Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Rubin-Asterier. 671 Rug. en cabochon. — Det Stof, hvoraf Rubinen bestaar, er intet andet end ren krystalliseret Lerjord, en Forbindelse af Aluminium og Ilt. hen adskiller sig kun ved sin Farve fra den Waa Saphir, og begge disse Stene henhøre hl en Familie, som kaldes Corund (s. d.). Man eftergjør undertiden Rubinen af Glas- flusser eller Bjergkrystal med underlagt rød L olie ; men saadanne kunstige Stene ere lette kjende paa deres ringe Haardhed samt Ved at betragte dem fra Siden, ligesom de rpaa fattes det for de ægte som oftest eien- aonimelige blaalige Skjær. ItuMn-Asterier kaldes de røde Stjerne- SaPbirer (s. Saphir). Rllbin, brasiliansk kaldes den røde l°pas (s. d.). ßilMn, bøhmisk kaldes ogsaa Rosen- laarts (s. Quarts). Hit Dinglas kalder man alle Slags Glas !l. rød Farve, hvorved man skjelner imellem (let ordinaire røde Glas, Kobberrubinglas, som farvet med Kobberforilte, og det ægte pldrubinglas, som er farvet ved Tilsætning , Guldchlorid og Tinilte eller med Guld- Purpur. |tuMnsvovl s. Realgar. “mie, almindelig, (Rutagraveolens), og- p kaldet Have- eller Vinrude, T. Raute, er i11 i det nordlige Afrika hjemmehørende og j°s os som Læge- og Kryderplante i Haverne i Arket lille Busk af Rutaceernes Familie. Den iar en c. ]/2 Meter høi Stengel; Bladene ere pgstilkede, næsten trekantede, tredobbelt hrdelte, af en noget kjødagtig Consistents, g aagrøune og ubehaarede, have en stærk Lugt, Askarp, hed og bitter Smag og føres jQdertidon endnu i Apothekerne som Herba hortensis. De grønliggule Blomster V(/Qe i Kvaster, Frugten er en Kapsel og ir< Grunden af Frugtknuden findes store on»-,,- i_. ,, Ved Destillation med Yand pingkirtler Olie; es i Medicinen man af hele Planten en ætherisk ve^> Rudeolie, Ætheroleum Rutæ, som an- Pie, den er i frisk Tilstand P&et tyndtflydende, af grønliggul Farve, har „ 8taark, rudeagtig Lugt og en bitteragtig (Jej P Smag. Den forekommer oftere i Han- kavf11. forfalsket med Terpentinolie, hvilket • kjendes paa, at ron Rudeolie maa opløse ^Mstændig i lige Dele Alkohol. Den Yj, e_n nervestyrkende og krampestillende Lig, navnlig paa Livmoderen; man Y(lcr don ogsaa af de brune, rynkede (j «formede Frø. Den erholdes dels fra haasso: Montpellier og Cette, og dels ogsaa Egn no fleste tyske Fabriker, som fremstille p^ofiske Olier. Yed Behandling med Sal- aire afgiver Rudeolie en Række for- |ihgartede Syrer. vej^cleeddike (Acetum Rutæ) tilberedes b]afj filsætning og Digestion af friske Rude- e^er ve^ a overgyde dem med kogende W/Le ! den anvendes som et oplivende og ^styrkende Husmiddel. {(^hfacher er en god hvid Elsasser-Vin yPniegnen af Kolmar. (Secale cereale), T. Roggen, Fr. j Seigle, E. Rye, Ital, Segala, er det nordlige ; Europas vigtigste Kornplante, om den ogsaa i det Hele taget er den af Kornsorterne, som har den mindste Udbredelse. Udenfor Europa I dyrkes den saa godt som slet ikke, og selv i Europa er det kun i Scandinavien, Rusland, Polen, Nordtyskland og Holland at den dyr- kes som Brødplante, imedens den nu for- smaas i denne Henseende i England, Frank- rig, Italien etc. og kun dyrkes nogle, enkelte Steder i Bjergegnene i det sydlige Europa. Den dyrkede Rug varierer kun lidt i Sam- menligning med de andre Kornsorter; den skyder fiere, 1 à 2 Meter høie, stive, slanke, i Spidsen korthaarede Straa med temmelig korte Blade og kort, tandet Skedehinde ; Axet er tætblomstret med 12—20 Smaa-Ax langs hver Side, 8—16 Ctm. langt, slapt, ved Mod- ningen ludende, utydelig firradet; gjennem- snitlig findes 54 Korn pr. Ax. Kornet er valseformet, fornoden spidst, foroven buttet og finhaaret, paa Bugsiden furet og let ud- faldende af Avnerne. Hele Planten, men især de noget brunlig anløbne Ax, er blaalig bedugget. — Efter den af E. Møller-Holst udgivne Landbrugsordbog kan man henføre de dyrkede Rugsorter til to Grupper, nemlig almindelig Rug, Secale cereale vulgare, og Buskrug, S. c. multicaule, og af begge disse haves der atter baade Vinter- og Vaarkorn; i Udseende ligne de forskjellige Sorter dog alle hverandre meget. 1) Almindelig Rug har i det Hele fyldigere og kortere Korn, lysere Mel og en mindre rig Forgrening fra Roden end Buskrug; den inddeles i Vinterrug, S. c. v. liibernum, med temmelig buttede Ax og 1%—21/i Meter høie Straa, og Vaarrug, S. c. vernum, med tilspidsede Ax og kun 1—1V3 Meter høie Straa. a) Vinterrugen er den Sort, som næsten udelukkende dyrkes i Danmark som vor vig- tigste Brødplante; til denne høre følgende Sorter: Hederug, en lavere, haardfør og nøi- som, men kun lidot frugtbar Form med kor- tere, mørkere og mere buttede Korn, end de nyere indførte Sorter; den har over 5 Mil- lioner Korn pr. Td., hvilket er betydelig mere end de andre Rugsorter. — Provstirug har sit Navn af Landskabet Provstiet i det nordøstlige Holsten; den udmærker sig ved sin Givtighed og ved sine fyldige, tynd- skallede og lyse, brungraa Korn, hvoraf der gaar henved 4 Millioner paa en Tønde, som i dens Hjemstavn gjennemsnitlig veier 212 Pund; den taaler mindre godt strenge Vintre. Under Navn af Provstirug indføres der ofte til Danmark andre Sorter, som endogsaa til- dels ere avlede her i Landet og førte til Kiel, hvorfra de vende tilbage til os, efter der at være rensede paa Maskiner. — Kam- pinerug, som stammer fra Belgien, har lyse, smukke Korn, som ere lidt mindre end Provsti- rugens og hvoraf der gaar lidt over 4 Mil- lioner paa en Tønde; den er mere haardfør end den sidstnævnte. — Bretagnerug har kortere, men mere fyldige Korn end de to foregaaende Sorter; den har i de senere Aar