikke produceres i selve Omegnen af Smyrna, mel1 kun forsendes fra denne By, idet de der- værende Kjøbmænd indlcjøbe dem i store Kvantiteter paa den vestlig for Smyrna be- liggende Halvø, sædvanlig førend de ere høstede. De bedste ere de fra Uvazik e£ Reis-Derreh; de ere kjødfulde, tyndskallede) holdbare og godt behandlede. De fra CisnF