Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Rosiner. 668 Rosmarin. paa 1 eller 2x/4 Arrob. eller i Fustager paa 4x/2 A. og kaldes da Gorrons, som især sæl- ges til Sverig. — Passerillas da Sol (Sol- rosiner, Fr. Eaisins de fleur), hvortil man vælger de største, sødeste, rødligblaa Druer, som man lader tørres paa Stokkene i Solen, efterat Stilkene ere halvt overskaarne, saa at de ikke mere kunne trække Saft til sig; de komme i Fustager paa 2 Arrobas netto. Passerillas da Lexia, Lexia- eller Loxia-Ro- siner, blive før Tørringen dyppede i en varm Lud af Vinrankeaske med Tilsætning af Bom- olie, hvorved Bærrene hyppig springe op og den udtrædende Saft tørrer hen, saa at de faa Udseende af en sammenhængende Suk- kermasse; de nedpakkes i Stenkrukker paa 1 Arroba og kaldes derfor ogsaa undertiden Potrosiner. Lexia-Bosiner ere i den sidste Snes Aar ganske gaaede ud af Handelen her i Landet. •— Under Benævnelsen Kurverosiner komme ogsaa fra Malaga og Alicante nogle temmelig store, lysebrune, mindre velsma- gende Rosiner, som ikke ere meget hold- bare; de plukkes med Stilkene og nedpakkes i Kurve, de bedre i smaa Kurve paa c. 46 Pd. og de simplere i dobbelt saa store Kurve. — I Kongeriget Valencia ere tørrede Druer et af Landets vigtigste Producter, og de ud- føres især fra Alicante; man har der tre Slags, som paa Londoner - Markedet, hvortil de sædvanlig føres, betegnes med Nr. 1, 2 og 3 i Forhold til deres Kvalitet. Druerne dyppes i Lud og tørres i Solen paa Maatter i 8 à 4 Dage, hvilken Fremgangsmaade har tilfølge, at de langtfra ere saa søde som Solrosinerne. De udføres i Mængde til England og derfra atter mange til de nordlige Lande. Valencia- Eosiner have i de sidste Aar vundet mere og mere Indgang her i Landet; tidligere forskrev man dem udelukkende fra London, men nu kjøbes de i store Partier fra Valencia, hvor- fra de sendes hertil via London. Paa Grund af deres Prisbillighed concurrere de stærkt med Malagarosinerne. Siden den i Middelhavet beliggende 0 Cypern er bleven engelsk Besiddelse, er der ogsaa derfra bragt Rosiner i Handelen, som have været meget smukke, store og blaa, temmelig tykskallede, meget kjødfulde og søde; men hidtil har Prisen været for høi til at de have kunnet optage Coneurrencen med Malagarosinerne. Gode Rosiner maa have et frisk Udseende og være store, kjødfulde og tørre; de maa opbevares ligesom andre Frugter paa et tørt Sted og beskyttede imod Luft og Lys ; navn- lig maa det paasés, at Luften ikke faar Ad- gang til dem, da de isaafald let gaa i Gjæ- ring, blive sure og fordærves, især de, som ligge forneden og ved Siderne, og man bør derfor stampe dem fast i Emballagen og ikke skille dem ad førend de skulle bruges. Under lige Forhold er Rosinernes Alder af Betyd- ning med Hensyn til deres Godhed, og man har saaledes nye, fjorgamle og gamle Ro- siner. De førstnævnte ere anvendelige paa alle Maader, de fjorgamle bruges endnu af Bagere, imedens de gamle kun finde Anven- delse til Fabrikation af Brændevin og Eddike, hvortil ogsaa de af Detaillisterne aftagne Rosinstilke benyttes. Mange Rosiner bruges til at forbedre eller forfalske sure Vine, lige- som ogsaa til Fabrikation af søde Vine, saa- som Rosinvin, Muskat- Lunel etc. — Smaa Rosiner s. Korender. Danmark indførte i Aaretl879 c. 2,724,000 Pd. Rosiner, hvoraf 1,170,540 Pd. fra Spanien, 743,430 Pd. fra England, 703,895 Pd. fra Tyskland, 85,291 Pd. fra Sverig, 8,917 Pd. fra Frankrig, 7,216 Pd. fra Holland, 4,669 Pd. fra Italion. I Aaret 1880 indførtes der 2,826,587 Pd., hvoraf 1,218,105 Pd. fra Spa- nien og 1,190,885 Pd. fra England, og ud- førtes 285,110 Pd., mest til Sverig og Bi- landene. — I 1878 udgjorde Indførselen 2,180,189 Pd., i 1877 2,597,312 Pd. ogi 1816 3,917,246 Pd. — I hvert af de nævnte 4 Aar udførtes der fra Landet henved % Mill. PL hovedsagelig til Norge, Sverig og vore Bi- lande. I Danmark forekomme mest følgende Sorter Rosiner i Handelen: 1) Malaga-Confect-Ro- siner, Store Muskatel-Druerosiner, Løse Ro- siner, Smaa Muskateller, Lange Rosiner og Gorrons; 2) Valencia-Rosiner, hovedsagelig fra Dénia; 3) Smyrna, navnlig Elemé, Cisme og Sultana; 4) Samosrosiner, som ere om- talte i det Foregaaende. Norges Indførsel af Rosiner udgjorde i Aaret 1879 c. 753,000 Pd., hvoraf c. 286,000 Pd. fra Hamborg, 243,000 Pd. fra England, 106,000 Pd. fra Spanien, 105,000 Pd. fra Danmark etc. — Der udførtes i 1879 fra Norge 6,800 Pd. — I 1878 indførtes 723,500 Pd. og udførtes 9,600 Pd. Sverig indførte i 1878 c. 2,072,000 Pd. Ro- siner og udførte næsten ingen. England indførte i 1876 583,860 Cwts. R°" siner, af hvilke Tusinder c. 355 kom fra Spa- nien, 196 fra det asiatiske Tyrki, 14 fra Ita- lien og 13 fra Grækenland. I Aaret 1862 udgjorde Indførselen til England kun 278,710 Cwts., men efterat Indførselstolden paa R°' siner, som allerede i 1853 var nedsat fra 1° til 10 sh. pr. Cwt., i 1860 blev yderliger6 nedsat til 7 sh. pr. Cwt., er Indførselen sta- dig tiltagen Aar efter Aar. — Der udførtes fra England i 1876 c. 95,000 Cwts. Rosiner» af hvilke Tusinder c. 31 gik til Australiern 24 til Tyskland, 16 til Nordamerika, 10 tu Holland, 4x/2 til Danmark etc. liosuiai'iii (Rosmarinus officinalis) eT en i det sydlige Europa hjemmehørende og 1 Mellemeuropa dyrket, 1—1 x/4 Meter høi Halv- busk med linieformede, læderagtige, stilkløse? ved Randen tilbagerullede, paa Overfladen mørkegrønne, paa Undersiden hvidfiltede, stedsegrønne Blade og smaa blegblaa Blom- ster. Hos os dyrkes den kun meget sj elden- Bladene have en gjennemtrængende krydret, campheragtig Lugt -og en skarp, lidt bitter Smag; de anvendes i Medicinen og naynlU til Fremstilling af den deri i Mængde inde- holdte ætherisko Olie. Bladene af den span- ske eller franske Rosmarin, Hcrba eller Foli* Rosmarini, som voxer vildt i Spanien, de sydlige Frankrig og Italien, ere neppe 2 Mm- brede, paa Overfladen gulliggrønne med en