Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Rosmarinhonning. 669 Roussilionvine. Længdefure og med saa stærkt omrullede Kande, at de næsten komme i Berøring med Undersiden. Man erholder dem fra Triest, Marseille etc. — Bladene af den dyrkede eller Haverosmarinen ligne de forrige temmelig i Lugt, Smag og Virkning, om de ogsaa ere noget mindre rige paa Aroma; men de ere omtrent dobbelt saa brede og ikke saa stærkt omrullede, saa'at man kan sé den hvidfiltede Underflade; Oversiden er rynket og meget mørkegrøn indtil brunliggrøn. Man erholder oisse især fra Nürnberg, Erfurt og andre Planteskoler for medicinske Væxter. Bladene anvendes i Medicinen. — Blomsterne baade af den vildtvoxen de og af den dyrkede Bos- ®arin have en svagere Lugt end Bladene og ^nyttes ikke meget; Blomsterbægerne ere oog noget kraftigere. — Den ved Destillation a|_ den blomstrende Urt tilberedte Rosmarin- Il'16! Ætberoleum (Anthos), Rosmarini, er arveløs eller grønlig-gul, vandklar, tyudtfly- aende og af en gjennemtrængende campher- JÇig Lugt og Smag; dens specif. Vægt er >897—0,915, og naar den er rectificeret 0,855. rpOn forekommer ikke sjelden forfalsket med erpentinolie. Bosmarinolien afsætter ogsaa JM Fordampning eller i Berøring med Kali °8tøarmcampher, som danner hvide, glin- ^mde, naaleformige Prismer og besidder samme j^minensætning som almindelig Campher. nei1 anvendes i Medicinen mest til udvortes i technisk Henseende benyttes den ved ion af P , ligesom p- Kautschuk, 1 • o a'jrikation af Parfumerier, vellugtende Sæber ' (KL, ligesom ogsaa som Opløsningsmiddel fo: ote. ______, Copal etc. Man erholder °sBiarinolie fra Triest, Montpellier, Cette y Fustager eller i Blikdunke. #*osma i*5 is Si ou i» i is g Honning. »Soglio eller Rosoli s. Likør. Anilin. §°solblaat eller Azulin {{osoliner s. Citroner, i J'^^olsyre, som blev opdaget af Bunge ^34, anvendes til Farvning og er ® igvis identisk med Corallin og Pæonin ls' disse). ÿ pSOmaken kaldes i Busland Skindene °rven eller Vielfrasen, som komme i Han- fra det nordlige Europa og Asien; paa de /ly al deres lange og tætte Haar anvendes Ad Polsvæik. {fosso antico s. Marmor. {{»ssvai s. Juchter. {{otang s. Spanskrør, jfotskjær eller Rødskjær s. Kabliau. {{»ttekrudt s. Arsenik, hvid. to?otteskind ^en atmin(feUgc Hus- Og c„e> Mus Rattus, blive nu ofte hvidgarvede tUiv.^'äHeidede til de fineste Damehandsker, °gsa ® * Paris eg Grenoble, ligesom man a anvender dem til Damesko. De mørke- bi^ Skind afVandrotten, Ry pu dam s amphi- o. 7 benyttes som Pelsværk til Besætninger S°H • ’ bra Sibérien kommer der mange, Kaar ere mørkere og have finere og tættere staa ond de europæiske. 1 Pelshandelen for- i °U sædvanlig ved Bottoskind de arne- >il}e fi °^er virgin ske Pungrotteskind, som mides omtalte under Artiklen Opossum- skind, samt Skindene af Moskutrotten (s. Bi- samskind). Rotting s. Spanskrør. Rottici' a til i* ver erholdes af Frugterne af Rottlera tinetoria, et hovedsagelig i Ost- indien forekommende, med Bicinus beslægtet Træ. Bødderne anvendes ved Saarskader, Bladene og Frugterne imod Slangebid. De med et rødligt Mél overdragne Frugter afgive et skarlagenrødt Farvestof, som kommer i Handelen i Mængde fra Indien som et tegl- stensrødt, lidt aromatisk Pulver, som benæv- nes Ramala (s. d.) og som ogsaa i den nyere Tid linder Anvendelse hos os i Medicinen. Farvestoffet udtrækkes ved Hjælp af Alkalier; opløses det i Æther, saa udkrystalliserer deraf Rottlerin i gule, silkeglinsende Naale, som igjen ved Alkalier opløses i smukt, dybt Bødt. Med disse Farver, som ikke udkræve nogen forudgaaende Beitsning, farves fortrinsvis Silke varigt og smukt, medens de mindre godt kunne anvendes til Bomuld. Rouannes, Rouans eller Rouennes kal- des gode hvide bøhmiske og schlesiske Hør- lærreder, som ere vævede, sammenlagte og appreterede paa samme Maade som det i Omegnen af Bonen i Frankrig' forfærdigede Toile de menage. De haves i hele og halve Stykker, ere noget stivede, manglede, lagte i bred Bogform og sammenheftede med smaa brogede Silkedusker. Tidligere forsendtes de i stor Mængde over Hamborg og Bremen til Spanien, Vestindien og Amerika. Ogsaa fra Omegnen af Kempten, Lindau etc. i Baiern gaa lignende Lærreder til Italien. Roncoli s. Orlean. Rouens, Rouennes eller Rouenneries kalder man i Frankrig de i og omkring Bouen i Dep. Nedreseine forfærdigede fine og middelfine Lærreder, som ofte ere blandede med Bomuld og ogsaa undertiden bestaahelt af Bomuld. De ere i Begelen stemplede med Byens Vaaben, et Lam. som bærer et Kors. Rougent er en hvid, velsmagende Bur- gundervin af 8die Klasse fra Omegnen af Meursault i Dep. Côte d’or. Rouge vegetal — en écailles — d’Espagne — à la goutte — en asiettes — en tasses s. Safflorrødt. Rouge à polir — d’Angleterre — d’Inde — de Prusse — de montagne er Jernrødt (s. d.). Rouge de Rignonia s. Chicarodt. Rousseletpærer er en fortrinlig Art Pærer, som især forsendes, dels tørrede og dels nedlagte i Sukker, fra Bheims og Chinon i Frankrig. Roussilionvine ere forskjellige til- dels meget gode og som oftest mørkerøde Vine fra det nuværende franske Departement Østpyrenæerne; de forsendes i stor Mængde saavel til Indlandet som til Udlandet, og de mørke Sorter ere især meget søgte til For- skæring af lettere Vine. De taale meget godt Transporten selv i meget varmt Veirlig; men desuagtet giver man sædvanlig dem, som ere bestemte til Forsendelse, en Tilsæt- ning af Brændevin. En af de mørkeste og