Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Rosiner. 667 Rosiner. ere i Regelen ligeledes store og holdbare, men falde noget i det Brunlige ; Karaburnu leverer en ligesaa god, men dog lidt mindre og mere gullig Yare; de fra Vurla ere endnu mindre, mere tykskallede, men ligeledes hold- bare og gullige; de ordinaireste ere de fra Alazata. Den samlede Høst fra Byerne Yerli, Cisme, Yurla, Karaburnu og Stankio udgjorde i Aaret 1871 228,000 Cantar à 56 Kilogr., i 1872 221,000 og i 1873 253,000 Cantar. — Af de ovennævnte Sorter blive de største og smukkeste Bær udsøgte og for- sendte i Kasser paa c. 40 Pd. under Navn af Elemé, som oftest uden Stilke, undertiden dog ogsaa i hele Klaser, imedens de almindelige Smyrna-Rosiner, som tidligere nedpakkedes i Fade paa 2 til 800 Pund, nu sædvanlig ogsaa komme til Nordeuropa pakkede i Kasser paa c. 40 Pd. En lille, guldgul, meget sød Sort, uden Stilke og Kjærner og omhyggelig be- handlet i det Hele taget, kaldes Sultanas, Sultaninas eller Bedanas; de forsendes i Æsker paa 10—20 Pd. eller i smaa Kasser paa c. 40 Pd., og ere endel dyrere end de almindelige Rosiner. Disse Rosiner ere i de senere A ar begyndte at komme i Markedet her i Landet, navnlig for at erstatte de smaa Muscatelrosiner til Bagerbrug. — En anden Art af de levantiske Rosiner er Damascener Rosinerne, som produceres i Omegnen af Byen Damascus i Syrien. De ere næsten saa store som smaa Blommer, aflange, rynkede, temmelig tykskallede, af brunlig Farve og overordentlig søde, saa at de næsten have en vammel Smag. Smyrna-Rosiner erholdes mest over Triest, London og Hamborg. — Paa de græske og tyrkiske Øer produceres der ogsaa fflange Rosiner, som dog sædvanlig ere meget urene og af simpel Kvalitet, hvorfor de næsten slet ikke komme til det nordlige Europa, fflaaske med Undtagelse af Samosrosiner, som paa Grund af deres Prisbillighed og Suk- kerholdighed anvendes endel hor i Landet til Eddike- og Ciderfabrikation. De ere brune eller mørkeblaa, meget smaa, tykskallede, ikke holdbare og ofte fortørrede; de komme sæd- vanlig i Sække paa c. 200 Pund. Italienske Rosiner komme kun sjelden til he nordlige Lande; de bedste ere de caiabriske, som ere tykke, kjødfulde, velsmagende og af en mørk rustgul Farve; de ere som oftest uedpakkede i Fustager paa 100—200 Pd. De gaa især til England, undertiden ogsaa til Triest og Marseille; de have ogsaa forsøgsvis yæret forskrevne her til Landet, men have ikke vundet Bifald, da de næsten altid ere sandede. — Fra de fipariske Øer komme undertiden nogle smaa runde, blaa sorte Ro- siner, som ofte kaldes lipariske Korender, i hustager paa 180—200 Pd., af hvilke dog de heste gaa til England; en mindre Sort af hisse ere virkelige Korender (s. d.). De større lipariske Rosiner kaldes i Italien Passola, de mindre Passolina. I Omegnen af Terni i Kirke- staten har man de saakaldte Passarine, som ere meget afholdte, og i Nærheden af Spoleta yoxer en velsmagende, tyndskallet Sort, som kaldes Pizzutello eller Uva Cornetta. Franske Rosiner komme hovedsagelig fra Provence og Languedoc og ere i Regelen af meget god Kvalitet; de forskjellige Sorter benævnes sædvanlig efter Productionsstederne. De bedste ere Jubis- eller Kasserosinerne fra Omegnen af Roquevaire og Auriol i Pro- vence; de ere gule, lyse, glinsende, kjødfulde, meget søde og velsmagende og saa rige paa Sukker, at de sædvanlig ere udvendig bedæk- kede med et Lag krystalliseret Sukker. De forsendes i aflange Kasser, hvoraf de større paa c. 40 Pd. kaldes »Quarts«, og de mindre paa c. 17 à 18 Pd. »Cassetines«. Primasorten heraf kaldes Panses, derefter følge Verdals, Aragnans og Gros-Siciliens blancs. Noget mindre end disse og ikke saa kjødfulde ere Picardanrosinerne, som komme fra Langue- doc i aflange Kister paa 80—100 Pd. Musca- tellerrosinerne, som have den egentlige Mu- scatsmag, ere en fortrinlig Sort, og tilberedes navnlig i Omegnen af Lunel, Frontignan, Bessiers etc. og forsendes i runde Æsker paa 5—15 Pd.; de ere af Mellemstørrelse, gule og næsten gjennemsigtige. De franske Ro- siner forsendes sædvanlig med Stilkene og an- vendes mest som Dessertfrugt. Spanske Rosiner komme hovedsagelig fra Malaga, Alicante, Dénia og Valencia ; de ere 1 Regelen store, glinsende, meget søde og af lysebrun eller blaalig Farve. Malaga for- sender aarlig en uhyre Mængde; de fortrin- ligste ere: Malaga-Muskatrosiner, som hoved- sagelig dyrkes ved Velez - Malaga, og ere smukke, store, blaalige Druer, der tørres med megen Omhyggelighed i Solen og for- sendes i Kister og Fustager paa 41/* og 2 V4 Arrobas (à 23 d. Pund). De største og smukkeste Klaser af Malaga-Muskatelrosiner udsøges sædvanlig og nedpakkes i smukt ud- styrede Kasser paa 20, 10 og 5 Pund som Confectrosiner, der efter Druernes Størrelse betegnes som Impériaux, Royaux, Sur-Choix og Choix; hvad der derefter bliver tilbage, gaar under Navn af store Muskatel-Drue- rosiner, der forsendes til Norden i Fustager paa 4]/2 Arrobas eller i Kasser paa 21ji Ar., og til Amerika i Kasser paa 20 Pund under Navn af Layers. De samme Rosiner frem- komme ogsaa uden Stilke og benævnes da løse Rosiner, sjeldnere Muskatel-Gorrons, sædvanlig i Kasser med Paaskrift 10 Kilo- gram (20 Pund); i Regelen indeholde de dog kun 18 Pd. — Smaa Muskateller ere be- slægtede med Muskatel-Druerosinerne, men ere uden Kj ærner og betydelig mindre; de anvendes mest til Bagerbrug og ere pakkede i Fustager paa 41/2 Arb. eller Kister paa 21li Arb. — De største og smukkeste Malaga- rosiner benævnes 'ogsaa undertiden Kloster- rosiner. — Lange eller Pickrosiner ere store, kjødfulde, gullige eller lysbrunlige, honning- søde og komme i Fustager paa 4V2 og 2 Yt Arrobas netto; de ere dog neppe saa kjød- fulde som Muskatelrosinerne, have en lang- agtig Form og ere mere tykskallede. De holdbareste erholdes fra Kystdistrictcrne og gaa under Navn af Kystrosiner. Lango Ro- siner fremkomme ogsaa uden Stilke i Kasser