Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Roustet. 670 Rubin. sværeste Sorter er Grenache, som liar Lighed med Alieantevinene. Der avles ogsaa her Muskatellervine, iblandt hvilke Rivesaltes er den fortrinligste Muskatvin i hele Frankrig; den er fuld af Finhed, Fjrighed og Aroma, og naar den er 10—12 Aar gammel, er den bleven til en sød, vellugtende Likør, som kan sammenlignes med den bedste Malvasier. En udmærket hvid Yin er endvidere den i Omegnen af Salces producerede saakaldte Maccabeo, som har Lighed med de bedste Sorter af de ungarske Yine. Desuden vindes ogsaa her gode hvide Bordvine, af hvilke de mere spirituøse Sorter, som ere fri for Bismag, især gaa til Cette, hvor man tilbereder kun- stig Madeira deraf. Til de bedste Sorter Boussillonvine høre endvidere Eoquemaure, Spira, St. Gilles, St. Christofle, Cosperon, Collicoure og den meget mørkerøde Bagnols, som vinder i Finhed og Aroma ved at lagres i længere Tid og som kan holde sig over 50 Aar. Roustet eller Rouzet er en Art simpelt, stærkt, kipret Uldtøi, som forfærdiges i det sydlide Frankrig af ordinair Uld. It oust! gnau er en hvid Yin med en trøffelagtig Smag og Lugt fra Omegnen af Pau i det franske Dep. Nedre-Pyrenæerne. Hove er en Sort Galæbler, som i den nyeste Tid kommer Ira Grækenland; de ere af meget forskiellig Form, som oftest ere de top- eller bægerformede. Den haarde, horn- agtige, glinsende mørkebrune Yæg omgiver en temmelig vid, indvendig flad Hulhed, hvori der ligger løst et rundt eller aflangt, meget skjørt indre Galæble. Royale eller Royales kaldes i Frankrig og Tyskland forskjellige Stoffer, saasom ens- farvede, smaamønstrede Silketøier til Yeste, flere Sorter franske Lærreder, fint Klæde fra Abbeville etc. Benævnelsen er saaledes meget vexlende og vilkaarlig. — Under Navn af Royales eller Prunes royales forsendes end- videre især fra Bordeaux en Art meget gode franske Blommer. Rubel betegner Enheden for det russiske Pengevæsen. Den nuværende Courant-Sølv- rubel, som indeholder en Vægt af 17,996 fr. Gram fint Sølv, inddeles i 100 Kopek og har i danske Penge en Værdi af 2,88 Kroner. Sølvrubelen forekommer dog nu kun sjelden, I Guld præges for Tiden i Rusland Halvim- perialer paa 5 Rubler Guld af Værdi 14,88 d. Kroner, og saakaldte Imperial-Dukater paa 3 Rubler af Værdi 8,93 d. Kroner. 1 Rubel Guld = 1 Rubel 3 Kopek Sølv. Det almin- delige Betalingsmiddel i Rusland er imidler- tid Papirrublen, hvorved Halvimperialen, som er lig 5 Rubler 15 Kopek Sølv Courant, reg- nes lig 6 Papirrubler, saa at 100 Rubler Papir = 855/g Rubler Sølv, og 100 Rubler Sølv = 1161/2 Rubler Papir. — Tidligere havdes Dukater af Platina paa 3 Rubler Sølv, samt dobbelte og firdobbelte paa 6 og 12 R. S., men siden 1845 præges der ikke læn- gere i Rusland Mynter af Platina. Rubellit s. Turmalin. Ruberythrinsyre, som udvindes af Krap (s. d.). og tidligere benævntes Xanthin, krystalliserer i lysegule, perlemorglinsende Søiler, som med Alkalier give en blodrød Farve og ved Kogning med Ætskali en pur- purfarvet Vædske, der anvendes til Farvning- Rubicel s. Rubin og Spinel. Rubidium, et Alkalimetal, som blev opdaget i Aaret 1860 af Bunsen og Kirch hoff ved Spektralanalyse, findes i Saltsoler, i forskjellige Mineralier (Lepidolith, Petalit Triphylin, Carûallit etc.); det forekommer altid i Forbindelse med Kalisalte og er ogsaa allerede paavist i Asken af mange Planter (Runkelroer, Tobak, Kaffe, The, Vinstokken, Egen), synes overhovedet at være meget udbredt i Naturen, om ogsaa stedse kun i meget ringe Mængde. Det rene Metal ser ud som Søh, men anløber hurtigt blaagraat i Luften °e antændes selv i store Stykker efter faa Øi®' blikkes Forløb, langt lettere endogsaa eu<j Kalium. Ved -f- 10° C. er det endnu blødt som Vox, smelter ved 38,5 0 C. og forvandlet sig under Glødhede til en blaa Damp ah1 et grønligt Skjær; dets specif. Vægt er ofl>' trent 1,5. Naar det kastes paa Vand, ant®11' des det og forbrænder med en ligedan farvet Flamme som Kalium. Det har endnu kun chemisk Interesse. Rubin, Fr. Rubis, E. Ruby, • Ital. Zaffi1'0’ er en Art Saphir af rød Farve i forskjeilig® Nuancer, blod-, purpur-, rosen-, kjød-, bleg' rød etc., som oftest med et violblaat Sk,]*1'- Efter dens forskjellige Farve gives den , flere særegne Navne; den lyst ponceaurød, eller mørkt rosenrøde kaldes Rubin-Spin® ’ den lyst rosenrøde, som spiller i det Violet^ eller Brunlige, benævnes Rubin-Balais w*6 Balas-Rubin; den ganske blegrøde med c. gulligt Skjær, hvis Farve let forstyrres ^ Ilden, Rubicel, og de store Stene paa ov 20 Karat og af en dyb, mørkerød Farve kj. des undertiden Karfunkel. De mest fulde Rubiner ere de, som have den eiendo^ melige dybe, røde og rene Farvetone, der de engelske Juvellerer kaldes »Pigeons bio® (Duoblod), uden nogetsomhelst blaaligt & ^ gulligt Skjær; en saadan Rubin paa 4 l\a* betales i England med 400—450 £. R'd31^ er den haardeste Ædelsten efter Diamam og kan kun ridses af denne; dens Farv® næsten uforanderlig i Ilden, idet den * i meget stærk Hede tildels forstyrres. ” findes i stumptkantede Korn eller i _ 1®?^ sexsidede Pyramider smukkest i OstiDd1l navnlig paa Øen Ceylon og i Kongerh Birma, hvor de smukkeste skulle være fima ;lf hvorfra det sandsynligvis stammer, at ^ Kongen af Birmas Titler er »Lord ox Rubies«. Ringere Sorter findes i Sydamerika, samt i Bøhmen, Schlesien, Irajj0, rig (Languedoc) etc. — Rubiner af cochen^j eller carmoisinrød Farve betales høiere * ^ Saphirer, Stene af en dyb mørkerød raef) staa omtrent i samme Pris som Diaina'1^,.. imedens de lyserøde betales med c. 8° 0$ pr. Karat. Man anvender Rubinen ® p Smykkesten og sliber den mest i Brflia g eller Rosetform; kun de meget smaa s